Torsdag top ti: Til Copenhagen Pride 2023

Torsdag top ti: Til Copenhagen Pride 2023
27.07.23
Torsdag top ti: Til Copenhagen Pride 2023

Den næstsidste lørdag i august går det altid festlige optog Copenhagen Pride Parade fra Frederiksberg Rådhus til Rådhuspladsen. Det er et oplagt tidspunkt at støtte op om familie, venner, børn og alle andre LGBTIA+ personer. De har, hvad enten du tror det eller ej, virkelig meget brug for din støtte. Det er én uge om året med kulmination i Pride Parade og den efterfølgende fest. Én enkelt uge hvor LGBTIA+ personer forhåbentlig ikke behøver at være på vagt. Lad os fejre mangfoldigheden, kærligheden og retten til at være lige den, man er.
Torsdag top ti: Til Copenhagen Pride 2023 er en samling af produkter, hvoraf flere af mærkerne støtter Pride. Det er altså først og fremmest støtte, men også i tilfælde af, at du mangler noget til dit Pridelook. Ses vi? Det tror jeg nok, at vi gør!

Til Copenhagen Pride 2023

Tekst markeret med * indeholder reklamelinks

1. Copenhagen Pride Støttearmbånd 2023

Hvis ikke de allerede er at finde i butikkerne, kan det ikke vare længe… Du kan få dem i RIGTIG mange butikker, så der er ikke rigtig en undskyldning for ikke at vise sin støtte. Hjemme hos os har vi altid gået op i at støtte op om Pride. Det gør vi af mange grunde, en af dem er, noget de fleste af os tager for givet… nemlig menneskerettigheder. Desværre er der stadig nogen, der har et problem med kærlighed. Så længe der findes mennesker, der har en holdning til, hvem man bør elske, ligeså længe vil jeg støtte Pride! Uanset om du deltager i festlighederne omkring Copenhagen Pride 2023 #ComeTogether eller ej, viser du din støtte med et armbånd.

2. Nail Kind Natural Nail Wear

Det er svært at undgå at blive fanget af de utroligt mange pæne farver, der efterhånden er af Nail Kind. Det er i hvert fald et mærke, der inspirerer mig ved hvert eneste besøg i Normal. Du kan både vælge en pastelversion af regnbuefarverne eller de mere klare nuancer her. Der er i hvert fald muligheder nok… Farverne her er: Burning Love, Ohh My Orange, Flip Flop, Lime Time, Ink Me og Purple Rain. Om du er mest til nailart, regnbuer, colour blocking eller skittles nails med en farve på hver negl er underordnet. Der er plads til både det ene og det andet i budgettet, når det handler om Nail Kind.

3. Jean Paul Gaultier Get Used To It Classique* og Le Male* Pride Edition Eau de Toilette

Det har ærlig talt været et mareridt at indhente information om Get Used To It. I en butik rullede ekspedienten endda med øjnene af mig. Ja, jeg tillod mig simpelthen at spørge, om det virkelig var samme duft… Svaret er, at juicen i de to klassiske flakoner er den samme. Det er også det, der står på Jean Paul Gaultiers eget site… Og jeg tænker, at de nok ved det! Beskrivelsen af den vil jeg overlade til Jean Paul Gaultier selv (frit oversat): En regnbuecocktail af fløjlsbløde og kraftige noter der fremmaner appelsinblomst og neroli efterfulgt af moskusagtige lyse træsorter.

4. NYX Professional Makeup Jumbo Eye Pencil i farven Milk*

Til farverige looks med flere forskellige klare farver er en hvid base virkelig guld værd. Jumbo Eye Pencil i farven Milk bør efter min mening bo i enhver makeupsamling, så genial er den! Den er vildt pigmenteret, uden at du altså ligner Pjerrot omkring øjnene, da den er let at tone ud. Hvis du ved, at du fedter lidt på øjenlågene, er det bedst at sørge for at have en primer nederst. Det er i hvert fald min erfaring, når jeg har brugt den på øjenlågene. Prøv teksturen og intensiteten af på hånden, så du ikke pludselig står med et look, der ikke kan reddes.

5. Anastasia Beverly Hills Norvina Pro Pigment Palette Vol. 6*

Norvina paletterne er uden sammenligning mine højst skattede produkter fra Anastasia Beverly Hills! Hver og én er de så smukke. Farvehistorierne i hver enkelt palette er så gennemtænkt, at man godt kan blive lidt fugtig i øjenkrogen. Eller… jeg kan! Det er selvfølgelig lidt voldsomt med en palette med femogtyve øjenskygger, hvis du kun skal bruge den én gang. Der er heldigvis også flotte paletter fra billigere mærker. Rude Cosmetics har blandt andet Twinkle In Her Eyeshadows med en masse smukke farver. Ellers kan du gå på jagt efter single øjenskygger eller kombinere med eyelinere så alle farverne i regnbuen er repræsenteret.

6. EcoSparkles Glimmer kit i A life of Pride

Helt ærligt! Hvorfor H€LVEDE er der ikke nogen, der har fortalt mig om EcoSparkles? Hvis NOGEN havde hørt, hvordan jeg iihhh’ede og åååhh’ede, var de blevet flove, ja de var så! Da EcoSparkles pludselig landede i mine søgeresultater, kunne jeg nærmest ikke trække vejret. Så se dog på det!!! Har du nogensinde set noget SÅ PÆNT? Jeg vil bare have én af hver tak! Heldigvis har de kits som A Life of Pride, så jeg kan få en forsmag på herlighederne. Der er også bland selv kits… Gisp, jeg bliver virkelig nødt til at stoppe med at klikke på det site! Det bliver dyrt kan jeg mærke!

7. Splash Pure Spring Non-Perfumed Sunscreen Mist SPF 50+*

Her er den! Alternativet til de ekstremt parfumerede SPF-mists på markedet. Du skal øve dig i at bruge den, for ellers bliver det noget rigtig skidt. Den er MEGET gul… ligesom vores egen Sololie SPF 30, så du skal passe på tøjet. Den er lidt fedtet, indtil man finder tricket med dysen… der er vildt god, men altså kræver øvelse. Den er selvfølgelig ikke spor rar i øjnene, men jeg oplever, hverken at den smelter eller glider rundt. Hvis du altså ikke fyrer produktet ind i øjnene, burde det ikke være et problem. Hvorfor Splash, der er et dansk firma, ikke har gjort mere opmærksom på sig selv, er en gåde for mig.

8. Regnbuevifte

En formiddag jeg gik en anden vej end sædvanligt, strøg jeg direkte ind og købte tre regnbuevifter. Butiksindehaveren syntes vist, at jeg virkede lidt skør: ”… du kan jo kun bruge én ad gangen!”. Regnbueviften gør mig i vildt godt humør, og jeg bliver ofte spurgt, hvor den er købt. Da jeg bestilte armbånd og pins i Copenhagen Prides egen webshop, faldt jeg så over dem igen. Når solen skinner på turen fra Frederiksberg Rådhus til Rådhuspladsen, kan det godt være skønt med en vifte. Det bliver vildt varmt, uanset om man går eller danser ruten. Nu må vi se, hvad min ryg gider at være med til…

9. Merci Handy Hand Cleansing Gel Unicorn Edition*

Det er en lang dag, hvis man starter ved Frederiksberg Rådhus klokken et. Derfor giver det rigtig god mening at have en håndsprit med i tasken eller hvor der nu er plads. Så har du altid et alternativ til vand og sæbe ved hånden. Det er selvfølgelig lidt ekstra og i virkeligheden ikke ret praktisk med både glimmer og perlemor i produktet… Men fin dét er den! Det er jo umuligt at stå for sådan en enhjørningeversion… Eller jeg kunne i hvert fald ikke! Der er også parfume i, men de plejer nu at dufte forholdsvis diskret.

10. Tape

Hvis du nu tager glimmermakeup på, så SKAL du også have noget tape. Så enkelt kan det faktisk siges. Glimmeret skal nemlig også af igen, og det er ærlig talt en træls affære uden tape. Hvilken en, du bruger, spiller ikke den store rolle. Du behøver selvfølgelig ikke et rør med tolv ruller, de var bare alt for fine til ikke at blive inkluderet. Hvis du synes, at jeg virker lidt knotten og dikterende i forbindelse med glimmermakeup, så er det helt rigtigt! Du kan skade øjnene temmelig voldsomt med forkert glimmer. Køb derfor noget beregnet til brug på øjnene og gnid ikke rundt, når det skal fjernes igen. Det er her tapen kommer ind i billedet!

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
1 kommentarer
Louise

❤️🧡💛💚💙💜🏳️‍🌈🏳️‍🌈💜💙💚💛🧡❤️🌈🎉

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *