Hvis du forventer en tyk læbepomade til dine tørre læber, så bliver du skuffet. The Ordinary Squalane & Amino Acids Lip Balm er knap nok en balm. En læbecreme ville være mere passende. Men det er en dejlig læbecreme. Hvis du ikke kan lide tykke og fede produkter på læberne, så er det her din ven.
Og indholdet fejler ingenting – tværtimod. Der er et meget højt indhold af:
- Aminosyrer, der er byggestenene i vores hud
- Squalane, der er hudens eget indbyggede fedtstof. Læs mere om Squalane her.
- Andre fedtstoffer, blandt andet nogle der danner en beskyttende hinde på huden.
Det er en virkelig god og ikke mindste behagelig læbepomade uden parfume. Og som bonusinfo til denne anmeldelse: Den har indtil videre ikke irriteret min periorale dematit. Jeg kan heller ikke se noget på ingredienslisten, der skulle kunne gøre det.
Sådan en tør kiks som mig, der har en forkærlighed for fede vaselinebaserede læbesalver kan godt føle sig lidt underernæret her. Men hvis du ikke deler min kærlighed til fede læbeprodukter, så bliver du glad for den her.
Anstrengende emballage
Emballagen har jeg det til gengæld anstrengt med. Ja, den er sød og nuttet. Og den ligger godt i både hånd og taske. Men jeg sidder med en følelse af, at The Ordinary Squalane & Amino Acids Lip Balm er enormt stor set i forhold til, hvor meget der er i. Det ret store låg sidder ret godt fast – ikke så godt, at jeg ikke kan åbne det, men nok til at det er moderat irriterende. Og så kan den tuben ikke tømmes helt.
I modsætning til en klassisk tube, så er denne her lavet af hård plastik. Man kan altså ikke klemme den på tandpasta-tube måden. Hvis låget og formen var anderledes, ville man kunne stille den på hovedet, så det sidste kunne komme ud, men det er heller ikke muligt. Ud af et så lille produkt er det altså en ret stor procentdel der bliver tilbage.
Det virker som om, The Ordinary har haft mere fokus på at lave en fin tube end på at lave en tube, der vil fungere som praktisk emballage, og det synes jeg er underligt, når vi taler om The Ordinary. Det forventer jeg af mange andre virksomheder, men ikke af dem.
Det ændrer dog ikke på at indholdet er en alt i alt virkelig god og ikke mindst nytænkende læbepomade.
Her kan du købe det (indeholder reklamelinks*)
Det absolut bedste tilbud lige nu får du på The Ordinarys egen hjemmeside. Den er på tilbud lige nu til 8,78 euro med gratis fragt, hvilket svarer til knap 66 kroner. Den koster 80 kroner i Matas* og 109 kroner i Sephora*.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link*, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.