Vidste du, at Tarte’s egen webshop sender til Danmark? Og der er gratis fragt UDEN ekstra dansk moms og told ved køb over 556 kroner.
Det var også en nyhed for os, og vi har testet det med en ordre. Det gik problemfrit. Tarte har altid været stort set utilgengældeligt i Danmark, så denne mulighed, som vi fik et læsertip om, er meget kærkommen.
Vi bestilte for 1.333 kroner onsdag den 18. januar og pakken kom med posten fredag 27. januar – 9 dage senere. Der kom ingen ekstra moms eller told på.
En del udsolgte farver
Der er mange udsolgte farver og varer på Tarte desværre, så man skal være hurtig, når de mest hypede produkter er på lager. Vi har købt tre klassiske Tarte-favoritter til test, som er blandt de produkter, der bliver lovprist mest på de amerikanske blogs. Farverne blev udvalgt blandt dem, der var på lager – der var desværre mange udsolgte farver. Og så impulskøbte jeg en mascara uden nogen dybere årsag.
- Amazonian Clay 12-hour Blush – farverne blev Flush og Natural Beauty som var dem, der var på lager
- Tarteist Quick Dry Lip Paint – vi købte Salty og Cheerleader.
- Aquacealer Concealer
- Lights, Camera, Lashes 4-in-1 Mascara
Og i må ikke spørge mig, hvordan nogle af produkterne er – jeg har ikke så meget som åbnet en æske endnu.
Sådan gør du
Først og fremmest skal du huske på, at amerikanerne som altid viser priser UDEN tax/ amerikansk moms. Det vil sige, at når du ser på priserne på Tartecosmetics.com, så skal du i dit hoved lægge 20 procent oveni.
Hvis du har rejst i USA, så ved du at det er almindelig praksis i butikker også at vise priser uden moms på skiltene. Når der her står at Amazonian Clay Blush koster 220 kroner, så koster den altså i virkeligheden 264 kroner.
Når du er på Tartecosmetics.com så skal du vælge Danmark som land oppe på det lille flag i øverste højre hjørne. Og når du har lagt din ordre og tjekker ud, så skal du vælge den fragtmulighed, der hedder DHL GlobalMail Parcel Direct. Så er told og moms betalt på forhånd.
Her kan du købe det
Makeup fra Tarte koster mellem cirka 140 kroner og op til cirka 330 kroner for paletterne. Og husk at der kommer 20% tax oven i alle priser! Du kan købe det på Tarte.com og der er gratis fragt ved køb over 556 kroner (+20%). Vælg DHL GlobalMail Parcel Direct – så kommer der IKKE ekstra told og moms på i Danmark.
Du kan også købe Tarte på QVC’s engelske site. QVC er et TV-shop netværk. Men udvalget er ikke stort og international fragt koster knap 5 britiske pund pr styk (!), så det bliver dyrt.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Elsker Tarte! Deres make-up er så godt.
Det kan godt betale sig at handle hos QVC, når de sælger Tarte sæt. Der kan godt være penge at spare, selv med den dyre forsendelse 🙂
Hvilke sæt har du købt derfra? Det er vist mest “produkt med pensel” – er penslerne det værd?
De sæt, jeg har købt, er der ikke længere. De er altid limited edition, men sættene minder meget om hinanden ift. indhold.
Lige nu har de f.eks. Smart skin Rx-sættet (http://www.qvcuk.com/Tarte-5-Piece-Smart-Skin-Rx-Cosmetics-Collection-&-Bag.product.216349.html?sc=SRCH&cm_sp=VIEWPOSITION-_-5-_-216349) som indeholder en palette med seks øjenskygger og en blush, en mascara, en foundation, en eyeliner og en læbe”stift” til omkring 390 kr. og en 5 piece collection (http://www.qvcuk.com/Tarte-5-Piece-Collectors-Set.product.230940.html?sc=SRCH&cm_sp=VIEWPOSITION-_-24-_-230940) med palette, mascara, liploss, eyeliner og pensel til omkring 400 kr.
Deres børster er af lidt svingende kvalitet, men jeg er vild med deres Buffing brush. Den er FANTASTISK til foundation 🙂
Åh ja, Tarte… Jeg venter forgæves på deres hypede Shape Tape concealer kommer på lager i min farve – og helst gerne samtidig med deres Pro Amazonian Clay palette. Det er ikke lykkedes endnu, men har ikke opgivet håbet 😉
Har desuden også før købt mine ting på QVC – har fået begge Tartelette paletter den vej igennem. Man skal være hurtig, for de bliver hurtigt udsolgt. Men det er en nem og billig måde at købe Tarte på 🙂
Johanne
Jeg har også købt Tarte over QVC fordi de havde nogle gode sæt. Jeg købte Amazonian clay foundation med børste og blush med børste. Begge børster er virkelig gode og jeg bruger dem stort set hver dag.
Jeg er altså lidt uenig i det her indlæg 🙈 I hvet fald hvis jeg har forstået jer korrekt.
Når jeg handler via amerikanske webshops og får det sendt til en amerikansk adresse hvorefter de fragter det med til dk, så er priserne på hjemmesiderne altid vist med tax. Der kommer altså ikke ekstra 20% oveni. Der kommer lidt ekstra oveni hvis man skal have sendt det til Californien.
De danske priser er dyrere end de amerikanske derinde. Dvs. At de har beregnet moms osv med i prisen. Den estimerede pris man normalt betaler for told, ligger de oveni når man tilvælger at få det sendt med direct.
Altså, den eneste forskel jeg kan se, er at du på forhånd har betalt told, og dine varer derfor ikke bliver opholdt i tolden.
Jeg har købt concealeren og en boks med flere ting i fra QVC for over 2 uger siden, og tingene er stadig ikke dukket op 🙁 Deres kunde service har heller ikke svaret mig og det er 3 dage siden at jeg skrev til dem.
Kære Marie
Det er da rigtig træls 🙁 Jeg håber snart produkterne kommer hjem til dig.
Kh. Helene
Har oplevet præcist det samme, bestilte på QVC for 3 uger siden og har ikke fået concealeren og har skrevet flere gange til kundeservice. Idag svarede de endelig, og siger den må være forsvundet i posten og jeg kan udfylde et papir de også sender med posten 🙁 så mærhtligt De tager virkelig røven på folk. Får sikkert hverken mine penge eller concealeren.
Æv, det er godt nok dårlig service :-/
Skal man os købe for over 556 kr, hvis man vil undgå told og moms?? eller er det kun for at få gratis fragt, at du skal købe for mere end 556 kr.
Kun for at få gratis fragt 🙂
Hej, er lidt sent på den. Får man overhovedt ikke told og importgebyr på det?
Nej ikke hvis du vælger den rette fragt – så er det forudbetalt.
Skal man stadig betale importgebyr og told selvom du købe mere end 600 kr og vælge DHL parcel direct?
Hej Christina
Jeg kan simpelthen ikke huske det, men jeg mener det ikke.
Kh. Helene