Sponsoreret indlæg
Det er måske ikke ligefrem skønhedsrelateret, men siden vi faktisk begge to ikke bare kender men også bruger Veltie Moist Toilet Tissue, så virkede det alligevel oplagt at dele den velbevarede hemmelighed om fugtet toiletpapir med dig. For nogen er det måske temmelig ligegyldig information, men så er der garanteret nogen andre, der vil blive så glade for at kende hemmeligheden, at de vil sende os en venlig tanke, når de sidder der på tønden. For jo… Veltie Moist Toilet Tissue skal selvfølgelig bruges i en anden ende, end den vi ellers taler om.
Det pinlige fællesskab
Efter lang debat med mig selv, vil jeg dele en overordentlig pinlig toilethistorie her på bloggen. Sagen er den, at jeg igennem årene er blevet mere og mere laktoseintolerant, det er der naturligvis ikke så meget sjov ved, men heldigvis er jeg ret god til at grine af mig selv, så de pinlige situationer bliver knap så uoverskuelige… Vi har vel alle sammen prøvet at komme tilbage fra toilettet med nederdelen i strømpebukserne eller toiletpapir som en hale efter skoen. Vi har også alle sammen været i en situation, hvor maven siger sære lyde og det gør min især, når jeg drikker mælk.
Et monster i maven
Kender du det, du skal møde et andet menneske, som du håber på at få en god relation til og så går alt bare galt? Det var det, der skete for mig, fordi jeg i min ivrighed glemte at fortælle værten, at jeg faktisk ikke kunne drikke kaffe, hvis ikke der var noget vegetabilsk mælk. Så der sad jeg og drak kaffe med den obligatoriske minimælk, selvom jeg udmærket vidste, at det helt sikkert ville blive et problem.
Og som forventet måtte jeg næsten slå knuder på mig selv få timer senere. Laktoseintolerans giver ikke bare store mængder luft i tarmene, man kan også få yderst eksplosiv racermave. Som du nok kan gætte, er det ikke en ret heldig kombination, når man skal gøre et godt indtryk. I starten kunne jeg forholdsvis nemt skjule lydene fra min rumlende mave, men som aftenen sk(r)ed frem, blev lydene højere og højere… til sidst lød det helt seriøst, som om jeg havde et monster i maven. Man bliver ret god til at larme med stolen, tabe ting og hoste på helt de rigtige tidspunkter, men på et tidspunkt skal årsagen til lydene jo ud…
Efter at have hoppet rundt på stolen i to timer, gik jeg undskyldende til bekendelse… Og så grinede min værtinde, der i dag er min gode veninde, højt af mig, for hun har altid vegetabilsk mælk i køleskabet.
Er det ikke bare…
Nu forsøger jeg mig sjældent med at overbevise andre om Veltie Moist Toilet Tissue, men der er faktisk ret mange god grunde til at have en pakke i nærheden af toilettet.
- I modsætning til andre vådservietprodukter kan Veltie Moist Toilet Tissue skyldes ud i toilettet (uden dårlig samvittighed).
- Servietterne er bløde og holdbare, så de ikke går i stykker på vej ud af pakken.
- De er uparfumerede og milde, så milde at de ikke svier, selvom huden i området måske er lidt slidt.
- Og så er Veltie Moist Toilet Tissue et rigtig godt og hygiejnisk supplement til almindeligt toiletpapir.
Alt det kan du også læse på pakken, men der står ikke noget om, hvor rare de er at bruge efter sådan en omgang, som beskrevet ovenfor… Hæmorider lider jeg ikke selv af, men jeg ved, at de virker ved andre former for ubehag eller ”ondt i måsen”, og så er de oplagt til børn. Og så er det ret så rart at føle sig ordentlig ren, for det er bare ikke den samme følelse, som man opnår med det almindelige toiletpapir, som man selvfølgelig bruger før Veltie Moist Toilet Tissue.
Hvor pinlig er du?
Toilethistorier er vel altid en smule pinlige, fordi vi i sagens natur ikke taler SÅ meget om, hvad der egentlig foregår, når vi lukker døren til det lille hus bag os. På den anden side findes der næppe noget mere naturligt… vi gør det jo alle sammen. Selv prinsesser skal af med affaldet, og derfor håber jeg, at du vil dele den pinligste toilethistorie med os og de andre læsere, eller dele et godt tip til at undgå pinligheder som de lyde og lugte, der kan følge med den del af at være menneske. Hvis du gør det i kommentarfeltet herunder, kan du blive den heldige vinder af konkurrencen om en kasse med ti pakker Veltie Moist Toilet Tissue. Vinderen offentliggør jeg i kommentarfeltet på næste fredag.
Hvis du er blevet nysgerrig på, hvad Veltie Moist Toilet Tissue er for noget, så kan du finde det smarte fugtede toiletpapir ved siden af det almindelige toiletpapir i de fleste større supermarkeder, hvor de koster cirka 22 kroner.
Sponsoreret indlæg skrevet i samarbejde med Veltie
Da jeg flyttede hjemmefra, var det vist lidt mere end mit system kunne holde til, så jeg udviklede IBS. Et par måneder senere, skulle jeg på ferie på Cuba. Den ene dag skulle vi på heldagsudflugt og jeg fik det så dårligt. Måtte få bussen til at stoppe flere gange for at jeg kunne gå på toilettet. Den ene gang blev bussen nødt til at stoppe midt ude i ingenting og jeg måtte skide på en mark ved højlys dag. Med en busfuld mennesker der ventede på mig. Shit (no pun intented..), jeg kunne have gravet mig ned. Det var ikke mit mest stolte øjeblik. Selvom lidelsen er aftaget, er den stadig ikke helt væk og i perioder er min mave meget sart og min bagdel temmelig øm efter toiletbesøg og tørring med almindeligt toiletpapir, så den præmie ville jo være som sendt fra himlen!
Tak for en fantastisk blog 🙂
Da jeg var i starten af tyverne flyttede jeg til Tyskland og arbejdede i en skandinavisk tøjbutik jeg var med til at åbne i Aachen. Jeg havde lejet en gammel lejelighed af min tyske chef. Toilettet i lejeligheden virkede ikke særlig godt. Specielt hvis man havde lavet stort toilette, så kunne det have svært ved at skylle ud. En morgen, hvor jeg var kommet lidt sent op og havde travlt for jeg skulle nå en bus og på arbejde. Så skulle jeg selvfølgelig skide inden jeg skulle gå. Så jeg lagde nærmest en “halv brun arm” i toilettet. Det var et sydlandsk toilet, hvor man har mulighed for at kigge på sine efterladenskaber ekstra grundigt inden det ryger ud i kummen. Så derfor ved jeg at det var en ordentlig lort jeg havde lavet.Jeg trak ud og så kunne jeg bare ikke få gang i skyllet. Der var ingen vand til at få det skyllet ud med. Nu burde jeg jo have taget en spand og fyldt den med vand og skyllet den ud. Men det følte jeg ikke jeg havde tid til, hvis jeg skulle nå en bus og ind i cityog åbne en butik til tiden. Så jeg tænkte “pyt med det! Det ordner jeg, når jeg kommer hjem igen”. Dagen gik og jeg havde glemt alt om min uheldige toilet oplevelse om morgenen. Min chef en elegant tysk kvinde tilbød at køre mig hjem efter arbejde og så kunne vi lige sidde og snakke lidt inden hun kørte igen. Da hun kom ind i lejeligheden sagde hun, at hun sådan skule tisse og at hun lige ville låne toilettet. Jeg sagde ja ja og tænkte ikke videre over det. Det var først, da døren til toilettetgik i at det løb mig koldt ned af ryggen og jeg bare tænkte “SHIT!”. Så hørte jeg efterfølgende et højt udbrud fra hende på toilettet. Hun kom ud og spurgte pænt om jeg ikke havde haft et “unfall” (et uheld) på toilettet. Jeg var så PINLIG og prøvede febrilsk at redegøre for, hvad der var sket. Men lige meget hvad, så tror jeg at hun siden da har tænkt at danskere er nogle værre svin…..
Apropos vådservietter…jeg var for et par år siden på sygehuset på deres hudklinik, for at få tjekket et modermærke på mit lår tæt ved mit underliv. Professoren/ overlægen på sygehusets hudafdeling spurgte om jeg var klar over jeg havde rødt eksem ved mine baller. Jo det vidste jeg godt, men jeg vidste ikke hvorfor. Det vidste hun med det samme! Bruger du vådservietter, når du er på toilettet? spurgte hun. Ja det gjorde jeg hver gang jeg lavede stort, svarede jeg og fiskede min pakke op af tasken, som både var svanemærket og astma og allergimærket. Vi har forsket i det og selv om de lover en masse, så indeholder de fleste af dem desværre problematiske stoffer. Hvis du stopper med vådservietter, så har du heller ikke længere eksem, sagde lægen. Siden har jeg brugt almindeligt vat med vand på, som lægen rådede mig til og jeg har ikke haft eksem siden den gang. Så får du røde plamager af eksem der nede, så kan det meget vel skyldes de vådservietter du bruger. Bare lige et godt råd her fra :o)