Anmeldelse: MACs nye syntetiske pensler

15.11.18
MAC Syntetiske pensler
Fra venstre mod højre: MAC 268, MAC 268S, MAC 286, MAC 286S, MAC 187, MAC 187S

MAC har udskiftet de fleste af deres pensler. Alle deres naturhår er blevet udskiftet med syntetiske hår. For en MAC-entusiast som mig svarer det til at ændre opskriften på Bailey’s eller Coca-Cola. Det kan man ikke bare sådan gøre uden at spørge om lov først!

Årsagen er indlysende nok – MAC vil være god mod dyr i en makeup-verden, der bliver stadig mere fokuseret på at være vegansk og cruelty-free.

Mine yndlingspensler fra MAC har jeg haft længere, end vi har haft Pudderdåserne.dk. De er ældre end min ældste søn (han er lige fyldt 10 år). Og de er stadig lige så gode som den dag, jeg købte dem. Faktisk bedre – jeg har jo gået dem til nu. Og jeg er endda en MAC-nybegynder sammenlignet med Helene.

Til sammenligning falder mine Real Techniques pensler fra hinanden efter maksimalt et par år. Nogle gange hurtigere. Hårene falder ud, skaftet bliver underligt. Men det sker ikke med MACs pensler. De holder bare.

Jeg skriver det her for at forklare, at det her med mine MAC-pensler ikke bare et brug- og smid væk produkter ligesom en mascara eller en pudder. Tværtimod. Jeg har samme forhold til det, som min far har til sine skruetrækkere. Og jeg kan faktisk først skrive en ordentlig anmeldelse af de nye MAC-pensler om 10 år, når jeg ved om de holder lige så længe som de gamle.

Syntetiske hår vs naturlige (indeholder reklamelinks markeret med *)
MAC har i 2018 udfaset alle naturhår fra deres pensler. Du kan se forskellen ved at der er kommet et “s” bagpå penslens nummer. For eksempel har “168 Large Angled Contour” nu skiftet navn til “168s Large Angled Contour“. “150 Large Powder” hedder nu “150S Large Powder” og så videre.

MAC har efter min mening gjort et rigtig godt stykke arbejde for at lave syntetiske hår, der ligner og føles som de naturlige. Men når man på den måde ændrer så fundamentalt på et kendt og elsket produkt er det bare et utaknemmeligt job, og man kan ikke forvente at alle penslerne fuldkommen ligner de gamle. Langt fra. Nogle er mere vellykkede end andre, og andre ligner mere helt nye pensler.

Pensler skal gåes til
De kunstige hår skal i højere grad end de gamle bruges et par gange for at få deres “naturlige” form. Især de hvide pensler er noget stive og tynde i det, men efter nogle ganges brug, så får de en mere fluffy form, der minder mere om deres naturlige forgænger.  MAC 168S er et godt eksempel på dette. Den er helt tynd og stiv, når den er helt ny, men efter nogle ganges brug og et par vaske, så bliver den mere fluffy og rigtig.

Duo Fibre penslerne er til min overraskelse mine favoritter blandt de nye pensler. Duo Fibre penslerne blev i sin tid lanceret som en blanding af kunstige og naturlige hår – i dag er de så kun kunstige, men stadig med to forskellige typer hår, der skal minde om de gamle pensler. Og jeg er meget positivt overrasket over, hvor glad jeg er for dem.

Den store MAC 187 Duo Fibre Brush (nu MAC 187S Duo Fibre Brush) har altid været en af mine favoritter til foundation, fordi den giver et meget lettere lag end andre pensler. MAC 286 Duo Fibre Tapered (nu MAC 286s Duo Fibre Tapered) er min yndlingsblendingpensel, fordi formen passer perfekt til mine øjne, og duo fiber konstruktionen gør det nemt at blende ud. De gamle duo fibre pensler har altid været svære at holde tætte efter vask. De sorte hår kunne godt finde på at stikke ud til siden. Det gør de nye kunstige varianter ikke, de holder sig tættere, men har stadig samme gode evner.

Giv mig 10 år mere
På lang sigt tror jeg faktisk, at jeg vil lære at sætte pris på flere af MACs kunstige pensler. Men når man har brugt det samme værktøj i 10+ år, så kræver det noget tilvænning at lære nyt værktøj at kende.

Og i sidste ende vil det hele komme an på, om MACs nye pensler holder lige så godt som mine gamle? Vi skal nok holder jer opdateret her på bloggen i løbet af de næste 10 år.

Hvad med dig? Hvad synes du om de nye kunstige pensler fra MAC?

Her kan du købe det (indeholder reklamelinks*)
Du kan købe alle MACs pensler på MACs danske webshop* og i MAC Pro Store på Købmagergade. Magasin, Matas og Salling i Aalborg forhandler også MAC. Du kan også finde MAC på Matas.dk*.

På MACs egen webshop* er det, de nye pensler, du kan købe. Men du kan stadig finde de gamle pensler hos andre forhandlere, hvis du vil købe nogle af dine gamle favoritter. På Matas.dk bliver penslerne løbende skiftet ud med de nye efterhånden som de gamle bliver solgt ud. Du kan se forskel på “S”‘et i navnet. Der er stadig (november 2018) en overvægt af de gamle pensler, så der er en god chance for at finde en gammel favorit her stadig.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
5 kommentarer
Majbritt

Jeg er MEGET mere pjattet med de syntestiske. De “gamle” med sorte naturhår, synes jeg ofte efterlod sorte knækkede hår i mit fjæs. Den hvide tapered I nævner. Den med naturhår, synes jeg også var helt flad og tynd lige, da jeg købte den. Den syntetiske er MEGET blødere 😊

Katja Moikjær

Jeg har også samme fornemmelse af de sorte hår som dig. Vi må se om et par år, om det stadig er sådan 😀

Line

Jeg var vildt skuffet over min mac pensel (med naturhår, tror jeg) købte den for 3 år siden, og efter første, nænsomme vask og Tørring fældede den så meget, at jeg måtte stoppe med at bruge den

Helene Randløv

Hej Line
Det er nok lidt sent nu, men sådan noget skal man da klage over! Jeg fik byttet en pensel fra et andet mærke fire gange (FIRE), før den var i orden.
Kh. Helene

Tina

Hej, der står på hjemmesiden at 187s børsten er til pudder, men den er bedre til foundation eller hvordan? Skal til at købe pensler, så prøver lige at finde ud af hvilke jeg skal have. Skal bruge til foundation og blush og vil gerne købe fra mac. Hvilke kan i anbefale?😊 på forhånd tak. Mvh Tina

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *