L’Oréal Elvital Extraordinary Clay – shampoo, balsam og tørshampoo til fedtet hår

14.09.16
Elvital Extraordinary Clay

Elvital Extraordinary Clay

Lermaske til fedtet hovedbund. Det lyder tiltrækkende, ikke? At kunne trække fedtet ud af hovedbunden og få dejligt luftigt og friskt hår igen.

Elvital Extraordinary Clay er en serie med tre produkter til fedtet hår. En shampoo, en balsam og en tørshampoo.

Men hov – hvad med den der sjove blå maske til håret, som vi har set i reklamerne og på de sociale medier? Den er slet ikke i Danmark. Du skal til England eller Tyskland for at købe den.

Men tilbage til Elvital Extraordinary Clay, der lover “hår som føles frisk og let i 72 timer”. Det er lige noget for sådan som mig, der har ultratyndt hår, der fedter meget hurtigt. Jeg skal enten vaske hår hver dag eller bruge en god tørshampoo, hvis ikke jeg skal ligne Johnny Madsen.

Fedtet i hovedbunden kontrolleres af hormoner
Hvor meget fedt vores hud og hovedbund producerer styres helt af vores hormoner. Det kan en shampoo hverken gøre til eller fra. Fedtet kommer ud i den mængde det nu engang gør.

Men den rette shampoo gør en forskel for hårets udseende, når du har fedtet hår og hovedbund. Salicylsyre er en af de ingredienser, der er værd at kigge efter i en shampoo til fedtet hovedbund, og det er der i Extraordinary Clay.

Så er der de tre typer ler. Der er ganske rigtigt tre mineraler i shampooen, og de kan godt spille en rolle her. Et pulver som magnesium aluminium silicate kan jeg godt forestille mig er med til at simpelthen fungerer som lidt ekstra opsugende “pudder” for hovedbunden i shampoo og balsam. Den blå farve kommer fra farvestof og har ikke noget med blå ler at gøre.

Extraordinary Clay shampoo og balsam giver mindre fedtet hår
Elvital Extraordinary Clay Shampoo og Balsam virker rigtig godt for mig. Mit fedtede Johnny Madsen-hår bliver markant mindre fedtet på 2. dagen, når jeg bruger dem. Der findes ikke mange shampooer, der fungerer godt til det formål, men disse virker.

Hvilken effekten masken ville have derudover kan jeg af gode grunde ikke udtale mig om, men eftersom I heller ikke vil kunne købe den herhjemme, så er det også mindre interessant.

Speciel tørshampoo
Elvital Extraordinary Clay Dry Shampoo er en speciel tørshampoo. Hvis du – som mange med tyndt og fedtet hår – elsker en knastør og pudret tørshampoo, som giver fylde og næsten udtørrer håret med det samme du sprøjter den i, så bliver du fælt skuffet her. Det gør Elvital Extraordinary Clay Dry Shampoo ikke. Overhovedet.

De første mange gange jeg prøvede den, måtte jeg opgive og finde en god gammel Batiste frem i stedet. Men tørshampooen fra Extraordinary Clay har også sine gode sider, når man lærer at bruge den.

For det første udtørrer den ikke håret på samme måde som mange andre tørshampooer gør. Den gør heller ikke håret hvidt. Og den er god til at absorbere fedtet i løbet af dagen og holde effekten. Til gengæld er det ikke en god tørshampoo hvis du vil have øjeblikkelig wow-volumen på samme måde måde som de meget hvide og pudrede tørshampoo fra for eksempel Batiste kan. Det er ikke en styling-tørshampoo.

Når du bruger Extraordinary Clay Dry Shampoo er det vigtigt at:

  • Ryst den MEGET grundigt hver gang du bruger den. Den skal shakes før du bruger den!!!
  • Spray med cirka 30 cm. afstand til håret
  • Lade den virke i 2 minutter før du så meget som rører håret med fingrene.

Hvis du er en af dem, der har set dig sur på din tørshampoo, så prøv lige dette og fortæl mig igen, hvordan det går med det.

Varm anbefaling til shampoo og balsam
Hvis du har fedtet hår, så kan jeg kun anbefale at prøve shampoo og balsam fra Extraordinary Clay. Det er ingen mirakelkur – de findes ikke. Men de forlænger lige hårvasken det ekstra. 72 timer er dog ikke realistisk herhjemme med mit hår, men mindre kan bestemt også gøre det. Især når prisen er så god, som med Elvitals produkter.

Extraordinary Clay Dry Shampoo er en speciel tørshampoo, som adskiller sig fra de fleste andre mærker. Det er langt fra alle, der vil kunne lide den. Hvis du elsker knastørre og hvidt pudrede tørshampooer, så er det ikke noget for dig. Men hvis du hellere vil have en længerevarende effekt, der også holder i mørkt hår, så kan den komme til at fungere godt, hvis du gør som beskrevet.

Her kan du købe det
Du kan købe Extraordinary Clay Shampoo, Balsam og Dry Shampoo i Matas, større supermarkeder og mange andre steder. Shampoo og balsam koster cirka 18 kroner pr styk og tørshampooen koster cirka 40 kroner.

 

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
14 kommentarer
Jeanette

Hej. Dette er det første der har virket for mig. Og jeg har kæmpet i mange år og givet op mange gange. Jeg har shampooen og tørshampooen og vasker nu kun hår hver anden dag. Så allerede en effekt efter 14 dage. Tålmodighed skal man have og det har jeg ikke så det var super at jeg kunne se effekten så hurtig. Jeg startede i min sommerferie i år og har brugt det lige siden.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *