Mine to daglige kosttilskud (og et tilbud i Matas)

30.07.18
Pukka og LongoVital

Pukka og LongoVital

Kosttilskud kan være et svært emne at skrive om. Men jeg har taget de samme to kosttilskud hver dag i årevis, og jeg har længe gerne ville fortælle jer om dem. Så nu hvor Matas et godt tilbud på Helse, vil jeg lige benytte mig af lejligheden.

Jeg har prøvet mange vitaminpiller gennem årene, og de fleste glas er blevet kasseret igen. Jeg får gerne irriterende bivirkninger af dem. Men LongoVital og Pukka har jeg holdt fast i længe.

LongoVital
Den klassiske LongoVital består af 6 urter og en gruppe vitaminer, som blandt andet er kendte for at hjælpe på træthed. Siden er LongoVital vokset til en kæmpe gruppe produkter, men kernen i det oprindelige produkt er den samme. Jeg startede i sin tid på LongoVital, fordi jeg lider af en autoimmun gigtsygdom, der hedder Sjøgren’s Syndrom. Den er nok bedst kendt for, at Venus Williams fejler det samme. LongoVital har i danske studier vist en dokumenteret effekt på Sjøgren’s Syndrom. Og det virker – jeg er mindre træt og mindre tør. Mindre slimhinder har det bedre, når jeg tager Longo Vital. Og det er selvfølgelig fordele, som man ikke behøver lide af Sjøgren’s Syndrom for at have gavn af. Jeg tager LongoVital 50+, selvom jeg kun er 39 – fordi der også blandt andet er Magnesium og D-vitamin i. Den har et indhold, der – udover de 6 urter – minder mest om en almindelig vitaminpille, hvorimod de andre LongoVital godt kan mangle nogle enkelte vitaminer ind i mellem.

Pukka Clean Green
Pukka Clean Green er et kosttilskud fra Pukka, der består af forskellige grønne urter: Hvedegræs, spirulina og lignende. Jeg kan dårligt nok huske, hvorfor jeg startede med at prøve den i sin tid, men den havde en overraskende effekt på mig: Den hjalp på min mærkelige mave. Hvis jeg spiser mine grønne Pukka-urter hver morgen, så opfører min ellers træge og ustabile mave sig pænt. Så det gør jeg. Jeg bilder mig også ind, at jeg får mere energi af den. Clean Green findes både som pulver og kapsler. Jeg tager pt. kapslerne for nemheds skyld, men har også i lange perioder taget det som pulver. Det skal blandes op med vand eller juice og nej – det smager ikke fantastisk, men man vænner sig til smagen og kan endda lære at sætte pris på den.

Her kan du købe det (reklamelink)
LongoVital koster 219 kroner for 200 stk. og kan købes i Matas og de fleste større supermarkeder.

Pukka Clean Greens koster 295 kroner for 112 gram pulver eller 185 kroner for 60 kapsler a 400 mg. Du får klart mest produkt for pengene med pulveret, men kapslerne kan være lidt nemmere at have med at gøre. Du kan købe Pukka i helsekostbutikker og på Matas.dk blandt andet.

Matas har lige nu 3 for 2 på alt helse. Du får det billigste produkt med gratis. Tilbuddet gælder indtil 5. august.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

 

 

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
8 kommentarer
Max

Interesant læsning. Det lyder som om du ved meget om vitaminer, ved du tilfældigvis noget om hvad man skal tage for at ens ar heler pænere? Jeg er blevet opereret en del (kræft), og danner virkeligt grimme ar, selv om jeg smører dem med creme og holder dem ude af solen

Katja Moikjær

Hej Max. Nej kender desværre ikke til noget der virker, og jeg tvivler på, at det findes. Hvor gamle er dine ar? Hvor længe er det siden, at du blev opereret? (godt at du holder dem helt ude af solen. Det er det vigtigste)
Kh. Katja

Max

Tusind tak for dit søde svar. Mine ar er mellem 4 mdr og 3 år gamle. Jeg har fået en del operationer. Jeg fortsætter med creme og skygge og krydser fingre. Tak igen for svar

Anne Sofie

Undskyld jeg blander mig. Du efterspørger godt nok nogle piller, men jeg vil bare virkelig anbefale evitamin salve til at smøre på. Jeg arbejder som sygeplejerske og man gør bla brug af det på plastikkirusgisk afdeling til diverse ar. Og jeg har selv brugt det på et operationsar med rigtig god effekt! Det kan købes i Matas (i sådan en gul tube) (:

Laura

Hej 🙂
Jeg har længe overvejet at begynde at tage vitaminer, da jeg har hørt, at det kan hjælpe på hormonel/uren hud. Jeg har prøvet at komme min problem hud til livs med hudplejeprodukter, og intet virker, så ville forsøge med vitaminer. Ved I om der er nogle vitaminer der kan hjælpe på uren hud? Har hørt om b-vitamin.

Charlotte

Jeg er vild med jeres side 😀
Jeg søger desperat hjælp til at mit ansigt der skinner meget. Har rosacea så evt produkter skal tage højde for det… og det er ikke kun pga varmen jeg konstant ser klam ud i ansigtet. Synes jeg har prøvet alt…

Katja Moikjær

Hej Charlotte. Hvad er “alt”? Hvad har du prøvet indtil nu?

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *