I forbindelse med sagerne om fundet af ulovlige ftalater i plastikbolde og squishies, har jeg hørt både cremer og makeup nævnt flere gange i medierne som andre kilder til ftalater. Jeg har også hørt en professor anbefale, at man købte svanemærket hudpleje for at undgå ftalater.
Svanemærket er aldrig en dårlig idé, men det er ikke vores svar på dette spørgsmål, så skal vi ikke lige repetere emnet ftalater i kosmetik.
Ftalater i neglelak og hårspray = ulovlige
Før i tiden kunne du finde dibutylphthalate (DBP) i neglelak og dimethylphthalate (DMP) i hårlak. DBP bruges i neglelak for at gøre neglelakken mindre hård og dermed mindre tilbøjelig til at knække. DMP bruges i hårlak og lignende for at gøre lakken mere fleksibel.
Men både DBP og DMP er helt forbudt at bruge i EU. Det er altså ulovligt at sælge en neglelak med DBP eller en hårspray med DMP i EU. Jeg kan selvfølgelig ikke garantere, at det ikke sker, men det er lige så ulovligt som at sælge en fodbold fyldt med ftalater.
Ingen af disse ftalater findes i cremer, shampoo eller læbestift – simpelthen fordi det ikke ville give nogen mening. De ville ikke have nogen funktion der.
Ftalater i parfume = lovlige
Der findes stadig en lovlig ftalat i kosmetik i EU, nemlig diethylphthalate (DEP). Den bruges i parfume og i parfumerede produkter. Man bruger den groft sagt til at få parfume og produkt til at hænge sammen.
Diethylphthalate skal naturligvis som alle andre ingredienser stå på ingredienslisten, så har du et parfumeret produkt i hånden og vil du gerne undgå diethylphthalat (hvilket der dog næppe er nogen grund til – mere længere nede), så kig på ingredienslisten – du behøver ikke huske “diethylphthalat”. Hvis det slutter på -phthalat, så er det en ftalat.
Stort set al parfume indeholder diethylphthalat i en eller anden lille mængde, så hvis du vil være helt sikker på at undgå DEP i plejeprodukter, så hold dig fra parfume og parfumerede produkter.
Svanemærkede produkter må ikke indeholde ftalater, men de må gerne indeholde parfume. Svanemærket kræver af alle råvare-leverandører, at de skal garantere, at de ikke bruger en lang liste af stoffer – herunder alle ftalater og på den måde kontrollerer de også indholdet af råvarer.
Diethylphthalate – en frikendt phthalate
EU har forbudt en masse ftalater – hvorfor er diethylphthalate så stadig tilladt? Det er det selvfølgelig, fordi EU’s videnskabelige komité har vurderet, at netop denne ftalat er sikker at bruge.
Dethylphthalate (DEP) er igen blevet taget op til vurdering i forbindelse med REACH, der er et kæmpestort stykke EU-arbejde med at kortlægge effekterne af en masse stoffer, og her er DEP blevet frikendt for al mistanke. Det er hverken kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller andet grimt. Du kan finde rapporten her.
Opsamling
SÅ konklusionen herfra er:
DBP og DMP, der før blev brugt i hhv. neglelak og hårspray, er forbudt i EU. Det er naturligvis ingen garanti mod bevidst snyd, men i modsætning til med legetøj, så har vi trods alt en ingrediensliste på produkterne.
DEP er lovligt i EU, fordi det er dokumenteret sikkert og uden hormonforstyrrende effekter – i modsætning til de andre ftalater. Det bruges i parfume. Hvis du ikke tror på, at det er sikkert at bruge, så er den eneste måde at undgå det helt simpelthen at undgå parfume.
Elsker jeres enkelt, præcise og let forståelige forklaringer på noget som de fleste synes er helt uoverskueligt. Tak for det! 🙂
Hvornår blev de forbudt?