Det sidste kapitel i min lille guide til nogle af de farver som er gået igen de sidste par sæsoner, skal handle om effektlakker. Hvis jeg kun måtte vælge én eneste neglelak hver sæson, så skulle det uden tvivl være en effektlak. Jeg elsker at lege med krakelering, mat kontra blank, glitter, tape og alt mulig andet, som giver lakeringen et personligt twist. Derfor var det noget af en opgave at vælge favoritterne ud.
OPI Black Spotted
Da jeg så billederne af denne effektlak, vidste jeg bare, at den MÅTTE jeg eje. Da jeg et par timer senere havde tid til at fordybe mig i søgningen, opdagede jeg til min gru, at den var en helt særlig limited edition til OPI’s Spiderman kollektion, som kun skulle sælges i Sephora i Frankrig. Skuffelsen var stor, men på den anden side gider jeg ikke betale overpris for en neglelak på Ebay og derfor slog jeg den øjeblikkeligt ud af hovedet.
Da jeg et par uger efter var i Sephora (i Illum), stod den pludselig der på hylden og skulle selvfølgelig med hjem. Det har jeg ikke fortrudt, for effekten er både sjov og rigtig fin.
e.l.f. Golden Goddess
Første gang jeg prøvede en neglelak fra e.l.f. hos en veninde, var jeg fælt skuffet over holdbarheden. Siden har e.l.f. åbenbart strammet op og reformuleret lakkerne, for jeg har ingen problemer med de lakker, som jeg selv har anskaffet mig. Golden Goddess blev tilføjet samlingen efter et besøg hos smukke Emilie, som brugte den som effekt oven på Copper. Jeg synes, det er en super smuk kombination og Emilie gav mig begge lakker med hjem <3
Den er blevet brugt meget flittigt især som gradient glitter, hvor effekten er kraftigst enten ved neglebåndet eller ved tippen og så bliver den tonet ud i den ene eller den anden retning. Det er meget smukt og en enkelt og overskuelig måde at give en lakering lidt ekstra.
CND Copper Pearl
CND har mange forskellige effektlakker i flere forskellige farver, som man kan kombinere på kryds og tværs med deres store sortiment af cremelakker. Jeg er helt tosset med CND og har anskaffet mig en god sjat efterhånden. Copper Pearl var en af de første og den er stadig en af mine favoritter. Effekten er meget afdæmpet, men i det rette lys kommer den virkelig til sin ret og den kan bløde alle røde farver op. Effekten bliver desværre ikke fanget særlig godt på billederne, men du må tage mit ord for at det er fint!
Wet ’n’Wild E238C Party Of Five Glitters
Som navnet antyder finder du mere end en farve glitter i denne lak. Der er nemlig både pink, rødt, grønt, lyseblåt og sølvglitter i forskellige størrelser i denne fine lak. Effekten er meget lækker, men det kræver lige et par lag, før der rigtig sker noget. Den tilføjer et rocket og cool look til de mørke lakker og med en lysere lak under, bliver looket mere legende og let. Den egner sig fint til gradient, og kan også fint bruge som funky fransk manicure.
De andre lakker
Hvis du vil vide mere om de lakker, der er brugt som base for de fire effektlakker ovenfor, kan du læse de foregående kapitler i min serie ”På tværs af sæsonerne”. Hvor første kapitel handler om de rosa, orange, koral, røde, pink og lyserøde nuancer.
Kapitel to handler om de grønne, turkise, blå og lilla nuancer.
Kapitel tre handler om au naturel, nudes, grå og metallics.
Køb lakkerne her
OPI Black Spotted er eksklusiv for Sephora.
e.l.f. finder du i den danske webshop her.
CND Effekt kan du købe i saloner. Nærmeste forhandler oplyses på telefon 33 32 33 22
Wet’n’Wild finder du i Føtex og Bilka.
Hej piger
Prøv Copper Pearl på sort eller lilla ja eller bare på en mørk neglelak den er bare så fed, jeg har også lavet en halv af hver altså en halvdel med og en uden med det ser best ud når det er en mørk lak
VH
Heidi Aurbakken
Hej Heidi
Den er super fin oven på det meste <3 Jeg synes dog ikke den var helt heldig oven på de mørke lakker i resten af indlæggene og det var dem jeg tog udgangspunkt i 🙂
Kh. Helene
Kære Pudderdåser,
Har i nogen ide om, hvilket fabrikat, der er mest giftfri? Jeg vil forsøge mig igen efter et mindre heldigt forsøg med Tromborgs for omkring et år siden. Jeg har kig på et mærke, der hedder Kure Bazaar, der skulle være endnu “renere” end Tromborgs.
Problemet er todelt, hvis jeg maler udenfor neglen, gør det nas og jeg bliver rød og huden sprækker. Og hvis jeg trækker vejret undervejs, går jeg mere eller mindre i gulvet.
I har jo altid gode råd, så nu spørger jeg jer:-)
Ååååhhh Liselotte <3
Hvor ville jeg dog ønske, at jeg havde et rigtig godt alternativ til dig…men det har jeg ikke 🙁
Der er desværre mere eller mindre same s*** i alle neglelakker….
Æv!
Kh. Helene
Så dit bud er, at jeg skal have en super motorik, øve mig i at holde vejret, eller bare lade være og bruge mine penge på noget andet;-)?
Kære Liselotte
Jeg ved simpelthen ikke rigtig, hvad mit bud er 🙁
Du får lige en mail :-*
Kh. Helene
Helløj! Hvordan skaffer du CND? 🙂
Hej Fie
Det står i afsnittet: Køb lakkerne her 🙂
Kh. Helene
Tak for alle på tværs af indlæggene. De har været så skønne!!,
Hej Lise
Hvor er det dejligt at høre, at du kunne lide dem 🙂 Det betyder meget for mig :-*
Kh. Helene
Hej Liselotte
CND lakke er fri for både formaldehyd, formaldehyd resin, toulene og dibutyl phataler.
Så dem burde du kunne bruge UDEN problemer! Men husk at neglelak er til neglene, ikke til huden udenom 😉
Kære Helene,
Du har fået en email, og på min blog kan du se de to fine farver, jeg fandt.
Jeg tænkte lige, at jeg måtte teste den ukendte kandidat (Kure Bazaar fra Greenskin), inden du evt. slæbte tonsvis af neglelak gennem Storkøbenhavn for min skyld. Og tænk sig, den gjorde ikke ondt. Og den lugter endda en smule mindre.
Men du skal have så uendelig mange gange tak for dit søde tilbud. Jeg blev så glad, så glad for din email i går.
Tak for mail og svar Liselotte <3
Det er SÅ dejligt at du har fundet en lak, du kan bruge…YAY!!!!
Kh. Helene
@MalleB,
Tak for dit råd, men jeg har fundet det andet mærke, som vist undlader nogenlunde de samme stoffer. Og er Shellack ikke noget, der holder længere og derfor er sværere at fjerne – kræver skrappere midler?
Skrap neglelakfjerner vil også være et massivt problem, derfor er jeg rigtig glad for at have fundet noget, der kan komme af med en ret mild neglelakfjerner.
Og endelig så sigter jeg ikke efter huden uden om, men når man er motorisk belastet og begynder, så rammer man af og til uden for;-)
Hej Liselotte
Jo, Shellac bliver fjernet med acetone, som skal sidde på neglen i ca. ti minutter. Det gør faktisk også ondt på mig og jeg har ellers aldrig den slags problemer.
Kh. Helene
Min kæreste kiggede med over skulderen i går, og udbrød: hvad er der med the ice truck killer-hånden??
Jeg må give manden ret: billedet med elf lakken er ualmindelig meget lig den hånd, som er det afgørende i første sæson af Dexter…. Det betyder ikke, at den ikke er pæn, bevares, men vækker sjove associationer.
Og har I ikke set Dexter, så gør Jer selv den tjeneste… Hvis I da vil forelske Jer i en seriemorder…
Nå….men så tak eller noget 😛
Desværre har jeg ikke set Dexter, men det ser da ud til, at jeg skal i gang.
Kh. Helene
Tak for nogle fine indlæg om neglelakker. Kender I Nails Inc.’s mat coverlak? Den er faktisk også meget fin synes jeg
Hej Cecilie
Selv tak for ros :-*
Næææ den har jeg ikke haft fingrene i, er den væsentlig anderledes end den fra Depend og Essie? Jeg er som nævnt ret vild med effekter og bestemt også mat lak!
Kh. Helene
Tak for nogle rigtig skønne neglelak-indlæg – synes det lidt nytænkende at lave det på den måde og så afslutte serien med et “effekt” – indlæg – jeg er så fristet af at gå amok i neglelak, på trods af at jeg har en del jeg stadig mangler at indvie!
Mange tak for ros Ann! Det er virkelig fedt at vide, at det er relevant og inspirerende at læse :-*
Hvornår har man ikke lyst til at gå amok i neglelak?
😀
Kh. Helene