Fredagsfavorit: Yves Rocher Detoxifying Vinegar Rinsing Lotion

Fredagsfavorit: Yves Rocher Detoxifying Vinegar Rinsing Lotion
04.08.23
Fredagsfavorit: Yves Rocher Detoxifying Vinegar Rinsing Lotion

Tekst markeret med * indeholder reklamelinks

Produkter markeret med ¤ er modtaget som anmeldereksemplar

Lige siden jeg bestilte min allerførste pakke fra Yves Rocher, har jeg undret mig over deres håreddike. Dengang for over tredive år siden, synes jeg, at det var det mærkeligste nogensinde. Senere hen har jeg naturligvis sagtens kunne se fornuften, men på ingen måde haft lyst til at teste. Yves Rocher relancerede for nogle måneder siden hele deres ellers ret så fantastiske hårpleje. Samtlige serier har fået et løft, så du kan få glæde af forbedringerne, uanset hvilke udfordringer du har med håret. Som du måske kan fornemme, er jeg ret begejstret, og det er min familie også! Her skal det udelukkende handle om Yves Rocher Detoxifying Vinegar Rinsing Lotion . Det sære produkt håreddike, som jeg endelig forstår og sætter pris på.

Yves Rocher Detoxifying Vinegar Rinsing Lotion

I forbindelse med lanceringen blev jeg spurgt, hvilke produkter jeg havde lyst til at teste. Samtidig anbefalede de, at jeg valgte en af de to håreddiker. Da jeg modtog pakken, blev produkterne sat frem og klar til test på badeværelset. Inderst inde håbede jeg nok lidt, at jeg måske kunne overtale en anden til at teste håreddiken. Som sædvanlig forklarede jeg gutterne, at der var produkter til test, og at de skulle huske at give en tilbagemelding. Brugen af de forskellige produkter overlader jeg til dem, så de får hele brugeroplevelsen med. Da jeg så selv var i bad, stod håreddiken jo alligevel lige ved hånden, og jeg prøvede. Hold nu op, hvor jeg pludselig forstod, hvorfor man bruger eddike i håret! Bortset fra at effekten af min balsam ryger, så har jeg altså ALDRIG haft så blankt hår før.

Eddikelugt

For nu at være helt ærlig, var jeg mest nervøs for lugten af Yves Rocher Detoxifying Vinegar Rinsing Lotion . Hvem i alverden vil have surt hår? Første indtryk var ikke videre positivt, for jeg bryder mig ikke om parfumen, der er i produktet. Den lugter naturligvis syrligt, men slet ikke af eddike, parfumen er dog ret så speciel. Lugten hænger ikke ved, så alle mine bekymringer om surt hår blev skudt i sænk.
Hvis jeg sveder meget i nakken, kan jeg godt komme til at lugte sådan lidt syrligt. Selvom det først er noget, jeg bemærker efter en særlig varm nat, kan det alligevel godt gøre mig lidt usikker. Det er den primære årsag til, at jeg tidligere er gået i en kæmpe bue udenom håreddike.

Effekt

Hold da op! Hvor er jeg irriteret over, at jeg aldrig før har givet de håreddiker en chance. Mit hår er selv flere dage efter vask meget blankere, end det plejer at være. Det er jo sådan et husmodertip, som min Bedste benyttede sig af, bare i en moderne udgave. Yves Rocher Detoxifying Vinegar Rinsing Lotion gør mit hår så blankt, pænt og langt mindre fedtet. Det er da alligevel resultater, der er værd at tage med i overvejelserne… Umiddelbart tænker jeg, at jeg nok overlever det øjeblik i badet, hvor lugten er lidt speciel.

Der er to varianter håreddike, ovennævnte er altså Yves Rocher Detoxifying Vinegar Rinsing Lotion , der er god til fedtet hår. Den fås kun i en enkelt størrelse, mens Yves Rocher Shine Vinegar Rinsing Lotion også findes i en større størrelse. De koster begge 169 kroner for 150 milliliter.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Gitte Karvonen

Hvor kan jeg købe produktet? Hjemmesiden I linker til er nedlagt.

Helene Randløv

Hej Gitte
Du kan stadig købe hos Yves Rocher, men nu foregår bestillingen mig bekendt via telefon, i hvert fald ville jeg ringe og spørge kundeservice:
https://www.yves-rocher.se/SEFINODK_2022_FAQ_new#contact

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *