CeraVe er kommet til Danmark

Tirsdagstip: Fjern fokus fra (problem)huden

I mange tips gennem tiden har det handlet om, hvad der er værd at fokusere på. I dette skal det handle om at fjerne fokus. Frustrerede kvinder og enkelte mænd, der har erklæret krig mod huden, sender os dagligt beskeder. ”Jeg har prøvet ALT”, er en velkendt sætning… og jeg kan godt røbe… at det har de færreste. I kraft af vores titel som bloggere har vi prøvet og testet langt flere produkter end den sædvanlige forbruger. Og trods det, har vi rigtig langt fra prøvet alt. Selvfølgelig er det en slags talemåde… og det er netop frustrationen, der taler.
Det påvirker naturligvis både velvære og humør, når man ikke er glad for det, man ser i spejlet. Det er et sted vi alle sammen er en gang imellem, og det er rædselsfuldt. Lige i den henseende er det vigtigt at huske på, at du er din egen værste fjende.

En anden vinkel
Når du næste gang næsten trykker næsen flad mod spejlet for at få øje på alle dine uperfektheder… Så skal du simpelthen prøve at se situationen fra en anden vinkel! Der er INGEN, der gransker din hud millimeter for millimeter, sådan som du selv gør. Den der er tættest på dig, ser med MEGET stor sandsynlighed noget andet, end det du selv ser.
Når mine veninder eller mine knægte klager over deres udseende, så ville jeg sådan ønske, at de kunne se sig selv med mine øjne. Kan jeg se bumsen på næsen? Ja, det kan jeg måske nok, hvis jeg kigger godt efter… men det gør jeg jo ikke. Tilstedeværelsen af bumser, pigmentforandringer eller eksem ændrer absolut intet ved min opfattelse af dig som menneske. Hvis jeg en sjælden gang kommenterer på det, bunder det i reel bekymring.

Din egen værste fjende
Det øgede fokus, du selv har på huden, er ikke rigtig godt for noget. Faktisk bidrager det blot til, at du sandsynligvis ikke holder ligeså meget af dig selv, som du selvfølgelig fortjener.
Sådan et forstørrelsesspejl er virkelig guld værd, hvis man er sådan en halvblind og måske halvgammel kone som Katja :-P. Ulempen er bare at selvsamme spejl på et splitsekund forvandler dig selv til din egen værste fjende. Der er jo ikke den bums, porer, det hår eller den lille plet, der kan undgå ens opmærksomhed i sådan et spejl. Prøv at slutte fred med dig selv, spejlbilledet og ikke mindst din hud. Den gør virkelig et stort arbejde for dig hver dag.



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk - Feelunique - Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

CeraVe er kommet til Danmark