Tirsdagstip: Sådan bruger du en oliebar

Fredagsfavorit: Kyst Care Gua Sha Bar
27.02.24
Fredagsfavorit: Kyst Care Gua Sha Bar

Det er mange år siden, jeg mødte en oliebar første gang. Dosering af produkter er og har altid været vanskeligt for mig, derfor var det kæmpebegejstring ved første møde. Det skal bestemt ikke være en hemmelighed, at jeg gerne så, at konceptet var langt mere udbredt. Sådan blev forklaringen mildest talt noget mangelfuld, da jeg anpriste Kyst Care Gua Sha Bar. For mig er brugen af den en helt intuitiv ting. Nu ved jeg selvfølgelig godt, at det ikke er alle, der tænker som mig… For at eliminere al tvivl er her en miniguide til brugen af den, i ”Tirsdagstip: Sådan bruger du en oliebar”. Med et glimt i øjet nævnte jeg i selvsamme fredagsfavorit, at jeg havde brugt baren forkert. Det kan man selvfølgelig slet ikke. Det er nemlig et virkelig alsidigt produkt, og i bund og grund er det ”bare” en olie i fast form.

Plantesmør og smeltepunkt

En stor del af de fedtstoffer, vi møder i hverdagen, bliver fastere ved lavere temperaturer. Jo mere mættet fedt er, des fastere er det. Et eksempel kunne være helt almindeligt smør, der er langt fastere end for eksempel olivenolie. Faktisk er fastheden i stuetemperatur altså smeltepunktet, sådan man skelner mellem fedtstoffer og olie. Vegetabilske fedtstoffer har generelt et godt ry i forhold til sundheden. Det er derfor lidt sjovt at tænke på, at kakaosmør faktisk indeholder mere mættet fedt, end smør gør. Kakaosmør er ret så fast, hvorfor den først smelter ved kontakt med huden. Det gør denne smør ekstremt velegnet til oliebarer. Faste fedtstoffer er skønne på huden, for eksempel elsker jeg jo også sheasmør. Desværre kan jeg ikke huske, hvilke fedtstoffer der var i Isangs Ansigtsolie, men jeg mindes, at den var lidt blødere.

Sådan bruger du en oliebar

Da Isangs Ansigtsolie altid var at finde på min hylde, brugte jeg en lille spatel til at skrabe olie af baren. På grund af navnet antog jeg, at man skulle bruge selve baren som gua sha. Det er vist i forbindelse med at ansigtsyoga er blevet stort, at massage med en gua sha er blevet populært. Som nævnt i indlægget, fungerer den faktisk udmærket som sådan. Den fungerer også som håndcreme, hårpleje, albue- eller hælkur, bodylotion, ansigtsmaske og så videre. Det er vitterligt kun fantasien, der sætter grænser. Princippet med baren er altså, at den smelter i kontakten med huden. Derfor er den så drønsmart at have i tasken. Du behøver ikke være bange for en tube, der åbner eller går i stykker. Samtidig er den fast, så den går gennem tolden uden problemer, rejsevenligheden er et stort plus i min bog.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
4 kommentarer
Ann-Katrine

Hej.
De laver godtnok ikke en bar, men jeg vidste ikke, hvor jeg skulle placere spørgsmålet.
Kender I Lumene? Et finsk mærke vist.
Har I ikke lyst til at anmelde det, det ser ret interessant ud ifh. til plante/bær ingredienser.

Helene Randløv

Hej Ann-Katrine
Er det nogle særlige produkter, du tænker på, der er jo over hundrede, hvis du kun ser på hudplejen.

Kh. Helene

Ann-Katrine

Nordic c glow boost og deres antiage overvejer jeg at prøve. Jeg bruger normalt filorga, vil der være stor forskel på niveau i aktive ingredienser og virkning?

Helene Randløv

Hej Ann-Katrine
Ja, det vil der være, lige Filorga er ret særligt i forhold til ingredienser.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *