Gammeldags sæbe er kommet på mode igen. Ikke bare til kroppen, men også til håret. Det er dog værd at huske på, hvorfor vi i sin tid gik væk fra at bruge dem.
Faste sæber er både smukke, velduftende og minder os om en svunden tid. De har fået en renæssance til ansigt, krop og hår.
Der findes mange måder at lave fast barsæbe på, men hvis vi taler om ægte sæbe, så laver man dem ved at koge olie med en base.
En klassisk sæbe er derfor også basisk. Meget endda. Den kan sagtens være over 12.
Huden har en ph-værdi på omkring 5,5. Derfor anbefaler vi normalt renseprodukter med en ph-værdi i samme område og gerne lavere. Den naturligt sure ph-værdi er en vigtig del af hudens eget forsvar, og hvis der går kuk i den, kan det forværre en lang række af hudproblemer.
Jeg har selv brugt bar-shampoo til håret produceret efter de fineste gamle foreskrifter. Den har en meget høj ph-værdi og resultatet var da også temmeligt bemærkelsesværdigt på mit fine og glatte hår, der blev øjeblikkeligt kraftigere at se på, men også filtret og tørt.
En høj ph-værdi får hårstrået til at svulme op, og det er ikke nødvendigvis nogen dårlig ting, når man skal sætte et hår som mit. Men efter nogle dages brug, så er håret ganske tørt og påvirket. Det er i hvert fald vigtigt at være opmærksom på denne høje ph-værdi, hvis du bruger gammeldags sæber. Hvad enten du bruger dem til hud og hår.
Du skal også være påpasselig med at få renset håret helt efter brug af en barsæbe. Over tid kan der bygges rester op, som kan resultere i skæleksem i hovedbunden. Tidligere et problem mest kendt fra ældre mænd, der brugte deres håndsæbe til håret. (kilde )
Ikke alle barsæber er fremstillet på denne vis. Supermarkedets hylder er fyldt med mellemting. Du kan også læse denne test af barsæber til håret.
Bare husk at alle vores gode råd om lav ph-værdi til huden også gælder, når du bruger barsæbe. Og jo mere gammeldags en fremstillingsmetode, jo højere ph-værdi har den typisk.
Når alt dette er sagt, så er der jo en grund til st de er “på mode igen”. Vi er nogle som gerne vil begrænse vores plastik forbrug. Jeg ved at I har gjort lidt for at ændre jeres emballage. Men det er jo stadigvæl ikke nok, for at ændre den forurening og det aftryk det sætter på klimaet. Det er de færreste i jeres branche som tør og rent faktisk gør en reel forskel for at ændre både emballage og indhold til noget bedre for miljøet.
Hej Camilla
Det er ikke en lille ting at skifte emballage slet ikke for et så lille mærke som vores. Der er store overvejelser forbundet med sådan en beslutning, så hvis ikke det efterlod et markant mindre aftryk end den anden emballage, havde vi ikke gjort det.
Selvfølgelig skal man gøre, hvad man kan for at reducere sit personlige aftryk, man skal bare være indforstået med konsekvenserne.
Kh. Helene
Fedt – har lige bestilt en barsæbe hjem fordi jeg troede det bare var et hit 🙄
Det er det bestemt også i mange henseender… bare ikke altid for hår og hud.
Kh. Helene
Jeg har også måttet lede lidt, men lundegårdens hair crystal bar giver overhovedet ikke den der tørre-men-fedtede følelse, som jeg oplevede
Det lyder spændende, hvor køber du den?
Kh. Helene
Her sidder jeg i Nordjylland og har ikke opdaget at de sæber, er blevet moderne igen :-). Og wow at mænd brugte håndsæben i håret. Jeg kommer til at tænke på at min mor brugte sådan en Lux sæbebar med vaskekluden mellem benene hver eneste dag. Stakkels skræv! Sorry men jeg er glad for min flydende intimsæbe i plastikflaske og ditto hårshampoo (I øvrigt Bioderma Node DS, fordi jeg har fået skæleksem, og det er den eneste som hjælper. Kan anbefales 🙂 ). Håber jeg får lidt plus for altid at komme de tomme flasker til genbrug. Vi er skide gode til at sortere vores affald her, hvor vi ikke har opdaget sæbemoden endnu :-). Håber du har en god sommer trods alt, Helene. Jeg stortrives med vejret og bliver 50 lige om 2 dage… Jeg fortsætter med farverne på øjnene efter på fredag, dog ikke Jeffrey Star style, men lidt lilla og grøn går an. Du har engang skrevet, at jeg godt må 😉 Knus Stine
Kæreste Stine
Ja, min søn deler jo fødselsdag med dig, og blev 18 år i går. Stort tillykke med fødselsdagen. Du er så sej med de farver, og selvfølgelig må du! Ja, Lux og Imperial Leather sæbebar blev også brugt til mangt og meget hjemme hos os. Er Node DS, den grønne? Den har jeg vist aldrig prøvet. Det er stadig PP Shampoo 4, jeg sværger til.
Kh. Helene
Stort tillykke med Noah! 🙂 Det er noget særligt, når ens yngel bliver 18 år 🙂
Node DS er en hvid, buttet tube med blåt låg. Jeg forsøgte med PP Shampoo 4, men den hjalp mig ikke :-/. Knus S
Kære Stine
Mange tak! Ja, det har du ret i!
Den shampoo må jeg have prøvet, jeg synes ikke, jeg er faldet over en shampoo i tube, meeen jeg har heller ikke rigtig ledt…
Kh. Helene
PS Der mangler vist linket til testen af barsæber til håret.
Tja, det smutter jo en gang i mellem 🙂
Jeg bruger selv shampoobar og ansigtsrens i bar fra Lush og mit hår og min hud elsker det! Barerne holder meget længe, der er ingen plastik og så er de en del nemmere at rejse med. Jeg er kæmpe fan!
Jeg vil også slå et slag for Lundegaardens shampoo og balsam barer! Super lækre, og mit hår og hovedbund er meget tilfreds 😊👌🏻
Fedt! Tak for tip.
Kh. Helene
Jeg laver selv sæbe -koldrørte, og kan ikke nikke genkendende til det I skriver om høje PH-værdier. Hjemme hos os bruger vi udelukkende mine sæber og ikke noget industrielt fremstillet, og vi oplever kun at alle har fået bedre hud. Ingen eksem eller tør vinterhud. Til håret bruger vi Lundegårdens lækre hair crystal, og de virker upåklageligt. Vi slipper for plastik og mærkelige tilsætningsstoffer.
Jeg kan også kun stærkt anbefale, som Camilla, Lundegårdens-hudpleje.dk. Der arbejds meget for udviklingen af deres shampoo- og balsambar. Der produceres også shampoo/balsambar i et produkt.
kan u anbefale en shampoo til fint tørt hår som har en god pH værdi
Hej BellaKarla
Kig på dem fra Matas, der står pH-værdien bagpå.
Kh. Helene