Tirsdagstip: Spar penge ved at købe gaveæsker

Pudderdåserne Gaveæske Til Uren Hud & Porer
08.11.22
Pudderdåserne Gaveæske Til Uren Hud & Porer

I juletiden er der altid et hav af gaveæsker, der er oftest penge at spare. Nogle gaveæsker køber jeg selv nærmest hvert år. Nogle af dem indeholder specielle produkter, der er svære at få fingrene i resten af året. Andre igen lokker med gode størrelser af favoritterne, eller også er det bare en virkelig god pris. Uanset hvad er der nærmest noget for enhver smag og ethvert budget. Det er også et oplagt sted at spare på gavebudgettet, hvis du vil glæde andre. I øvrigt er gaveæsker en oplagt mulighed, hvis der er et eller andet, du har lyst til at prøve af.
Du kan finde gaveæsker i stort set alle butikker også på nettet. I de fysiske butikker er det nærmest et forhindringsløb mellem tårne af gaveæsker. I de forskellige webshops kan du være heldig, at der er en særlig fane, der er dedikeret til årets gaveæsker.

Tekst markeret med * indeholder reklamelinks

Produkter markeret med ¤ er modtaget som anmeldereksemplar

Tekst markeret med $ er reklame for eget produkt

Spar penge ved at købe gaveæsker
Egentlig ville jeg have skrevet om gaveæsker som en fredagsfavorit for et par uger siden. Desværre kunne jeg hverken finde den ene eller den anden af de gaveæsker, jeg synes hørte til som favorit. Derfor sprang jeg indlægget over. Det har rumsteret i min hjerne lige siden, derfor bliver det i et lidt andet format her. Der er jo et hav af æsker, og de få i indlægget her er blot en brøkdel af de tilgængelige æsker.

Rituals…¤
Det er nærmest ikke jul for mig, hvis jeg ikke har kigget på Rituals… gaveæsker. Ikke nok med deres oftest vidunderlige sæsonaktuelle dufte og ritualer, har de også altid de gode klassiske dufte i gaveæsker. I år er der faktisk hele tre ritualer i anledning af sæsonen. Under det samlede navn Soulful Rituals finder du:

Alle tre serier indeholder et duftlys, duftpinde, en skummende badegelé og bodycreme. Du kan købe en gaveæske til prisen for et lys og en bodycreme, hvor du får badegeléen med. Besøg din nærmeste Rituals… -butik for at finde dine egne favoritter. Af de tre ovenfor kan du læse om Happiness i Månedens Favoritter: Oktober 2022.

Kiehl’s
Et andet mærke jeg altid tjekker for gaveæsker er Kiehl’s og heller ikke i år skuffede de. Nu er bodylotion og creme i det hele taget ikke noget, jeg nogensinde er blevet rigtig dus med. Der er dog undtagelser… en af dem er Creme de Corps. Den kan jeg bruge til alt! Det er derfor ofte den jeg rejser med. Kiehl’s prøver virkelig at minimere brugen af plastik, og derfor er jeg også svært begejstret for deres refillsystem. I sættet jeg er faldet for, får du altså hele to liter Creme de Corps, så er der da til et stykke tid.

Pudderdåserne.dk Musthave*$
Jojo… den er god nok, dine dåser har selvfølgelig også begået hele to gaveæsker. En til huden og en til håret:

Vi synes naturligvis selv, at det er nogle gode valg og produkter :-P.

Olaplex
Har du læst Katjas indlæg om Olaplex? Ellers kan du nå det endnu: Olaplex 0 og 3 – salonbehandling til hjemmebrug. De to er samlet i et sæt til en god pris*, hvis du vil se om Olaplex kan gøre en forskel for dit hår. Det gør en kæmpe forskel for nogen, og ikke nær så meget for andre.

Tip til køb af gaveæsker
Når du kigger på gaveæsker, er det efter min mening ret vigtigt at kigge mere på indholdet frem for besparelsen. Det er jo ligegyldigt at spare en masse penge, hvis man ikke synes, at produkterne er spændende. Derfor skal du tjekke indholdet grundigt inden køb. Ovenfor nævnte jeg, hvad jeg selv går efter. Nye produkter jeg gerne vil teste står højt på listen sammen med specielstørrelserne. Det kan også være farver i en palette, der gør udslaget.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Cendie

Dufter Creme de crops? Kan ikke læse mig til det nemlig

Helene Randløv

Hej Cendie
Du spørger om der er parfume i? Det er der ikke, men den har selvfølgelig duft eller lugt, om du vil, fra de mange olier, der er i. Jeg elsker lugten af de mange fugtgivere…
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *