Fredagsfavorit: Illum Beauty Hall

08.06.18
Illum Beauty Hall
Illum Beauty Hall
Foto: David Duncan

I anledning af Illum Beauty Halls et års fødselsdag er det vist på tide at fejre det store arbejde, der er lagt i at finde en masse spændende mærker, der ellers er lidt svært tilgængelige i Danmark. Da Illum Beauty Hall åbnede var det med et hav af mærker, og der er kun kommet flere til siden. Der er mange af mærkerne, der hidtil har været næsten umulige at opdrive. Med mindre du altså selv tog dem med fra udlandet. Der er så mange fine mærker. På en god dag, kan jeg let få flere timer til at gå. Der er i hvert fald rigeligt du kan dufte til, prøve og kigge på.

Fejring
Fra i går til og med søndag, er der festivitas og fejring i anledning af fødselsdagen. Du kan læse meget mere på Illums eget site, men jeg vil lige dele noget af det, jeg selv synes er spændende:

  • Launch af NARS X Erdem: Ny kollektion med vanvittig smuk emballage og virkelig smukke nuancer.
  • David Duncan: Denne mand kan designe kager! Og så deler han smagsprøver ud…
  • La Mer: Treatment med fokus på hudpleje, prøv produkterne og nyd lidt forkælelse.
  • Mejeri Gaardens økologiske is: Ved at fremvise en kvittering fra Illum Beauty Hall får du en gratis is.
  • Spændende GWP’er: Du får en gave med, når du køber hos mange forskellige mærker blandt andet hos Karmameju, Aurelia, Caudalie, Elie Saab og Kjær Weiss.
  • Hårstyling hos Balmain Hair Couture: Få tips og tricks til din personlige styling hos Mariann Ivansdóttir.
  • 20% på alle dufte i Illum Beauty Hall*: Så er der mulighed for at få købt ny sommerduft eller en gave til en du holder af. *Tilbuddet gælder desværre ikke i forvejen nedsatte varer samt dufte fra Chanel, Maison CD & Byredo.
  • Lancering af Oscar de la Renta Bella Blanca: En duft jeg har glædet mig til at dufte til LÆNGE!

Som sagt kan du tage del i festlighederne i dag fra klokken 16-19 og 13-16 både lørdag og søndag.

Ses vi derinde?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
1 kommentarer
B

Åhh, Mariann er en fantastisk dygtig frisør!

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *