Klokken er ALT for mange, og her står jeg med det ene ben ude af døren. Brug en badeolie for huden og miljøets skyld er det tip, jeg er i humør til at skrive. På planen står noget helt andet og MEGET mere alvorligt, men jeg kan slet ikke samle trådene i dag. Derfor er her et af de mere letbenede tirsdagstips, som jeg egentlig har villet skrive vildt længe. Det er nok lidt atypisk at finde en person med mit job, der afskyr creme. Det er bare sådan, det er… Når det er koldere, skal produkterne helst være så fedtede som muligt, og nu vil jeg helst være helt fri! Min hud er dog ikke helt enig og sidste år, fik jeg den idé at bruge min badeolie om sommeren. Det er uden tvivl en RIGTIG god idé, det betyder nemlig, at min hud slet ikke bliver så tør.
Brug en badeolie for huden og miljøets skyld
Som nævnt var dagens emne mere alvorlig og faktisk så tungt, at jeg bliver i dårligt humør af det. Det er sådan set også den effekt min knasende tørre hud har på mig. Der er kæmpestor forskel på at pleje huden om sommeren og om vinteren. Om vinteren kan jeg sagtens hygge mig med en rigtig fed bodybalm. Om sommeren derimod får jeg nærmest kuldegysninger af at tænke på creme. For mig er det rigeligt, at jeg skal kæmpe med SPF i stride strømme. Det er bestemt heller ikke noget, jeg nyder at smøre på… Løsningen for mig er at bade med en rigtig god og nærende badeolie. Du finder dem hos et hav af mærker og forskellige konsistenser både med og uden parfume. Du skal være opmærksom på, om der er sulfater i, det bryder min hud sig ikke om.
Du sparer samtidig tid
I sidste uge fik jeg et chok, da Hofor sendte et VARSEL i min og mange andres e-boks. Når jeg ser sådan et ord, tænker jeg overtræk, brænd, politi og alarm… Det, synes jeg, nok er at stramme retorikken en smule. Hvis ikke du fik sådan et varsel, handler det om, at vi selvfølgelig skal spare på vandet. Det kommer forhåbentlig ikke bag på nogen?
Selv har jeg i årevis raffineret mine badevaner med henblik på at spare så meget vand som muligt. Især for miljøets skyld, men så sandelig også for min huds skyld! Når det kommer til at spare på vandet, spiller produkterne, du bruger, en væsentlig rolle. I badet er tiden virkelig vigtig, derfor er alt du kan bruge med et minimum af vand at foretrække. En god blød klud og en badeolie er derfor både god for huden og miljøet.
Har ofte kigget på A-dermas badeolie og tænkt “Nej, jeg kommer til glide rundt som en ål og bliver jeg ordentligt ren OG fugtet? Ikke ligesom de frygtelige no-good 2-1 shampoos