I øjeblikket er nærmest alle, jeg kender, småsyge og forkølede. Det er hører selvfølgelig årstiden til, men det er også fordi ”byen” er åbnet… I hvert fald var det efter et par bytur min ældste kom hjem med snot og hoste. Både min yngste og ham den langhårede er også blevet småsyge, så det er nok et spørgsmål om tid, før det er min tur. Og det er derfor det er værd at huske på de gode vaner: Husk håndspritten! Selv kæmper jeg mest med påklædningen, det er godt nok vanskeligt at tilpasse påklædningen til kolde morgener og aftener og VIRKELIG varme dage. Jeg har konsekvent alt for meget eller alt for lidt tøj på, det er jeg så træt af.
Laissez faire
Der er næppe nogen, der har undgået håndsprit i de sidste mange sæsonskift, men husker du den stadig? Det jeg selv oplever, er at mange bruger håndspritten meget mindre, end de har været vant til i det forgangne halvandet år. Personligt er jeg jo sådan en type, der altid har haft håndsprit i tasken, det er sandsynligvis en slags erhvervsskade. Selvfølgelig er mine knægte opdraget til det samme, men når ”floor” åbner, og damerne er dejlige, kan det jo smutte med afstanden og nok også håndspritten. Det er ikke kun mine knægte, der er mere laissez faire med håndspritten. I hvert fald oplever jeg det både i butikkerne og alle andre steder.
Tankevækkende
Nu er det altså ikke, fordi jeg vil opfordre til hygiejnehysteri… slet ikke. Øjebliksbilledet er dog ret tankevækkende. Selvfølgelig er dit immunforsvar udfordret nu, hvor du pludselig bliver udsat for andres bakterier og vira igen. Det er jo mere end halvandet år, vi alle sammen har gået med mundbind, sprittet af og holdt afstand. Nu hvor restriktionerne er lempet, bliver vi måske lidt dovne og fandenivoldske, det er helt naturligt. Og i virkeligheden en sund og god reaktion. Da det jo ikke er ret muntert at være syg, så sender jeg dig lige denne opfordring endnu en gang: Husk håndspritten!
Jeg vil gerne opfordre til det modsatte og håber folk ser det, og jeg håber endnu mere at de selv læser op på det. Håndsprit er IKKE sundt for os. Jeg er stolt af at sige jeg aldrig har købt en håndsprit de sidste 18 mdr, og jeg har ikke været syg – trods 6 udlandsrejser og minimalt (tvungent) maskebrug.
Vi kan ikke leve som mennesker på denne klode med ekstrem angst for bakterier og virus. VI lever i en delikat balance. Afspritning skader os og gør os svagere, især børnene.
Please. Stop det.
Kære Katrine
You do you! Og nej, RS Virus er ikke resultat af brug af håndsprit… af lockdown ja muligvis. Ingen af os er jo blevet udsat for tilnærmelsesvis lige så mange vira og bakterier, som vi er vant til. Det er helt ligesom børn, der starter i institution for første gang. Bliver vi på én gang udsat for mere, er vi selvfølgelig udsatte for angreb, som vores immunforsvar ikke er så velforberedt på som sædvanligt. Ekstrem angst og angst i det hele taget har jeg aldrig været heller ikke overfor bakterier eller Covid-19 for den sags skyld.
Kh. Helene
Vil lige tilføje at den opblusning vi ser nu, alt for tidligt på året, af RS virus som er farlig for børn (modsat cv som ikke skader børn) formentlig er et direkte resultat af lockdown og sprit —> forringet immunforsvar.