Fredagsfavorit: Lancôme Teint Idole Ultra Wear All-Over Concealer og Foundation

Lancôme Teint Idole Ultra Wear
01.10.21
Lancôme Teint Idole Ultra Wear

Lancôme har netop sendt en ny concealer på gaden, og den er god. Det er en på alle måde klassisk concealer: Høj dækkeevne og lang holdbarhed. Ikke noget med halvtransparent glimmer-glow her. TAK for det.

Jeg er en MAC Pro Longwear concealer-pige. Hvilket betyder, at jeg kan lide en concealer, der dækker, er mat og holdbar. Hvis du er typen, der forsøger at dække dine mørke rande med transparente highlightere a la YSL Touche Eclat, så deler vi ikke smag i concealere.

Lancôme Teint Idole Ultra Wear All-Over Concealer er lige efter min smag. Den dækker alt uden at føles tung, den er mat uden at være tør, og den bliver siddende. Tak for den, Lancôme.

Den passer også perfekt til min Lancôme Teint Idole Ultra Wear Foundation, som jeg anmeldte forrige år, og som stadig er en af mine absolut favorit-foundations. Den har de samme gode egenskaber:

  • Den er mat uden at være for tør
  • Den er dækkende uden at ligne en maske
  • Den er nem at lægge pænt og resultatet bliver enddog rigtig pænt
  • Den er meget holdbar på selv min hud, der spiser foundations lynhurtigt

Tilsammen giver concealer og foundation virkelig fin hud, der fungerer både til aften og dags-brug. Din eneste udfordring er at finde en farve, der passer. Med 12 farver concealer og 10 farver foundation er der selvfølgelig ikke en til alle – især ikke når dækkeevnen er så høj.

Vær opmærksom på, at den nye Teint Idole Ultra Wear All-Over Concealer kommer i en lipgloss-lignende emballage med en skum-applikator. Der findes også en gammel Teint Idole Ultrawear Camouflage concealer, som jeg ikke har prøvet. Den udgår for at gøre plads til den nye.

Her kan du købe det (indeholder reklamelinks*)
Teint Idole Ultra Wear All-Over Concealer koster 249,95 i blandt andet stormagasiner, Matas* og Sephora*. Du kan også købe den online på Lookfantastic.dk.

Lancôme Teint Idole Ultra Wear Foundation koster cirka 365 kroner i blandt andet Matas, Sephora og Lookfantastic*.

Lookfantastic har et større farveudvalg, så hvis du har svært ved at finde en farve, der passer herhjemme, så kig der.

Indlægget indeholder et eller flere produkter modtaget som gratis anmeldereksemplarer

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
6 kommentarer
Sanne

Hvilken er jeres yndlingsfoundation’er? Er det MACs?

Helene Randløv Hansson

Kære Sanne
Min gamle favorit er MAC Face & Body, den er Katja meget lidt fan af. Ærligt talt har jeg ikke brugt foundation i de sidste MANGE år. Så jeg tester kun lidt hist og pist og er ikke blæst helt bagover af nogen af dem endnu.

Kh. Helene

Sanne

Fedt, tak skal du have. Det er interessant hvad du/I så bruger eller ikke bruger. Måske kunne det være et indlæg? Hvad bruger I i jeres hverdagsmakeup/rutine? Altså i første omgang ikke mærker, men produkttyper og hvorfor.

Helene Randløv Hansson

Hej Sanne
Det er ikke nogen hemmelighed. Jeg bruger og har brugt Alt i en Beskyttelse SPF 40 siden vi lancerede den. Det bliver ikke et indlæg, så længe vi ikke har knækket koden med at reformulere den. Det kan du læse meget mere om ved at søge på navnet.

Kh. Helene

Sasha

Hej.
Jeg er ikke så glad for foundation, og bruger ofte kun concealer til at dække mine små akne udbrud. Ville “Teint Idole Ultra Wear All-Over” også være en concealer som dur, uden foundation til ?

Mvh Sasha

Katja Moikjær

Ja, det synes jeg

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *