Fredagsfavorit: Braun Thermoscan infrarødt øretermometer

30.09.16
Braun Thermostat 7 infrarødt øretermometer

Braun Thermostat 7 infrarødt øretermometer

Jeg er sådan en, der aldrig får ret høj feber. Og hvis jeg gør, så er jeg så dødsyg, at der ikke er nogen grund til at tage min temperatur. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg har feber.

Mine tre børn er ligesådan. Jeg kan tælle på en hånd de gange, jeg har oplevet en temperatur over 39 grader herhjemme.

Derfor har termometre til måling af feber heller aldrig haft en stor plads herhjemme. Når man er udstyret med en krop, der har voldsomt ubehagelig mandesyg feber, hvis ens temperatur kommer over 37,9 grader, er gammeldags øretermometre er så upræcise at de reelt er ubrugelige. Og hvis et 7-årigt barn finder sig i at ligge stille og få taget temperatur med numsetermometeret, så ved man for længst, at den er HELT gal.

Derfor har “mor-termometeret” – aka min hånd – i mange år været den mest brugbare metode til at måle kropstemperatur med herhjemme. Problemet opstår først, når man er i kontakt med vagtlægerne. De stoler nemlig ikke på mor-termometeret.

Da tvillingerne kom til verden købte jeg derfor det dengang nye Braun Thermoscan infrarøde øretermometer. Efter flere mislykkede forsøg med øretermometre var jeg godt skeptisk, men al min skepsis blev gjort til skamme. Her er et termometer, der både måler fuldstændig præcis, og som man ikke behøver at gå til overgreb for at bruge på sine børn. Og det har faktisk i et par tilfælde vist sig at være mere præcist end mor-termometret.

Dokumenteret mere præcist end numsetermometer
Vi kender i dag infrarøde termometre fra både stegetermometre og det mere upræcise pandetermometre. I dette øretermometer udnytter Braun at øret er det mest præcise sted at lave den slags målinger.

Brauns egen forskning publiceret i et børnemedicinsk tidskrift viser, at deres infrarøde øretermometer måler temperaturen mere præcist end både numsetermometer og andre metoder. Det infrarøde øretermometer var mest præcist fulgt af numsetermometeret. Derefter kom det infrarøde pandetermometer og til sidst måling i armhulen.

Det infrarøde øretermometer koster naturligvis markant mere end et gammeldags numsetermometer, men fordelene ved brug i forhold til numsetermometret er tydelige. Især når du har børn.

Det er nemt at bruge. Den eneste fejlkilde er hvis en sur unge spræller og rykker på hovedet imens. De skal altså sidde stille i de 5 sekunder, det tager at måle i øret. Samtidig er det vigtigt, at holde termometret korrekt. Det hele står i brugsanvisningen, som er vigtig at læse. Jeg ved godt, at de infrarøde pandetermometre helt løser problemet med sprællende børn, men de er altså noget mere upræcise. Jeg tror ikke, de ville fungere herhjemme. Vi får simpelthen ikke høj nok feber – men jeg har selvfølgelig aldrig prøvet. Det her fungerer for os.

3 forskellige typer
Der findes fire forskellige typer Thermoscan modeller fra Braun. Jeg har en Thermoscan 7. Thermoscan 5 og 7 har en opvarmet spids, hvilket mindsker fejllæsning fra, at termometeret i sig selv kan køle øret ned. De to Thermoscan 3-modeller har ikke denne funktion. Men alle typer Thermoscan indeholder samme infrarøde teknologi. Du kan læse mere om de forskellige typer på Brauns hjemmeside.

Jeg købte en Braun Thermoscan 7, der blandt andet adskiller sig fra Thermoscan 5 ved en funktion, hvor den selv angiver med en farve om den angivne temperatur er feber alt efter hvor gammelt et barn, der er tale om. Det er for så vidt interessant nok, du kan læse mere om det her. Men det er også noget, man bare kan læse sig frem til. Til gengæld er det oplyste display en brugbar forskel.

Full-Width-LineUpSplashScreen2

Her kan du købe det
Braun Thermoscan forhandles i Matas, isenkræmmere, Med24 mm. til cirka 450 kroner. Jeg købte selv min hos Apo-rot.dk, hvor den koster 45 euro, hvilket svarer til lige knap 340 kroner.

PS. NEJ, jeg ved godt det her handler om sundhed og ikke skønhed. Men det er bare noget af det bedste, jeg har købt i rigtig lang tid.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *