Tirsdagstip: Brug flere lag

10.10.17
Fredagsfavorit: Pestle & Mortar Pure Hyaluronic Serum

Tirsdagstip: Brug flere lag

Når indbakken næsten er oversvømmet med mails fra fortvivlede læsere med tør hud. Så er det nok tid til at opfriske de gode råd om hudpleje igen. Her kommer de råd, jeg i de sidste par uger har gentaget i mine svar, og når jeg står foran spejlet. Det er en tilbagevendende udfordring, når luften er tør og varmen indendørs stiger. Løsningen er den samme, så hvis du også er i tvivl, så kan du altså finde løsningen herunder. Det er ikke fordi, jeg på nogen måde er træt af at svare! Når så stor en del af min indbakke består af netop dette spørgsmål. Så er der nok flere, der har gavn af at læse svaret.

Tør hud
Når huden driller, kan det vise sig på mange måder, og faktisk kan der gå noget tid, før man bliver klar over, hvad problemet egentlig er. Måske er det bare mig, der er lidt langsom. Det er først når min hud er knasende tør, det går op for mig, at jeg nok skal tage mig lidt sammen. I år har min hud det ellers bedre end nogensinde før. Derfor har det også taget lidt langt tid for mig at opdage, at det er tid at skrue op for pleje i det hele taget. Så hvis ikke du tænker, det er interessant, kan du bruge energi på at grine af mig.

En to tre…fire
Der er flere regler og du kan sagtens bruge mange flere produkter. Her har jeg valgt noget meget enkelt for at

  • Mild rens: Overvej om du behøver vand. Din hud vil helt sikkert takke dig for at undvære skrappe produkter. Og måske er det slet ikke nødvendigt at rense om morgenen?
  • Skru ned for varmen: Det er især i badet, temperaturen på vandet sniger sig op ad. Huden bryder sig slet ikke om det!
  • Eksfoliér blidt: En mild kemisk peeling dagligt er langt mere skånsom end en mekanisk peeling et par gange om ugen.
  • Flydende fugt: Vælg lette sera eller måske en essence med gode fugtgivende ingredienser. For at huden skal få gavn af fugten, skal der dog noget beskyttende ovenpå.
  • Beskyttelse: En rig creme eller olie kan effektivt beskytte mod vind og vejr. Den fungerer som barriere, så fugten ikke fordamper.

Et nyt produkt
Sidst men ikke mindst vil jeg løfte sløret for min nyeste besættelse… nemlig Imedeen! Anmeldelsen og afslutningen af min test lander på bloggen en af dagene, men jeg vil allerede nu give produktet mine varmeste anbefalinger. Effekten er ærlig talt temmelig imponerende! Det er især den der stramme og irriterede hud, der ikke har vist sig i år. Og netop den har jeg ellers hygget mig med hvert eneste efterår i de sidste mange år. Læs meget mere om det spændende kosttilskud i meget nær fremtid.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
6 kommentarer
Susanne

Tak for tippet!
Jeg er lidt i tvivl om, hvordan dette skal forstås: “Mild rens: Overvej om du behøver vand”? Jeg kan huske, at jeg flere steder har læst et tip om, at man – når man vasker sit ansigt med vand fx. om morgenen – kun dupper med et håndklæde og efterlader lidt fugt, der blandes med cremen, man efterfølgende smører på. På den måde tilføjer man ekstra fugt. Men din kommentar gør mig i tvivl om, hvad der er bedst. Kan du hjælpe med at uddybe?

Katja Moikjær

Vand tilfører ikke fugt til huden. Vand udtørrer huden. Så sørg hellere for at tørre huden helt. Men ja, jeg kender godt de tips.

Frederikke

@Susanne, Pestle & Mortar (se foto) tilbyder en effektiv og genopbyggende double cleanse. Den består af en to-trins renserutine, hvor Erase (som navnet indikerer) fjerner såvel makeup som snavs, mens gode antioxidanter tilføres huden. Produktet fjernes med en vaskeklud, som peeler huden mildt. Efterfølgende påføres huden Renew, som stimulerer og renser huden, og gør den klar til efterfølgende plejeprodukter. Renew fjernes ligeledes med en opvredet vaskeklud. Din hud vil føles blød, beroliget – uden tørhed og stram fornemmelse. Vh. Frederikke

Frederikke

@Susanne, tjek Pestle & Mortar’s doubble cleanse. Lækker renserutine som efterlader huden blød, ren og uden stram fornemmelse. Se evt. https://www.doozy.dk/da/pestleandmortar

Mette

Hej,
Jeg fik sidste venter et par karsprængninger i ansigtet, muligvis pga. kulden. Jeg overvejer derfor at anskaffe mig en barrierecreme enten fra Nimue eller Dermalogica, men jeg er meget i tvivl, om det overhovedet er nødvendigt. Jeg læste et sted, at hvis man blot sørger for at ens dagcreme ikke indeholder særlig meget vand og at man venter 30 min. inden man går ud fra man har smurt den ind, så er det ligeså godt som en barrierecreme. Men er dette rigtigt og hvad er jeres holdning til barrierecreme?

Katja Moikjær

Kære Mette. Barrierecreme er jo sådan set bare en creme. Enhver fed creme laver et beskyttende lag. Nogle cremer er særligt gode til det, men de hedder ikke nødvendigvis “barrierecreme”. Det kan en “almindelig” creme også gøre.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *