Tirsdagstip: Forsæt du kan holde

Tirsdagstip: Forsæt du kan holde
31.12.24
Tirsdagstip: Forsæt du kan holde

Dagens Tirsdagstip: Forsæt du kan holde er inspireret af, at jeg simpelthen har haft det elendigt siden lørdagen før jul. Først i går gik det op for mig, hvad det er, der er galt. Der var nemlig en, der spurgte til høfeber på facebook og så faldt ti-øren. Sagen er, at jeg reagerer med voldsom migræne, når jeg for høfeber. Nedrullede gardiner og knækbrød er noget af det eneste, jeg har kunnet holde til i mere end en uge. Lillejuleaften havde jeg det ret godt… men om morgenen juleaften var den helt gal igen. Nu på anden dag med antihistamin har jeg det godt igen. Nu har jeg skrevet en påmindelse i min kalender til næste år, så jeg forhåbentlig ikke skal lide så længe. Det har nemlig været tilbagevendende de senere år, at jeg får migræne i slutningen af december eller starten af januar.

Forsæt du kan holde

Da jeg sad og satte den påmindelse i kalenderen, kom jeg til at tænke på nytårsforsæt. Det er jo oplagt at lave forsæt på denne tid. Selv bliver jeg nemt overvældet af en liste af mål. Der er bestemt masser af ting, jeg gerne vil blive bedre til, men jeg når det lidt ad gangen.
Du ved naturligvis bedst, hvad der fungerer for dig. Uanset hvad du sætter dig af mål, så sørg for at se dig selv dybt i øjnene. Og lav helst forsæt, du kan overholde. Det er vigtigt at være forberedt på, at du måske afviger fra planen… Du skal kunne tilgive dig selv i tilfælde af, at du måske ikke kan overholde alle forsæt hver dag. Man kan sætte alarmer, skrive lister og alt muligt andet, og alligevel kommer livet i vejen for de gode intentioner.

Det er bare hudpleje

I øjeblikket spørger mange til, hvordan man sammensætter det perfekte hudplejeritual. Vores filosofi kan du læse i: ”Tirsdagstip: Hold det enkelt (eller basispakken fra Pudderdåserne)”. Titlen fortæller dig forhåbentlig, hvad du kan forvente at læse. Udgangspunktet er vores egen serie, men principperne er de samme uanset mærke.
Det er virkelig overvældende at stå med fem eller måske endnu flere nye produkter. I den forbindelse taler vi ikke engang om bivirkningerne ved sådan en pludselig behandling af huden.
Et hudplejeritual selv på ganske få produkter, kan være ekstremt udfordrende. Det kan være rigtig svært at vænne sig til et hudplejeritual, hvis det ikke tidligere er noget, man har prioriteret. Hudpleje er en fast del af mit liv, og jeg kan stadig have dage, hvor det er svært. For eksempel har jeg været MANGE år om at vænne mig af med at bruge udtørrende renseprodukter.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *