Tirsdagstip: Giv huden fugt og fedt nok

Ansigtsolie
14.12.21
Ansigtsolie

Det er ærlig talt en kunst at give huden fugt og fedt nok, når kulden sætter ind. Det er det i hvert fald for mig. Cremen er fantastisk, men når det er koldt, er den bare ikke altid helt fedtet nok. Selvom jeg virkelig øver mig i at følge rådet om at blande en dråbe Ansigtsolie eller to i Cremen… Er det sjældent, det lykkes for mig. Derfor må jeg ty til oliemassage, natmasker og den slags, som min hud bare lapper i sig.
I takt med at temperaturen daler, burde jeg virkelig blive bedre til at skrue op for fedtindholdet i hudplejeritualet. At dømme fra vores indbakke er jeg langt fra alene. Derfor har jeg samlet de tips, jeg selv benytter, når skaden er sket, og huden er tør som en ørken.

Når skaden er sket
Sædvanligvis anbefaler vi jo at tackle udfordringerne i opløbet, men det er bare lettere sagt end gjort. Og det lader til at kulden bare kommer bag på mig hvert eneste år. Det er ikke bare dumt, det er også ret ubehageligt, og så fremmer det faktisk forekomsten af rynker. Derfor har jeg en nødplan, jeg ruller ud, når det går op for mig, at jeg har gjort det igen. Det er en slags tjekliste, så huden får fugt og fedt nok:  ud:

Mild rens: Brug en micellar water eller en balm eller olie, du kan fjerne med en opvredet klud. Undgå vand i ansigtet for enhver pris også under hårvask!

Peeling med AHA: Hvert eneste år når jeg skifter fra T-Zone Peeling til AHA-Peeling, bliver jeg forundret. Der går højst et par dage, så er gløden på max. AHA kan bare noget, når det kommer til glød, fugt… Og jeg fristes til at bruge sådan et poppet ord som bounce. Det mest imponerende er, hvor hurtigt det går.

Oliemassage: Det er ikke spor avanceret. Start med en meget større mængde olie, end du ellers ville bruge og massér ansigtet. Der er masser af videoer på YouTube, hvis du er nervøs for at gøre noget forkert… Ellers er tricket at bruge opadgående strøg. Brug knoerne, så kommer du ikke til at gnide og trække i huden på samme måde.

Natmaske: Nærmest alle mærker med respekt for sig selv, har en eller flere natmasker i sortimentet. Det er selvfølgelig noget pjat… for overnight mask er i virkeligheden en forklædt natcreme oftest i en mere fedtet variant. Pyt med hvad den hedder, brug det du har og fordel et godt lag på huden. Lad det trænge lidt ind, inden du lægger hovedet på puden. Faktisk kan du med fordel bruge lidt tid om aftenen på selvforkælelse. Gør du det før, end du plejer, har din hud bare endnu større glæde af de gode ingredienser.

Kosttilskud: En anden ting, jeg altid skal minde mig selv om, er hvor vigtigt det er at tage kosttilskud. Kollagen kan virkelig noget i forhold til fugtindholdet i huden. Det er i hvert fald min oplevelse. Det gælder i øvrigt også min omega 3 olie, som altid gør en kæmpe forskel.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
9 kommentarer
Anja Svendsen

Jeg er blevet bedre til at smøre læberne og resterne på fingrene af Pudderdåsernes alt i en salve, Tromborgs lipcure eller lignende er godt at duppe på kinderne i kulden Jeg bruger sjældent foundation og concealer, så derfor skal jeg ikke bekymre mig om at ødelægge makeuppen.

Helene Randløv Hansson

Hej Anja
Ja, Alt i en Salve er virkelig god til tørre neglebånd!

Kh. Helene

Mette

Min hudlæge siger, at der ikke er nogen dokumentation for at omega 3 virker på tør hud, har I set sådan dokumentation?

Helene Randløv Hansson

Hej Mette
Ja, der er masser af dokumentation på, at Omega 3 (6 og 9) har effekt på hudsygdomme, det er ikke svært at finde, så jeg tror mere, at din hudlæge bare har taget en beslutning om, at det er sådan. Der er selvfølgelig også forsøg, hvor det ikke har væsentlig effekt, og sådan er det jo… nogen virker det for… andre ikke.
Kh. Helene

Anja

Hvilken kollagen-kosttilskud vil I anbefale?:)

Helene Randløv Hansson

Hej Anja
Der er nævnt flere på bloggen, jeg tager selv vores eget, fordi der også er hyaluronsyre i.

Kh. Helene

Mette

Tusind tak, jeg forsætter med Omega 🙂

Mette

Hej pudderdåserne.
Jeg prøver at finde den gode rutine til min hud, som både holder bumser og rynker væk. Og jeg er godt på vej.
Lige nu bruger jeg:
Morgen
Alt i en make-up fjerner
T-zone peeling
Alt i en hyaluron
Alt i en creme
Aften
Plaisir 10% niacinamid
A-serum 2%
Alt i en creme
Men jeg sys min hud føles tør i løbet af dagen, skal jeg tilføje lidt olie, eller har I et andet bud? Eller er der noget jeg bør lave om i min rutine? Er altid lidt nervøs for at for fede ting giver flere udbrud.
Håber I kan hjælpe. Tak for nogle fantastiske produkter og en god blog 🙂

Helene Randløv Hansson

Hej Mette
Alt i en Creme er bestemt god, men til din hud vil jeg hellere anbefale Cremen, da den virker lettere og fugter bedre. Overvej i øvrigt at tilføje en SPF i dagtimerne. Hvordan renser du huden om aftenen? Det er langt vigtigere at rense huden om aftenen, end det er om morgenen. Så hvis du nøjes med én gang, skal dette foregå om aftenen.

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *