Der er desværre flere af vores kunder, der oplever, at Læbesalve SPF 30 med farve driller. Det vil sige, at de ikke kan få noget ud af tuben efter første gang, den har været brugt. Det er selvfølgelig ret uheldigt, og nogen bliver ret så irriterede over det, og det kan jeg sagtens forstå. Derfor får du i dag dette indlæg, så jeg én gang for alle kan forklare, hvordan man løser det problem. Uden at lyve kan jeg godt røbe, at det, vi troede, ville være lige til… Har drillet os så meget, at det er til at få helt lange hår i næsen af. Der er nærmest ingen grænser for, hvor mange versioner vi havde gang i før disse tre. Og derfor er vi selvfølgelig virkelig kede af, at de åbenbart stadig driller.
Udsæt ikke tuben for pres
Der er én ting, man ALDRIG må byde en tube, og det er et stort pres. Den formildende omstændighed er, hvis man trykker fra svejsningen og ned mod åbningen. Gør man ikke sådan, er der simpelthen en overhængende fare for, at svejsningen springer op. Det kan godt ske, at tuben springer op et andet sted, men det er alligevel sjældent. Svejsningen er alle bløde tubers akilleshæl. Uanset hvor godt den tube er svejset, vil selv den mindste smule produktrest fra fyldningen få den til at springe op ved stort pres. Da fyldningen jo foregår maskinelt, er der en risiko for, at sprøjten rammer indeni tuben på vej op. Selvom samtlige tuber bliver testet per håndkraft, inden de bliver pakket, vil der altid være nogen, der kan springe op ved brug.
Få liv i Læbesalve SPF 30 med farve
Heldigvis er der et simpelt og meget hurtigt trick, der løser problemet med at produktet ikke kommer ud af tuben. Det handler simpelthen om, at du skal have masseret næbbet på tuben. Næbbet er den gennemsigtige silikonespids på tuben, hvor selve produktet kommer ud. Masserer du den, burde der komme liv i tuben igen. Du kan ikke trykke så hårdt på næbbet, at svejsningen springer… men er du nervøs for, at det sker, kan du holde igen på svejsningen. Sådan sikrer du, at du ikke pludselig står med en tube med hul i begge ender. Der er helt sikkert forskel på de forskellige farver på grund af forskelle i koncentrationen af pigment. Derfor er der muligvis nogle af farverne, der skal have lidt mere kærlighed. Min 004 Solbær er blevet udsat for lidt af hvert og den er ikke stivnet i næbbet.
Vi beklager naturligvis ulejligheden og håber på, at du alligevel er glad for din Læbesalve SPF 30 med farve.
Salven kan godt klemmes ud ved at gøre som I skriver men den er slet ikke til at smøre ud på læberne
Alt for sej og stiv i det desværre
Er ellers så glad for Jeres læbesalve uden farve
Jeg har også to som er helt tørre når de kommer ud af tuben og slet ikke kan bruges
Hej Lise
Så hele tuben er tør? Det lyder da træls. Har du fulgt instruktionen fra videoen?
Kh. Helene