Derfor virker din øjencreme ikke på mørke rande

Mørke rande
14.12.20
Mørke rande

Mørke rande

Har du mørke rande, ligesom jeg? Har du også prøvet alle øjencremer, der hedder noget med “brightening”, og har ingen af dem haft nogen som helst effekt?

Øjencremer mod mørke rande indeholder ofte en eller anden form for lysnende ingrediens og måske noget “opkvikkende”. De er jo mod mørke rande.

Problemet er bare, at mørke rande som mine ikke skyldes misfarvning. Eller træthed for den slags skyld. De skyldes tynd, gennemsigtig hud.

Jeg har haft mørke rande under øjnene, siden jeg var en lille pige. Huden er ikke misfarvet, den ser bare sådan ud, fordi den er gennemsigtig. Mine rande er karakterisk blå/lilla/pink og får deres farve fra de underliggende blodårer.

Cremer mod pigmentering hjælper ikke på blålige rande
Det hjælper altså nul-og-en-prut-fis at forsøge at gøre huden lysere med selv de bedste lysnende øjencremer på markedet. Lysere hud ville endda gøre blodårerne endnu mere tydelige…

Jeg ved heller ikke, hvordan de der “opkvikkende” ingredienser skulle hjælpe. Min hud bliver hverken tykkere eller tyndere af det. Koffein virker udemærket, hvis du drikker det. Udvortes på øjnene findes der ingen dokumentation for (det gør der sjovt nok heller ikke for agurk).

Det eneste, der ville hjælpe, er, at gøre huden tykkere. I teorien altså.

Vi har nemlig ingredienser, der kan styrke huden og gøre den LIDT tykkere. Det er jo det, vi gør med gode ansigtscremer, der gør huden LIDT tykkere og stærkere med for eksempel glykolsyre, A-vitamin, peptider og hyaluronsyre. Og det kunne – i teorien – også virke på mørke rande.

Ingen undersøgelser – ingen viden
Desværre kan jeg finde 0 – NUL – undersøgelser af, hvilke kosmetiske ingredienser, der så rent faktisk har en effekt på mørke rande – altså dem der skyldes blå/lilla/rød farve på grund af tynd hud. Jeg kan til gengæld finde MASSER af undersøgelser på mørke rande, der skyldes hyperpigmentering. Det problem findes nemlig også derude – og har flere løsningsmuligheder.

En enkelt ting virker, nemlig filler. Men det er et meget mere kompliceret emne.

Se dig for når du køber øjencreme
Under alle omstændigheder skal du være opmærksom på de to typer af mørke rande, når du er på indkøb efter øjencreme. Reklamerer en øjencreme med at virke på mørke rande, så undersøg lige hvilken type. For der er meget stor forskel på, om de mørke rande skyldes tynd hud eller hyperpigmentering, og det er ikke de samme ingredienser, der virker på begge dele.

Og spørger du mig, hvad der virker, så er der kun et svar: Concealer!

Indlægget er tidligere udgivet i maj 2020.

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
11 kommentarer
Stine merrild

Men hvilken concealer bruger du og kan anbefale? Tak.

Mary

Nu har jeg kigget lidt på den concealer du anbefaler – men hvilken farve bruger du? Der er jo alt for mange valgmuligheder!

Helene Randløv

Hej Mary
Vi oplyser aldrig de nuancer vi bruger, du bliver nødt til at finde den, der passer til dig. Det er umuligt at vurdere ud fra et billede, hvilken farve man skal bruge.
Kh. Helene

Anne - Sofie A

Hej. Noget helt helt andet må man virkelig ikke bruge solcremen fra sidste år ? Mener i engang har sagt ok til dette. Har altid 3-4 forskellige igang bruger dem hele året rundt fct. 30 eller 40 afh. ag vind ig vejr. Læser nu at en siger st det er No go??????
Tusind tak for svar. Anne – Sofie

Katja Moikjær

JO for faen… Selvfølgelig må du det. Lugt til den og kig på den – hvis den ligner sig selv og ikke ser mærkelig ud, så skal du bestemt ikke smide den ud.

Annette

Vil altid anbefale en tear through behandling, hvis man har meget markante rander. Jeg har aldrig kunnet skjule mine med en concealer

Rævemor

Kan laser,eller dermatrude mon gøre huden tykkere?sidder faktisk,og er derude hvor jeg overvejer filler selvom jeg ikke er glad ved tanken:(

Katja Moikjær

Det ved jeg desværre ikke

Annette

Nej, tear through er det eneste der reelt hjælper

Helene Randløv

Hej Annette
Desværre er det bare ikke en løsning for alle :-/
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *