NARS The Multiple Portofino – den perfekte summer-blush

28.05.13
Nars The Multiple Portofino

Nars The Multiple Portofino

Nars The Multiple Portofino

Nars The Multiple Portofino

På torsdag ankommer NARS til Sephora i København, og det skal i den grad fejres. NARS har altid været en af både Helenes og mine favorit-mærker.

Mens andre mærker lancerer blush i stick-form, som om det var en nyhed, så har NARS lavet den i årevis og oven i købet bedre end nogen anden. The Multiple er en klassiker.

Highlightere, bronzere og blush
At kalde The Multiple for en blush er faktisk forkert. Den findes i mange farver og der er både til bronzer, highlighter og blush – eller hvad du ellers kan finde på at bruge dem til. Se for eksempel mit tussegamle indlæg her, hvor du kan se både bronzer og highlighter fra The Multiple. Du finder ikke mange pænere highlightere end Copacabana.

Men det skulle handle om blush i dag, og der er min kærlighed faldet på Portofino. Mange af The Multiple er relativt transparente. Portofino har lidt mere kulør, men uden at være for meget. Den er en perfekt nude blanding af fersken og pink med en smule shimmer i, som er nem at duppe på kinderne, og som giver et glødende sommerlook. Uden pensel og lige til at stikke i tasken.

Det du IKKE må gøre med The Multiple er, at lægge den hen over ansigtet i indianerstriber og så forsøge at tone dem ud bagefter. Start med en lille smule med fingrene, dup det på og så skal du bare se.

Her kan du købe det
Fra på torsdag kan du købe NARS hos Sephora i København. På nettet kan du også købe det (til sandsynligvis lavere prisere end vi får det i Danmark) hos HQhair.com, hvor den koster 30 pund med gratis fragt. Jeg kender ikke de kommende danske priser endnu.

På torsdag skal både Helene og jeg i Sephora og byde NARS velkommen. Ser I også frem til at få NARS tilbage til Danmark?

 

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
12 kommentarer
Bodil P

Ja for pokker! Jeg er løbet tør for både cremeblush og eyeliner og ville egentlig have et par nye farver, men det er jo ikke til at bestille på nettet,når man ikke har prøvet dem på huden.

Victoria

nice colour!

Camilla

Hvor er den fin! Ville bare ønske deres priser var lidt mere overkommelige 🙁

Frk.N

Glæder mig som et lille barn glæder sig til juleaften. Har allerede brugt timer (og det er faktisk næsten ikke overdrevet) på hjemmesiden, med at lave mentale indkøbs/ønskelister. Kan I eventuelt anbefale andre musthaves fra Nars? 🙂

Louise Eriksen

Åh jeg vil så gerne prøve deres produkter især deres blush. Men er der parfume i produkterne? Min hud kan nemlig ikke tåle makeup og cremer med parfume.

Sara

Hej pudderdåserne!
Jeg var i Sephora idag for at afprøve bl.a Copacabana highlighteren og jeg fik spurgt, om jeg havde lyst til at få lagt makeup, hvilket jeg selvfølgelig takkede ja til! Jeg fik lagt makeup af en (utrolig dygtig og smuk!) makeup artist, hvis navn jeg ikke fik fat i! Hun er fra Storbritanien og én af dem der arbejder tæt med Francois Nars selv. Hun havde rødt hår 🙂 Kunne I måske hjælpe mig med at finde ud af hendes navn, så jeg kan google hendes arbejde? Hun har tidligere arbejdet med Tilda Swinton og Diane Krueger!
Jeg fik en god oplevelse og skal helt klart både have Copacabana, Nars Sheer Glow foundation, Laguna bronzer og deres superbløde primer!
Tak for jeres altid gode indlæg!

Pudderdåse Helene

Hej Sara
Det kan vist ikke være andre end Jane Richardson… Det lyder som en god oplevelse 🙂 Tillykke med dine dejlige nye produkter!
Kh. Helene

Liselotte

Jeg smuttede forbi Illum i dag for at tjekke Nars (og en deklaration eller to).
Jeg ville tjekke for indhold af hvede. Der har nemlig været en del postyr på nettet, fordi de før var “glutenfri” og derved hvedefri, men så for en lille måneds tid siden sagde, at det var de ikke længere (eller før åbenbart). Man ser for sig en bunke allergikere med rå mængder Nars kosmetik knalde hovederne ind i væggene;-)
Men stor var min overraskelse over, at der er triclosan i deres blush! Jeg nåede faktisk slet ikke at tjekke resten, for triclosan er noget markant m.. at putte i makeup?
Man kan sige, at det er godt, at det er “landet” i Illum, så man kan læse det med småt.

Pudderdåse Katja

Funky – hvilken blush var det?
Hvad var status på hveden så?

Liselotte

Det var en af deres standard pudderblush. Makeupartisten valgte den, fordi den var retningsgivende for, hvad der er i deres produkter.

Liselotte

Og jeg tjekkede ikke det med hveden, som sagt. Jeg blev så paf over triclosanen og et stort indhold af lanolin alkohol, at jeg stoppede lige der.

Pudderdåse Katja

Ja, det var da også spøjst. Det er i tandpasta, men….

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *