Tirsdagstip: Drop det polerede

Sidste tirsdag var jeg så heldig at få lov til at se forpremiere på Fenar Ahmads nye film Underverden, der blandt andet handler om bandemiljøet i Danmark. Den er barsk, sandsynligvis mere realistisk end jeg har lyst til at erkende, virkelig god og meget tankevækkende. Det er også en virkelig seværdig film, især hvis du har mod på at se en anden side, der er langt mindre poleret, end det vi ellers ser. Billedet ovenfor af Dar Salim, der spiller en af hovedrollerne, er fra filmen, og selvom det er lidt plat at bruge det til dagens indlæg, så var det faktisk der i biografen, jeg besluttede mig for emnet til tippet denne tirsdag.

Parallel
Under filmen sad jeg nemlig ved siden af skønne Ditte, der har mindst ligeså let til grin, som jeg selv har. Da filmen jo er ret alvorlig, var der brug for skæve kommentarer undervejs. I løbet af ugen har jeg tænkt meget over filmen, og derfor er det også helt naturligt for mig at inddrage oplevelsen her, selvom der ikke er meget inspiration at hente for en skønhedsblogger.
I forlængelse af mit tirsdagstip i sidste uge, er der måske en enkelt parallel man kan drage… Og det er, at overfladen måske er pæn og poleret, men revnerne i lakken afslører en helt anden virkelighed.

Forestillinger
Mine veninder ryster på hovedet af mig, når vi taler om mine helt forskruede forestillinger om andre menneskers perfekte liv. I flere år brugte jeg rigtig meget energi på at føle mig forkert, fordi alle andre mennesker selvfølgelig er harmoniske, fattede og altid lykkelige… i hvert fald mere lykkelige end mig. Det er selvfølgelig helt til grin, og derfor har vi virkelig moret os over os selv og hinanden, når vi har delt de der helt vanvittige forestillinger om, hvordan alle andre bare har styr på livet, har det gnidningsfrie parforhold eller har velovervejede og realistiske planer for, hvordan fremtiden skal se ud.

Vær modig
For mig handler det i virkeligheden ikke længere om forestillinger om andre, det handler langt mere om min tendens til at være flov over mine fejl og gøre dem værre, end de egentlig er. Grunden, til at jeg elsker de mennesker, jeg omgiver mig med, er jo ikke, at de er perfekte. Det er nok nærmere det modsatte… Når mennesker i min nærhed er modige nok til at vise mig svaghederne, revnerne og alt det uperfekte, så ved jeg, at de er værd at gemme på.

Et helt andet niveau
Vi er så gode til at slå os selv i hovedet med alt det, vi ikke kan eller vi ikke lige er gode til. Det er ligegyldigt om det er store eller små ting, for det gælder langt de fleste aspekter af livet. Men der er ingen mennesker, der er blevet gode til noget ved at overbevise sig selv om, at de nok ikke kan eller ikke fortjener det ene eller det andet. Tænk hvis vi kunne vende alle vores fine forskelligheder og hver vores uperfekte væsen til fordele…