Indlægget er sponsoreret af Luxplus.dk
I dag er det tid til Månedens favoritter: August 2017, og derfor virker det oplagt at udgive et indlæg om Luxplus.dk. For det er den webshop, der har overrasket mig mest på det sidste. Udvalget på Luxplus.dk er på en gang stort, vedkommende og overskueligt. Serviceniveauet er i top og leveringen fungerer upåklageligt, samtidig med at jeg sparer en ordentlig sjat penge. Det er nemt, det er hurtigt, og det er bekvemt at shoppe hos Luxplus.dk. Og det er præcis sådan, det skal være at shoppe online, hvis du spørger mig.
Nemt og overskueligt
Luxplus.dk er et medlemssite, hvor du via dit medlemskab kan få del i nogle særdeles fordelagtige besparelser. Faktisk kan du spare op til 80 % på kendte mærkevarer indenfor personlig pleje og hygiejne, rengøringsprodukter, vitaminer og rigtig meget mere. Det er ikke altid let at navigere rundt i store webshops. Hos Luxplus.dk, synes jeg, at det er nemt at finde favoritterne, uden at man skal gennem en labyrint af varer. Og jeg behøver heller ikke at bladre mellem sider af produkter, der ikke har min interesse.
Luksus i hverdagen
Medlemskabet er gratis den første måned, så du kan teste fordelene uden, at det koster dig penge. Efterfølgende koster medlemskabet 89 kroner om måneden, og det giver dig rabat på en lang række varer. Hos Luxplus.dk finder du næsten alt til hverdagen:
- Chiafrø til salaten, til morgenmaden eller til dit bagværk.
- Tandbørster (husk nu at købe de bløde)!
- Badesæbe uanset om du er til tuttifrutti, blomster eller til det uparfumerede alternativ.
- Et effektivt våben mod arm- og fodsved.
- En masse kendte dufte.
- Selv solbriller der er ret seje…
Der er altså rig mulighed for at få råd til mere og forkæle dig selv i hverdagen. Det er efter min mening den største luksus, for der er nu flest af de helt almindelige dage. Derfor er jeg ret begejstret over at kunne klare en del af mine indkøb, samtidig med at jeg sparer penge.
Volumen, drama og fest
I øjeblikket er det læberne og håret, jeg bruger mest energi på, og derfor var det naturligvis læbestift og noget til håret jeg bestilte.
- Krøllejernet er desværre blevet udsolgt i mellemtiden, men der er et andet mærke. Det er et helt klassisk krøllejern, til at få volumen i mit korte hår.
- MUA Makeup Academy Luxe Velvet Lip Lacquer Set i farven Hollywood Kiss, der består af fem smukke nuancer mat flydende læbestift. Det er et rigtig fint budgetvenligt alternativ til de dyre varianter.
- Everneed hårspænder til at holde på garnet mens det bliver langt, der er meget forskelligt hårpynt at vælge mellem. Normalt er det hårnåle jeg sætter håret med, men det er jo lidt sjovere med nogle festlige spænder.
Der er en hel del spændende budgetvenlig makeup, jeg skal have kigget nærmere på… Det må blive næste gang, jeg shopper.
Lynhurtig levering og altid fri fragt
I begyndelsen af indlægget nævnte jeg leveringen hos Luxplus.dk, og det er særligt den, der har imponeret mig. Hvis du bestiller inden klokken 15 (ja, også i weekenden), så står dine varer foran din dør morgenen efter. Min pakke stod for eksempel og ventede på mig søndag morgen. Hvis ikke det er luksus, så ved jeg snart ikke… I hvert fald er det sådan noget, der får mig til at vende tilbage som kunde. Der er altid fri fragt, så du behøver heller ikke bekymre dig om at shoppe for et bestemt beløb.
Indlægget er sponsoreret af Luxplus.dk
Jeg elsker også Luxplus og har sparet næsten 3000,- på 4 mdr. derinde – det fede er jo, at man har råd til at prøve nye ting
Hov – havde skrevet en laaang smøre, der åbenbart ikke er kommet med 🙁
Men bottom line: har skrevet til Luxplus med et ønske om, at de også fik jeres fede produkter i konceptet 🙂 så behøvede jeg såmænd ikke at handle andre steder 🙂 🙂 så please? Det eneste ufede ved Luxplus er, at når jeg anmelder produkter derinde, er det kun de positive kommentarer jeg skriver, der bliver slået op – aldrig de negative, hmm, …
Og det ville også klæde dem, at slå deres vindere op (de har konkurrence på Instagram og vindere for at anbefale dem på Trustpilot) det ville virke troværdigt!
Haha, så gad jeg godt vide, hvad du ikke ville have købt overhovedet, hvis du ikke havde dit luxplus abonnement eller ikke var blevet fristet af forskellige ting på nettet 😉
Jeg synes også de gør det godt og skønt med DAO levering tidligt om morgenen, så den er der når man vågner 🍵