Har du nikkelallergi? Så skal du passe på din makeup. Det kommer som en overraskelse for mange, fordi der ikke står “nikkel” på ingredienslisten. Meget makeup indeholder nikkel, selvom ingen tilsætter nikkel med vilje.
Især sort og brun makeup indeholder farvestoffet jernooxid. Det er et mineral og findes i naturen i mange forskellige former. Helt almindelig rust er også jernoxid.
Jernoxid til kosmetisk brug bliver primært fremstillet syntetisk, blandt andet for at undgå forurening med nikkel. Det giver et så rent produkt som muligt, men du har ingen måde at se på, hvor meget nikkel din makeup indeholder.
Der er regler, der forpligter producenterne til at minimere indholdet af nikkel i farvestofferne. Og der er altså ingen der med vilje tilsætter nikkel – det har ingen funktion i sig selv overhovedet.
Hold øje med sort og brun makeup
Alle produkter der indeholder jernoxid kan i teorien indeholder nikkel. På ingredienslisten vil jernoxid hedder CI efter fulgt af 5 numre. Sort jernoxid hedder CI 77499. Der findes mange farvestoffer, der alle hedder CI og så et nummer – langt fra alle er jernoxider.
Det er meget nemmere at kigge på dit produkt. Er det sort eller mørkebrunt? Så indeholder det med høj sandsynlighed nikkel i en eller anden mængde. Jo mørkere det er, jo større risiko.
Sandsynligvis er mængden så lille, at det ikke har nogen som helst betydning. Ifølge Allergy Certofied kan selv en nikkelallergiker tåle meget meget små mængder nikkel i deres kosmetik. Men især mascara og eyeliner kan altså også indeholder større mængder nikkel.
Hvordan ved man så, hvor meget nikkel en mascara, eyeliner, foundation eller pudder indeholder, hvis man er nikkelallergiker? Det har du ikke en chance for at vide. Jeg aner det heller ikke og har ingen som helst måde at finde ud af det på uden et laboratorie.
Kig efter AllergyCertified
Og det er derfor, vi har AllergyCertified, der mig bekendt er den eneste organisation, der certificerer makeup. De stiller krav om, at makeupprodukter ikke må indeholde mere end 1ppm nikkel i makeup, hvilket er den grænse som en nikkelallergiker kan tåle ifølge AllergyCertified.
Hvis du er nikkelallergiker, der godt kan lide makeup, er vores bedste råd derfor:
1. Vær særligt opmærksom på alt, hvad der er sort eller brunt – især øjenmakeup, men også foundation og pudder. Jo mørkere og mere sort, jo mere nikkel er der risiko for.
2. Køb makeup med AllergyCertified mærket hvis du vil være sikker på et meget lavt indhold af nikkel.