Fredagsfavorit: Gilette Satin Care Pure & Delicate

29.06.12

Der er intet nyt eller revolutionerende over barberskum, men alligevel har denne dåse vundet mit hjerte. Skummet er den sædvanlige gelé, som skummer op og den er god til at blive siddende og glider ikke af benene, hvor jeg bruger den. Nu bruger jeg den kun fra knæet og ned, men dengang jeg brugte den over det hele, synes jeg alligevel at den var ret drøj i brug.
Den er uparfumeret og det er primært derfor, jeg synes, den er interessant. Jeg har ikke meget lyst til frugtduftende barberskum og jeg har godt nok været ret så uheldig med duften på barberskum en del gange efterhånden. Det bliver jeg fri for med Pure & Delicate og det passer mig rigtig godt, da jeg helst selv vil bestemme, hvad jeg dufter af.

Gilette Satin Care Pure & Delicate har sjældent den samme pris, den koster oftest omkring 50 kroner, men den er virkelig tit på tilbud. Find Gilette produkter i supermarkeder, stormagasiner, parfumerier og i Matas.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
7 kommentarer
Sofie Rosenvinge

& fås i Tiger til 30 kroner! 😀

Pudderdåse Helene

Det er jo genialt! Tak for tippet <3

Pernille

Mange tak for tippet ;0) Jeg har længe slet ikke brugt noget barberskum simpelthen pga de mange lidt for spændende dufte det kom i. Havde egentlig bare boykottet det og slet ikke opdaget at den rent faktisk var i en udgave uden ;0)
Tak og god weekend ;0)
Mvh. Pernille

Pudderdåse Helene

Og i lige måde Pernille <3

Therese

Jeg købte denne barberskum, da jeg tænkte, hey – til min meget følsomme hud, ville den nok være god. Men aldrig har jeg døjet mere med knopper og irritation 🙁 Så er gået tilbage til min gode, gamle barberskum fra Änglemark! Den holder i hvert fald.

Pudderdåse Helene

Hej Therese
Æv! Det lyder da virkelig træls! Jeg har ikke oplevet knopper og lignende med den, heldigvis at Änglemark virker for dig. Hvad koster den?
Kh. Helene

Lulle.

Jeg er også rigtig glad for den, da jeg har meget følsom hud (parfume), men ingen problemer har med denne. Jeg købte 2 stk for 50 kr i min lokale matas for et par uger siden 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *