Tirsdagstip: Undgå pudderfoundation

11.12.18
Mineralsk foundation

Mineralsk foundation

Siden Katja var så uheldig at få perioral dermatit, har vi modtaget hundredvis af henvendelser fra kvinder med lignende problemer. Det er som bekendt et tegn på, at du har været for hård ved huden. Generelt får man perioral dermatit, når huden er blevet godt og grundigt gnaven. Der er desværre rigtig mange, der går aggressivt til værks. Det gør de, fordi de tror, det er bumser de har omkring munden eller på hagen.
Du kan læse meget mere om perioral dermatit blandt andet i Katjas seneste indlæg om emnet.

Nej, det er ikke sundere
Der hersker en meget almindelig misforståelse om at løs pudderfoundation, er MEGET bedre for huden. Der er mange mærker, især dem der sælger mineralmakeup, der bestemt ikke har forsøgt at ændre på den forståelse. Selvfølgelig kan der være noget i det pudder, du bruger, der får huden til at reagere. Langt oftere er det dog selve påføringsmetoden, der er problemet. Sådan en tæt pudderpensel, der bliver kørt rundt i ansigtet er hård kost for en prøvet hud. Og hvis man samtidig ikke lige har tid til at få vasket den pensel… Så er der endnu større risiko for udslæt eller reaktioner på sigt.

Reaktion
I bloggens spæde begyndelse brugte jeg ikke andet end mineral pudderfoundation. Det var i mine øjne en succes, fordi det er SÅ nemt. Efter noget tid med den behandling blev min hud rigtig sur. Efter al den eksfoliering med en pensel var min hud knasende tør og meget slidt. Dengang havde jeg ganske ofte udbrud af store trælse bumser omkring munden… Eller det troede jeg, at det var… nu ved jeg, at det med stor sandsynlighed var perioral dermatit. Det var den meget tørre hud, der fik mig til at stoppe med at bruge pudder. Det er det samme, jeg anbefaler alle dem, der skriver til os at gøre.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
21 kommentarer
Tina Lohse

Hej dåserne 😊
Hvad anbefaler i man bruger til at dække sine Skavanker/pigmentforandringer med😅
Hvad bruger i selv, hvis noget 😅 kh Tina

Helene Randløv

Kære Tina
Du kan finde mange indlæg om det efterhånden. Min foretrukne kombination er stick foundation og farvet dagcreme. Så kan jeg selv skrue op og ned for dækningen fra dag til dag.
Kh. Helene

Kirsten

Hej!
Åh jeg er ellers glad for min pudderfoundation netop fordi den er så nem! Men min hud er blevet meget tør af det.
Vil i kun anbefale flydende foundation – og heller ikke almindelig pudder?

Helene Randløv

Kære Kirsten
Ja, en flydende foundation er bedre for huden. Du kan sagtens duppe med lidt pudder i T-Zonen, eller hvor du ellers oplever, at huden skinner.
Kh. Helene

Baysens

Så forstår jeg bedre, at lige pludselig har knopper ved tindingen, som jeg ikke kan slippe af med 🤷‍♀️ Jeg må ud og finde en let foundation – problemet er bare, at jeg har valgt pudderfoundation pga. denne lette(/naturlige) dækkeevne, og fordi den ikke føles tung på huden. Jeg er begyndt at få mere tør hud, og derfor er almindelig pudder, som jeg tidligere brugte, ikke det bedste valg.

Helle

Hej 🙂 jeg er helt med på dit blogindlæg og kan sagtens følge det. Mit dilemma opstår i, at jeg oplever, at mineralfoundation dækker bumserne bedst. Jeg har endnu ikke fundet en flydende foundation, som ikke blot fremhæver dem… what to do…? 🙂

Helene Randløv

Hej Helle
Hvordan dækker du bumserne? Det er måske lidt mere omstændeligt. Først foundation og derefter en matchende concealer, sørg for at din hud ikke er dækket til, der hvor den er pæn og ren.
Kh. Helene

Line

Tak for brugbar info! Min dermatitis er gået rimelig grassat med mineralsk pudder. Har I et alternativ? Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg tør bruge nu 🙂

Emmy

Hej. Jeg kunne også rigtig godt tænke mig alternativer. F.eks. gode foundations til (meget) bleg hud 🙂

Helene Randløv

Hej Emmy
Lette foundations, farvede dagcremer og eventuelt en stick foundation til røde områder.
Kh. Helene

Julie

Jeg får bumser på hagen ofte, og det er bumser, for det er ikke vand. Men de ligger tit længe ynder huden og er ømme.. men hvad er grunden til, at man får bumser på hagen? Måske I har et bud 😊

Line

Jeg er også nysgerrig på hvad I anbefaler i stedet for? Jeg bruger også pudderfoundation af samme årsager som du skriver i indlægget – og en ide om at det er bedre for huden, fordi pudder ikke på samme måde ‘lukker tæt’, men giver huden plads til at ånde..

Helene Randløv

Hej Line
Til hver en tid vil jeg anbefale en let flydende foundation.
Kh. Helene

Sissel

Jeg syntes nok det var underligt at jeg er begyndt at få de der underlige bumser, som man kan prikke, men som bare aldrig helt opfører sig som bumser, igen.
Men det giver selvfølgelig god mening, fordi jeg er begyndt at “hoppe over hvor gærdet er lavest” og bruge pudder-foundation for tiden… #sygemeldt #gravid #doven
Så nu dropper jeg det sgu’ igen, og går tilbage til min almindelige foundation.
Tak for jer <3
/ sisselsolsort.dk

Anna

Jeg har faktisk aldrig tænkt over – før nu – at min perioral dermatitis forsvandt efter at jeg stoppede med at bruge mineralpudder. Nu bruger jeg flydende foundation (pt. Cliniques Even Better Glow foundation). Tak fordi I gjorde mig opmærksom på sammenhængen.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *