I går da jeg sagde godnat til min telefon, faldt jeg over en klip fra et program på DR3. Selve titlen fandt jeg først, da jeg ledte efter det på DR3. Det skyldes, at jeg slukkede for klippet, inden jeg fik læst det. Det gjorde mig nemlig SÅ trist. Da jeg fandt titlen, blev jeg ked af det, det hedder nemlig: Mathias er grim. Hør nu lige her!!! Du må simpelthen aldrig overbevise dig selv om, at du er grim. Uanset om din næse, dine tænder eller dine øjne er (for) store, små eller skæve, om du har et modermærke (naevus flammeus), pigmentpletter, akne, vitiligo, skæg eller mangel på samme. Der er INGEN, der har ret til at sige, at du er grim… Det gælder også dig selv. Tal pænt til og om dig selv! Udseendet isoleret fra resten giver nærmest overhovedet ingen mening.
Det er det indre, der tæller
Okay… overskriften er lidt en floskel, det vil jeg gerne indrømme. Personligt er jeg dog fuldstændig ligeglad med, hvordan folk ser ud. Det jeg ser er noget helt andet. Det er ikke kun mig, der lynhurtigt danner mig et billede af, hvem du er, når jeg møder dig første gang. Hvert efterfølgende møde bliver der støbt nye lag på, og når vi kender hinanden bedre, har jeg sandsynligvis et helstøbt billede af dig. Programmet ovenfor handler om denne her unge mand, der har så helt utroligt dårligt selvværd. Faktisk er der nærmest ikke dét, der er galt med ham i hans egne øjne. Hvor ville jeg ønske, at han kunne se sig selv med sin søsters, sin mors, sine veninders øjne. For han virker som noget af det rareste, og hvis ikke det er smukt, så ved jeg altså ikke, hvad er.
Tal pænt til og om dig selv!
Som noget af det første hver morgen møder vi os selv i spejlet. Nogle dage er (for mit vedkommende) damen i spejlet lettere at genkende end andre gange. En ting er dog sikkert. Uanset hvilket humør hun er i, siger jeg ALTID pænt godmorgen til hende. Sig udelukkende ting til dig selv, som du ville sige til din bedste veninde. Du ville jo aldrig se på hende og sige noget nedladende eller sårende. Måske du af bekymring ville kommentere på hendes udseende, fordi øjnene har mistet deres skær, eller hvad ved jeg. Det kommer et andet sted fra og skal tages alvorligt. Du er den, der kender dit ansigt bedst og sikkert også den, der først opdager, når poserne under øjnene er mere hævede end ellers. Du er også den eneste, der kan handle og gøre noget ved det.
Du er fantastisk
Okay, du er ikke model, men dem er der heller ikke ret mange af i verden. Det er VIRKELIG ærgerligt, hvis du lader dit dårlige selvværd diktere dit liv. For du aner ikke, hvordan du ser ud og slet ikke, hvordan andre ser dig. Du er den eneste, der er præcis som dig, der kan dét, du kan, der giver dét, du gør. Du er fantastisk, helt unik og det er simpelthen så tarveligt at snyde verden for alt det, fordi du har overbevist dig selv om noget andet. Hvis der er andre, der kommenterer negativt på dig eller dit udseende, så siger det udelukkende noget om dem. Det eneste de kan se, er det, de ikke bryder sig om ved sig selv. Når du ser dig selv i spejlet, er det derfor meget mere produktivt at se på alt det fine og gode, du er.
Lille spejl på væggen dér…
Det kan føles helt absurd at tale til sig selv i spejlet, især hvis man skal sige noget pænt. Mange af os er så uvante med at rose os selv, at sådan en snak med spejlbilledet, virker latterlig. Start småt, måske bare med et smil og øv dig, hver gang du ser dig selv. Hvis det er for mærkeligt at sige det højt ude på kontorets fælles toilet, så send dig selv et oprigtigt smil og tænk noget pænt om det smukke menneske i spejlet.
Hjemme hos os er der ivrig dialog med spejlbilledet hos flere af os, der findes næsten ikke noget bedre end at høre en af knægtene tale til sig selv i spejlet. Det gør mig så megaglad at høre dem omtale sig selv pænt eller lige se på sig selv med det der blik.