Ny test: Titanium dioxid i din læbestift

Smashbox Tar Pit
18.12.21
Smashbox Tar Pit

Smashbox Tar Pit

TÆNK KEMI har netop offentliggjort en ny test, der viser, at der er titanium dioxid i alle de medvirkende læbestifter. Til ingens overraskelse overhovedet – titanium dioxid er nemlig et altafgørende farvestof, hvis du vil have en læbestift, der ikke er postkasserød eller neonorange.

Titanium dioxid er et mineral. I kender det også som et solfilter, men i denne sammenhæng her er det et hvidt farvestof. Hvid farve er vigtig i en læbestift, fordi de fleste af os trods alt foretrækker læbestifter, der er ikke er helt klar rød, orange eller pink, men derimod lidt mere nedtonede pasteller. Og for at lave de farver skal der titanium dioxid til.

Titanium dioxid er på det meste af kroppen et fuldkommen uproblematisk stof. Vi bruger det som et fredeligt solfilter til selv den sarteste babyhud.

Kaffecreamer og tyggegummi

Titanium dioxid er også et meget almindeligt farvestof i fødevarer. Det er den hvide farve i tyggegummi, i tabletter, i nogle af de der kaffe-“creamer” produkter (det er jeg altså ikke helt kommet mig over at opdage endnu…). Fordi titanium dioxid er nanopartikler, og fordi EU’s videnskabelige komité ikke kan fastslå en sikker grænse for et dagligt fødevare-indtag, har komitéen vurderet, at titanium dioxid ikke er sikker som tilsætningsstof i fødevarer. Læs mere her.

Det burde jo ikke have noget med kosmetik at gøre, men omkring munden er der naturligvis adgangsvej ned i maven – det er TÆNKs argumentation for at erklære titanium dioxid problematisk. Vi har dog stadig EU’s videnskabelige komités ord for, at titanium dioxid er sikker at bruge i kosmetik, hvilket er holdepunktet her på kanalen.

Giver pæne farver

Det passer i øvrigt heller ikke, at der altid er titanium dioxid i læbestifter. De er der bare altid i de farver, vi foretrækker. Samtidig kan ingredienslister på makeup være svære at læse. Prøv at se denne, som er fra Smash Box Always On Liquid Lipstick:

INGREDIENTS: Isododecane, Dimethicone, Trimethylsiloxysilicate, Polybutene, Petrolatum, Cyclohexasiloxane, Kaolin, Disteardimonium Hectorite, Beeswax\Cera Alba\Cire d’Abeille, Silica Dimethyl Silylate, Glyceryl Behenate/Eicosadioate, Tocopheryl Acetate, Propylene Carbonate, Helianthus Annuus (Sunflower) Seed Oil, Prunus Armeniaca (Apricot) Kernel Oil, Simmondsia Chinensis (Jojoba) Seed Oil, Cyclopentasiloxane, Flavor (Aroma), Caprylyl Glycol, Hexylene Glycol, Phenoxyethanol, [+/- Blue 1 Lake (CI 42090), Carmine (CI 75470), Iron Oxides (CI 77491), Iron Oxides (CI 77492), Iron Oxides (CI 77499), Mica, Red 6 (CI 15850), Red 7 Lake (CI 15850), Red 22 Lake (CI 45380), Red 28 (CI 45410), Red 28 Lake (CI 45410), Red 30 (CI 73360), Red 30 Lake (CI 73360), Red 33 Lake (CI 17200), Titanium Dioxide (CI 77891), Yellow 5 Lake (CI 19140), Yellow 6 Lake (CI 15985)] <ILN44041>

Ingredienslisten på alle Smash Box Always On læbestifter er den samme, og så er alle de mulige farvestoffer listet under “may contain”. Dette er selvfølgelig gjort fordi alle de forskellige farver  ikke indeholder de samme farvestoffer, men det gør det også svært at gennemskue. Jeg tør dog godt gætte på at Tar Pit på billedet her ikke indeholder titanium dioxid, hvis nogen gerne vil undgå.

Hvad er alternativet?

Er der grund til at undgå titanium dioxid i læbeprodukter? Når du læser vores svar på det spørgsmål, skal du selvfølgelig huske på, at Pudderdåserne selv producerer en læbesalve med solbeskyttelse i form af titanium dioxid. Vi er altså ikke uvildige, og vi har selv taget stilling til dette før.

Og vi har stadig EU’s videnskabelige komités ord for, at det er sikkert at bruge. Så længe vi har det, så er det det, vi gør. Fordi der også er det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad er alternativet? De hurtige, nye alternativer er meget sjældent bedre end de gamle gennemtestede metoder. Som TÆNK selv skriver, så er det stadig uklart, om titanium dioxid i kosmetik har de samme problematiske effekter som i fødevarer.

TÆNK skriver selv:

“Det er ærgerligt for forbrugerne, at det ikke er muligt at finde læbestifter, der er helt fri for uønsket kemi. Vi håber, at producenterne gør en indsats for at udfase stofferne. Indtil da, er det bedste valg at gå efter en læbestift med B-kolben. Og så kan man evt. overveje, hvor tit man bruger den. Bruger man læbestift ved festlige lejligheder, er det kun en lille udsættelse, der er tale om.” (B-kolben er den karakter som gives til læbestifter med titanium dioxid).

Og det er for en gangs skyld er det et fint råd fra TÆNK KEMI, som jeg gerne vil bakke op om.

 

 

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
3 kommentarer
Vibeke

Fedt indlæg! Om noget jeg ikke anede noget om, og heller ikke vidste, jeg ville synes, var spændende 😊

Tak for endnu et år med jeres fantastiske blog, og glædelig jul og godt nytår 😊👏🎄🥂🎊

Anne

Hej! Tak for en spændende blog og nogle fantastiske produkter! 🙂 Lige et spørgsmål til dette blogindlæg. I skriver til sidst, at I bakker op om TÆNKs anbefaling om, at man kan overveje hvor ofte, man benytter læbestift med titanium dioxid, fx kun ved festlige lejligheder. Men jeg bruger jeres læbesalve flere gange dagligt. Bør jeg lade være med det? Og er der evt en måde, som er bedre at bruge den på (fx undgå at spise/drikke 10 minutter efter brug)? Kh

Helene Randløv Hansson

Hej Anne
Nej, Katja mener, at man sagtens kan bruge dem alligevel. Det gør jeg i øvrigt også. Da TO er en del af farven, giver det ikke mening at vente, blotte eller noget andet… men du kan selvfølgelig overveje at tage læbestiften af, hvis du spiser sandwich (andre ting, hvor læbestiften bliver gnedet af på maden), drikke fra et nyt sted på flasken/koppen eller tørre den af efter hver tår osv.

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *