Vandbaserede glidecremer er blevet populære. Gamle dages tunge silikoner er blevet afløst af mere elegante produkter, men der kan altså være ulemper.
Produkterne er som regel gelé’er med vand, glycerin og et fortykningsmiddel, men nogle kvinder kan altså opleve, at de pludselig får svamp.
Jeg har selv oplevet det indenfor det sidste år, og eftersom svamp ikke har været en del af mit eget liv siden teenageårene, så undrede det mig altså. Mig og mit underliv kæmper med virkelig meget bøvl, men svamp har altså aldrig været en af tingene – indtil sidste år. Så jeg har haft hjernen alvorligt i blød for at finde ud af hvad årsagen kunne være. Og min glidecreme er en mulighed. I hvert ifølge blandt andet Stanford University og WHO.
Osmolali-hvaffornoget?
Jeg har set internettet give glycerinen skylden, men det er ikke hele forklaringen. Årsagen er produktets osmolaritet, som er et udtryk for i hvor høj grad den kan trække væske ud af væv. Og jo højere osmolaritet, jo større risiko er der for, at den trækker vand ud af slimhindens celler, svækker dens barrierefunktion og gør den mere modtagelig for infektioner (kilde). WHO anbefaler en osmolaritet på maksimalt 380 i glidecremer.
Det kan godt lade sig gøre at lave en vandbaseret glidecreme, der overholder dette – men som forbrugere kan vi ikke se det. Det kræver specialudstyr at måle det.
Hvis du er ung, frisk og ingen problemer har, så kan du bare være ligeglad – men så bruger du måske slet ikke glidecreme. Bruger du vandbaseret glidecreme uden problemer, så skal jeg ikke være den, der fraråder det.
Men oplever du som jeg pludselig at få svamp, så er det et forsøg værd at udskifte din moderne vandbaserede glidecreme med enten silikone eller ren olie. Bruger du kondom, må du ikke bruge olie – olie kan nedbryde latex og ødelægge kondomet.
Her kan du købe det (indeholder reklamelinks*)
Helt almindelig mandelolie virker fint til formålet HVIS du er i forhold, hvor I ikke bruger kondom. Den koster 30 kroner for 100 ml. i blandt andet Matas* og kan købes mange steder.
Hvis du vil have vandbaseret glidecreme, så kender vi faktisk osmolariteten på YES water-based lubricant. Dette er IKKE en personlig anbefaling, for jeg har aldrig selv brugt den. Firmaet har selv oplyst, at deres værdier er lave, og du kan købe den på Helsebixen*.
Jeg er selv silicone-fan. Og ingen er bedre end den her. Jeg fik den engang anbefalet af en ekspert i virkelig tørre gamle damer, og vender ofte tilbage til den. Det er silikone og intet andet, og Sinful sælger den her.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.