Sidste lørdag skulle Katja og jeg have været til koncert, da den kort tid inden start blev aflyst, hyggede vi i stedet i godt selskab. Da vi havde nydt maden, fået vendt verdenssituationen og ærgret os temmelig meget over, at vi ikke skulle tilbringe aftenen i Forum med at synge med på nogle af Kents sidste livenumre nogensinde… stod vi udenfor og talte om, hvor vi så skulle tilbringe vores aften. Vi kom til at grine, da vi opdagede, at vi alle fire havde praktiske sneakers på. Resten af påklædningen var selvfølgelig festlig og velovervejet. Det kan man jo også godt sige at skoene var, for vi vidste jo, at vi skulle stå op og danse i flere timer.
Op i tempo
Der er sket noget ret sært siden maj, det startede med, at jeg blev lidt fanatisk med hensyn til at nå op over de elleve tusinde skridt, en kvinde over fyrre bør gå dagligt. Selvom jeg sædvanligvis har et temmelig højt aktivitetsniveau, så foregår aktiviteten oftest på cykel eller i vandet, derfor manglede der lidt for tit mellem tre og fire tusinde skridt. Samtidig irriterede det mig, at jeg ikke kunne gå ligeså hurtigt, som jeg kunne før. Så jeg begyndte at gå en tur i rask tempo hver aften. I løbet af få uger nåede jeg mit mål og kunne uden problemer gå de lidt mere end otte kilometer der er fra min bopæl, rundt om søerne og et smut i parken på en time og tyve minutter.
I begyndelsen
Min gamle knæskade viste sig hurtigt fra sin mest drillende side, så jeg blev klar over, at jeg nok måtte lede efter et par særligt egnede sko, der var tilpasset de behov, jeg har. I begyndelsen fik jeg et par vabler, men de sad ikke der, hvor jeg ellers får vabler, og udviklingen siden er ærlig talt utrolig. I takt med at jeg går langt mere end ti kilometer om dagen, så er min hårde hud under fødderne fuldstændig forsvundet. Og det er altså sket helt af sig selv uden brug af hverken det ene eller det andet.
De rigtige sko
Enhver ved, hvor vigtig fodtøjet er for fødderne, holdningen og leddene. Alligevel må jeg sige, at det kommer som en kæmpe overraskelse, at mine fødder har smidt det kæmpe lag af beskyttelse, de altid har haft under forfoden. Selvom jeg stadig tager stiletter på, så har jeg vænnet mig til at have sneakers med i tasken… det ser ikke særlig smart ud, men det ser heller ikke særlig yndigt ud, når man nærmest vralter hjem i et par stiletter, eller man går som en gammel krumbøjet kone, fordi ryggen er ved at tage livet af en.
God affjedring
Der er heldigvis mere fokus på smarte sko, der samtidig ikke er SÅ skadelige for kroppen. Der er endda kommet pumps med fornuftig affjedring i hæl og sål. Når du køber sko næste gang, skal du måske være opmærksom på at købe med fødderne frem for øjnene. Sneakers er sjældent særligt pæne i hvert fald ikke i mine øjne, men når resultatet er glade fødder uden hård hud og en glad ryg, så er udseendet ærlig talt bedøvende ligegyldigt. Med andre ord pas på dine fødder.