Hårklinikken Stabilizing Shampoo

04.09.19
Haarklinikken balancing shampoo

Haarklinikken balancing shampoo

Hvorfor køber du ikke den grønne shampoo fra Hårklinikken, foreslog Helene, da jeg for gud ved hvilken gang brokkede mig over min hovedbund. Den havde længe været fedtet, irriteret og bare åndsvag. I samme åndedrag advarede hun mig: Den er virkelig underlig.

Og ja, Stabilizing Shampoo fra Hårklinikken er ikke som alle andre shampooer. Glem alt om blødt skum og en lækker sensorisk oplevelse. Stabilizing Shampoo har samme flydende konsistens som de mest flydende intimsæber fra apoteket, og at fordele den i håret er en begribeligt trist oplevelse.

Til gengæld virker den.

Min hovedbund er mindre fedtet, mine hårrødder fedter til langsommere og min hovedbund klør mindre..

Mit problem i hovedbunden var ikke skæleksem, og derfor hjalp den skælshampoo som for eksempel Purely Professional Shampoo 4 mig ikke denne gang. Mit problem var små røde og kløende knopper i hovedbunden kombineret med min sædvanlige fedtede hovedbund. Helt klart forværret af for lidt hårvask og for meget tørshampoo. Stabilizing Shampoo har været et fund.

Så hvad indeholder den? Ja, det er det underlige… Den er sulfat-baseret og kommer med en ganske høj ph-værdi, trods den flydende konsistens. Så mit hår og hovedbund burde ikke kunne fordrage den. Men det modsatte er altså tilfældet, hvilket selvfølgelig på alle måder irriterer mig, men min hovedbund får lov at bestemme, så jeg fortsætter med at bruge den.

PS. Konsistensen er så tyndflydende, at den efter min mening fungerer bedst ved simpelthen at hælde den direkte i håret i stedet for at bøvle med at prøve at styre den mellem hænderne først.

Her kan du købe det

Hårklinikken Stabilizing Shampoo koster 228 kroner for 250 ml. eller 298 for 400 ml. Du kan købe den direkte fra Hårklinikken  eller en af de øvrige forhandlere online.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
13 kommentarer
Anne - Sofie A

Den shampoo er ganske enkelt rædselsfuld,håret blir’ stift , hårdt, så den kom ud efter et par forsøg.
I det hele taget er deres creme, balsam ikke værd at skrive hjem om. Ak ja mere spild af penge.
Ville ønske man kunne få mini flasker på flere produkter.

Katja Moikjær

Ja, håret kan godt blive lidt stift. Den er primært god for hovedbunden. Jeg vil mene, det skyldes to ting: 1) Den høje ph-værdi 2) Totalt fravær af balsam-ingredienser. Hvilke andre produkter har du prøvet? Jeg har kun prøvet denne.

Jannie

Jeg brugte den for ca 10år tilbage da den hed noget andet. Mit hovedbund elskede den, men mit hår.. suk. Den vaskede bogstaveligt alt farve ud af mit hår. Har den også haft den virkning på dit hår?

Helene Thygesen

Jeg ved præcis, hvad du skal! Du skal købe Maria Nila Head & Hair Heal Shampoo. Jeg faldt over den, fordi min hovedbund kløede, og da jeg har extensions skulle jeg finde én uden sulfater. Den shampoo er SÅ god både for hovedbund og hår, og så er den endda lækker i brug. Selv tak 😉

Helene Randløv

Den har vi prøvet :-*

Helene Thygesen

Haha, du lyder ikke ligefrem som om det var en tordnende succes 😉 Det er skægt, som ét produkt kan være genialt for nogle og noget møg for andre!

Helene Randløv

Sådan er det jo… smag og behag er heldigvis forskellig. Det glæder mig at den virker for dig :-*

Anne Skauenborg

For mig har det fungeret med sulfatfri shampoo og så en half`n’half af æbleeddike og vand, som jeg sprayer i hovedbunden og lader trække nogle minutter (mens balsam virker i det nederste af håret) 👍🏼😊

Cecilie

Jeg har også prøvet den grønne shampoo, og var egentligt godt tilfreds med resultatet i min hovedbund og synes ikke at mit hår blev ligeså fedtet som det plejer! Men da jeg kom til frisøren, var hun helt chokeret over hvor tørt mit hår var blevet og det var knækket flere steder! Så nu er jeg helt i tvivl om jeg skal forsætte med shampooen…

Marlene H

Jeg bruger shampooen én gang om ugen for at få renset hår og hovedbund ordentligt. Jeg vasker hår hver dag, og de øvrige dage vælger jeg en helt anden skampoo som ikke er fra hårklinikken. Det fungerer godt. Lars fra Hårklinikken har i øvrigt udtalt, at tørshampoo er noget af det værste man kan udsætte sit hår for.

Anne - Sofie A

Hej igen.
Har prøvet deres ‘normale’ shampoo med balsam. Fungerede ikke, har på fornemmelse at alt med pleje helt er fraværende i deres produkter.
Har ligeledes prøvet deres leave in creme, den tyngede
og gjorde håret tungt.
Tør ikke nærme mig deres ting mere.
Bruget pt. David Mallet, deres olie er simpelthen skøn men godt nok dyr.
Tak for dine altid kompetente oplysninger.

Rie

Er der hydrolyserede proteiner i den shampoo?

Helene Randløv

Hej Rie
Du kan se ingredienserne i Hårklinikkens egen webshop.

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *