For første gang i rigtig mange år, kan jeg kigge på mine øjenbryn og tænke, de er da egentlig okay. Det har taget virkelig lang tid at nå her til, og jeg har måttet høre (og læse) ualmindelig mange ubehagelige kommentarer, fordi det ville være SÅ pænt, hvis jeg lod dem gro. I årenes løb har jeg testet det ene og det andet, der skulle hjælpe og øge hårvæksten, og som du nok kan gætte, har det ikke hjulpet det fjerneste. Selvom indlægget måske nok på overfladen handler om øjenbryn, så er mit budskab noget helt andet, for det der med at følge moden kan have ret alvorlige konsekvenser.
Tillid
Der er kun ganske få, der har fået den tvivlsomme ære, det er at rette mine bryn. De er både skæve, besværlige at farve, hullede, stride og uregerlige. Det er derfor lidt af en tillidsøvelse, når de skal rettes, jeg har nemlig meget mere end en gang fået ødelagt det langsommelige arbejde, det er at få øjenbrynene til at vokse ud igen. Derfor har jeg nogenlunde regelmæssigt fået rettet mine bryn af den samme hos Benefit i Sephora, der således kender mine præferencer og ved, hvor vi er på vej hen.
I november overlod jeg mine bryn til en ny… det var angstprovokerende, men det var godt, at jeg blev tvunget til det, for det har resulteret i min nyfundne glæde ved mine øjenbryn. Det fik mig nemlig til at se tilbage.
Modens luner
I 1989 gik jeg i ottende klasse, og det var populært med rigtig smalle bryn. Når jeg ser billeder fra dengang, bliver jeg ærlig talt virkelig glad for, at mine bryn overhovedet er blevet, som de er i dag. Der er rigtig mange kvinder der ikke er lige så heldige som mig, og derfor stadig har helt tynde, hullede eller det famøse haletudsebryn. Det havde helt sikkert ikke hjulpet, men jeg ville virkelig ønske, at nogen havde forsøgt at fortælle mig, hvor vanvittig svært det er at få øjenbryn igen, når man har plukket dem helt væk. I hvert fald er jeg helt sikker på, at mange af os nok ville se mildere på gamle fotografier, hvis vi kun havde valgt at lade os inspirere af moden i stedet for at adoptere den fuldstændig.
Ekstremerne
Uanset om du er ung eller gammel, så handler det selvfølgelig om at værdsætte forskellighederne. På de gode dage kan man måske godt se, at man har pæne øjne eller et vindende smil… på de dårlige dage er næsen for stor, læberne skæve og så videre. Det er selvfølgelig de dårlige dage, der er farlige. For hvis de negative følelser vinder, får man måske lyst til at kaste sig ud i en forandring. Og nej! Jeg siger selvfølgelig ikke, at al forandring er dårlig, men man skal lige overveje på hvilket grundlag, beslutningen om forandring er truffet.