Ansigtsolie er blevet til Peptid Ansigtsolie

Peptid ansigtsolie
17.03.26
Peptid ansigtsolie

Peptid ansigtsolieVi har rørt i gryden med Ansigtsolie, så den er blevet til den nye, bedre og meget anderledes Peptid Ansigtsolie.

Da I er mange fans af den gamle, vil vi først og fremmest berolige jer med, at de vigtigste ingredienser stadig er de samme. Det er nemlig den høje koncentration af det kollagenstimulerende peptid-kompleks Matrixyl 3000 og den kraftige antioxidant resveratrol.

Matrixyl 3000 er en af de bedst dokumenterede ingredienser på markedet og kendt for sin evne til at stimulere dannelsen af kollagen, reducere rynker og forbedre hudens elasticitet.

Resveratrol er en kraftig antioxidant, der stammer fra blandt andet rødvin og chokolade. Den beskytter huden mod skade udefra.

Smelter på huden

Der er dog også en del, der har ændret sig. Først og fremmest er konsistensen en helt anden. Den gamle ansigtsolie var en klassisk flydende olie som alle andre olier. Det er Peptid Ansigtsolie ikke. Den er sin helt egen, og for nogen vil den sandsynligvis kræve lidt tilvænning.

Det er stadig en olie, men den har en balm-lignende konsistens, der smelter ved kontakt med huden, og føles som et blødt kram især på tør hud.

Ceramider, alger, kamelia og cannabis

Og så har vi selvfølgelig også tilføjet flere nye ingredienser:

  • Ceramider for ekstra barrierebeskyttelse til tør hud.
  • Wakame-alger – en brunalge der med sit høje indhold af polysakkarider er en effektiv fugtbinder. Derudover øger den hudens modstandskraft overfor miljøpåvirkninger og har et højt indhold af både vitaminer og mineraler.
  • Olie af cannabis, der med sine essentielle fedtsyrer trænger let ind i huden.
  • Kameliaolie, der udover at være let og meget nærende, har et højt indhold af antioxidanter.

Til gengæld har vi fjernet andre planteolier, der ganske vist har en positiv effekt på huden, men som nogle var trætte af på grund af risiko for afsmitning af den gule farve.

Driller tuben?

Den helt unikke vandfri konsistens har virkelig været en udfordring at få til at passe med nogen som helst form for emballage. Og vi hører altså ikke til de typer, der ændrer produktet for at få det til at passe ned i en bestemt emballage. Tværtimod.

Afhængig af omgivelsernes temperatur kan indholdet blive fastere og få (temmelig) svært ved at komme ud af flasken. Ligesom smørret i køleskabet. Hvis du oplever dette så start med at varme flasken op mellem hænderne, og fjern eventuelt den hvide tud i flasken. Så kommer den nemt ud igen, det virker i hvert fald for Helenes mor, der har gigt i fingrene.

Her kan du købe det

Vores nye Peptid Ansigtsolie er på vej ud i butikkerne netop nu. Nogle steder er den på hylderne, andre steder er den på vej op. Du kan som altid finde den online i Dåseshoppen, Matas, Nicehair, Magasin og vores øvrige forhandlere.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *