Tirsdagstip: Væn dig til farver

09.08.16
Urban Decay Sheer Revolution Lipstick

Urban Decay Sheer Revolution Lipstick

Det er heldigvis blevet mere og mere almindeligt med lækre læbestifter… også dem med de lidt mere heftige farver. Alligevel hører jeg til stadighed kvinder sige, at de synes, at de selv ligner en klovn, når læberne er røde. Altså… læbepomade er altid godt, men ovenstående sætning falder altid efter et dybt suk, og et ”jeg ville ønske, jeg kunne gå med den farve”.
Denne tirsdags tip er ikke nyt, og det har været nævnt her på bloggen under flere forskellige titler… Budskabet er dog fuldstændig det samme som altid. Gør det for dig og blæs på, hvad alle andre mener.

Det handler om tilvænning
Egentlig sad jeg og skrev noget helt andet, mens jeg så en tilfældig serie med min mand… Og så faldt der en kommentar om den røde læbestift og lige efter blev der spurgt til prostitution… Ikke nok med at jeg nærmest tabte kæben, så blev jeg simpelthen så gal, at jeg umuligt kunne fortsætte med det, jeg havde gang i. Det er jo helt ligegyldigt om det handler om bikinier, læbestifter, sko, valg eller alt mulig andet, for faktum er, at det er dig, der skal vælge at blæse på, hvad andre tænker. Er det rart at lægge øre til hån, tilråb og latter? Nej, naturligvis er det ikke det! Men det er jo dem, det kommer fra, der har et problem ikke dig.

Det handler om tilvænning
Nå… men det skulle jo handle om læbestift… Hver sommer bliver der lanceret den ene lækre nuance efter den anden, og det er derfor den perfekte mulighed for at vænne sig til at gå med for eksempel rød, pink, orange, ja eller grøn læbestift. Fælles for de fleste af lanceringerne er nemlig, at de er transparente, og det betyder jo i sagens natur, at pigmentet er mindre tæt.
Hvis du er en af dem, der drømmer om smukke røde læber, så er det nu, du skal købe en læbestift og øve dig i at se dig i spejlet. Så er du garanteret klar til en mere pigmenteret version lidt senere på året.

Billedet stammer fra anmeldelsen af Urban Decay Sheer Revolution Lipstick… Som jo sammen med alle Urban Decays andre læbestifter bliver relanceret her om et par uger…

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
6 kommentarer
Mette

Urban Decay Sheer Revolution lipstick er SINDSSYGT lækre på læberne! Som en plejende læbepomade med fin farve, som er lidt mere pigmenteret end en rigtig transparent læbestift.
Jeg elsker dem til hverdag, fordi de er så lette på læberne, og fordi farven ikke er så gennemtrængende 🙂

Birgitte Lyngsø

Jeg har længe besøgt Pudderdåserne HVER dag..! Jeg er nu 64år og rigtig glad for alle jeres gode råd. Jeg syntes lige at jeg vil sige at en markant læbestift kan gøre vidundere for den lidt udviskede fremtoning man får som ældre…Læg mærke til de ældre kvinder som er stilikoner….de har alle markant læbestift på..Jeg foretrækker lige nu Cliniques Cola Pop.Jeg er barn af 70’erne så det er virkelig noget jeg har måtte vende mig langsomt til..
Men det giver helt klart noget OOMPH!

Marlene H

Interessant indlæg.
Jeg er netop en af dem der i mange år har sagt at “jeg ligner en cirkusklovn når jeg har rød læbestift på”.
Og set misundeligt på de mørkhårede kvinder der ser fantastiske ud med rød læbestift og rød neglelak.
Prøver forsigtigt at eksperimentere, men ender næsten altid med de sikre læbestifter i brunlige og rødbrunlige nuancer.
Er ikke decideret rødhåret, men har lidt tendens i den retning, så jeg synes det er svært at finde en pæn rød læbestift. Jeg er nu stadig ikke helt overbevist om at alle kan bære den farve, men gode råd til en pæn læbestift når man er en bleg skandinavisk kvinde modtages med kyshånd 🙂

Eva B

Jeg HAR flere røde læbestifter efter puf fra Lise Grosmann, og bruger dem faktisk lejlighedsvis mellem de nude.
Men AK, har lige læst, at man IKKE må bruge rød som 50 årig; at farven gør gammel. At det røde – her som eksempel på en stærk farve – kan fremhæve de vertikale rynker over øverste læbe, og det vil jo selvf være højst ufedt. Men det er vel et spørgsmål om at erhverve sig et godt produkt, der forhindrer ‘udsivning’, hvis man har problemer med det. Men hvorfor skriver de sådan noget, nu kan jeg f..ikke huske hvor jeg læste det, men det var et velrenommeret sted, jeg ellers plejer at have tillid til. In, alt for damer el noget i den stil, uden at de skal have skylden.
Men gør farver ældre over en vis alder – hvad synes I ? Vi har jo alle set den her dame med to to much meget farvet læbestift, der har lagt sig i rynkerne. Hende vil jeg ikke ligne

Birgitte Lyyngsø

Ja jeg kiggede jo så selvfølgelig en ekstra gang i spejlet..men jeg har ikke læbestift i rynkernes ved munden…Jeg bruger Bepanthen som Katja foreslår et sted, jeg bruger en usynlig lipliner omkring læben og jeg liner op med farvet lipliner som bliver arbejdet godt ind..tilsidst læbestift med pensel og duppe af med lidt papir…den sidder godt i mindst et par timer…Jeg kender godt det udseende der skræmmer, men jeg tror at det er vigtig at bæreren af læbestiften virkelig arbejder med sagen istedet for bare at køre lidt på. Jeg synes at kvinder op i årene godt må give den lidt gas så det ikke ser ud som om de allerede har opgivet ånden…

Birgitte Lyngsø

PS prøv at Google Advancedstyle og se nogle ældre kvinder med læbestift der bare sidder hvor den skal.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *