Om fem sekunder har jeg Katja i røret, hun vil sikre sig, at jeg ikke er gået helt fra forstanden. Og jeg kan forsikre alle, som læser med denne sene nattetime, at jeg er fuldstændig lige så vel, som jeg plejer at være.
Sagen er den, at Katja og jeg jo på ingen måde er enige om alting. Faktisk er vi uenige om en del! I dette tilfælde er det indholdet af parfume, som gør os uenige.
Nå… men tilbage til favoritten.
Beige Opal
Denne læbestift så jeg første gang hjemme hos min søde veninde, som er makeupartist. Vi sad og kiggede på en pakke, hun havde fået tilsendt og vi prøvede, duftede og pillede ved det hele. Da jeg fik fat i Beige Opal, vidste jeg straks, at den skulle være min. Veninden kiggede på mig med hævede øjenbryn, for Beige Opal er ikke engang i nærheden af noget, jeg sædvanligvis ville falde for.
Nu har jeg aldrig været ret god til at gøre, som der bliver sagt, det gælder blandt andet brugsanvisninger, opskrifter og selvfølgelig anvendeligheden af produkter. Derfor kommer den flydende eyeliner på vipperne, læbestiften på kinderne, blushen på øjenlågene og så videre. Det betyder også en langt større anvendelighed af langt de fleste produkter og her kommer Beige Opal ind i historien.Farven er gylden rosa med masser af guldperlemor, den kan varme en nude læbestift op med et snuptag og den kan trylle selv de smalleste læber om til en fyldig kyssemund.
Du har sikkert hørt om ”ombre lips”?
Og om ombre dit og ombre dat… det er desværre det mest fortærskede udtryk og forklarer den graduerede farve på både negle, læber, kinder, øjne og i særdeleshed i håret. Jeg elsker looket, men jeg må indrømme, at jeg er fælt træt af udtrykket. Det ændrer dog ikke på at makeupartister i årevis har brugt tricket med en lysere farve midt på læberne for mere fylde.
Her er Beige Opal lagt oven på en tilfældig rød læbestift, jeg beklager ujævne kanter og sjusk, men mit spejl var forsvundet. Læberne fremstår langt fyldigere, rundere og blødere, hvis du anvender en lys farve inderst på midten af læberne.
Beige Opal er en del af Dr. Hauschkas limited collection Inner Glow, som stadig findes i nogle butikker. Inner Glow findes i fem forskellige farver og koster cirka 160 kroner. Dr. Hauschka kan blandt andet købes i helsekostforretninger, i Magasin og i webshoppen RawMakeup.
Den er fiiin! Men hvad var det i var uenige om helt præcis? Parfume i læbestiften?
Hej Sandy
Katja er generelt ikke vild med parfumerede produkter, så uenigheden skyldes netop duften 🙂
Om læbestiften ellers er god, kan Katja ikke udtale sig om, da hun ikke har prøvet dem.
Kh. Helene
Egentlig er jeg ikke specielt begejstret for læbestift, men jeg synes faktisk, at den ser rigtig fin ud på dig. Jeg gad dog godt at se, hvordan den så ud uden den røde læbestift 🙂
Hej Mette Line!
Der er med vilje kun en swatch på min arm, fordi mine læber er ret røde fra naturen og farven er lys, det vil sige at farven fra mine læber vil skinne igennem og “forvrænge” farven.
Håber det giver mening 🙂
Kh. Helene