Tør hud om næsen eller øjenbrynene? Skæleksem og behandling

06.07.16
Gærsvampe lever naturligt i massevis på huden. Hvorfor de nogle gange bliver til skæleksem ved man ikke nok om.

Kender du det med at huden i folderne omkring næsen virker tør og flager, lige gyldigt hvor meget creme man smører den ind i? Eller panden begynder at skalle – især omkring øjenbrynene.

Forklaringen kan være skæleksem. Den samme meget almindelige hudsygdom som de fleste af os oplever i hovedbunden på et eller andet tidspunkt i løbet af vores liv, kan nemlig ramme mange forskellige steder og i mange forskellige former.

Vi kender måske skæleksem bedst som skæl i håret, men den kan også vise sig som:

  • Hud der flager omkring næsen – især i folderne på siden af næsen
  • Skæl omkring øjenbrynene
  • På kroppen – især i hudfolder
  • Arp på spædbørn

Jeg har selv fornøjelsen af problemet fra tid til anden omkring næsen. Det er i så mild grad, at det oftest usynligt for det blotte øje, men især når jeg bruger foundation, så bliver det fremhævet. I lange perioder er det helt væk, nogle gange dukker det op igen.

Man kan blive fristet til at smøre et tykt lag creme eller olie på de tilsyneladende tørre flager omkring næsen – det må jo være tør hud! Men det er nogen nær det værste, man kan gøre. Skæleksem stortrives i fedtede omgivelser og skyldes fedtet hud – ikke tør hud.

Salicylsyre og et lægebesøg
Vi Pudderdåser bliver aldrig trætte af at lovprise salicylsyrens positive egenskaber, og den har faktisk også en positiv effekt på skæleksem. Vores egen T-zone Peeling eller tilsvarende effektive og milde peelinger med salicylsyre er god som daglig, forebyggende pleje, hvor den modvirker skæleksem ved blandt andet at fjerne de fortykkede lag af hud.

Men behandling af skæleksem skal du til lægen med. Skæleksem skyldes en svamp, der hedder Malassezia, og midler mod den slags finder du kun hos lægen. Hvad end de sidder i ansigtet eller i hovedbunden.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
23 kommentarer
Linda

Kan Paula’s Choice Skin Perfection 8% AHA gel også gå an som syrepeeling i forhold til skæleksem?

Helene Randløv

Hej Linda
Personligt har jeg ikke ret gode erfaringer med den kombination. BHA er langt at foretrække i den forbindelse.
Kh. Helene

Camilla

Det virker ikke til at være navnet/sygdommen malassezia der er skeleksem. Se forklaring og symptomer på malassezia her.
https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/m/malasezia

Helene Randløv Hansson

Hej Camilla
Malassezia er navnet på den svamp, der forårsager skæleksem, som der står i både vores og det indlæg du linker til.

Kh. Helene

Sine

Tak for en rigtig god artikel. Jeg lider selv af skæleksem omkring næsen, ved brynene og hovedbunden. Læge har udleveret nizoral til hårbund og locoid creme jeg kan bruge i omkring næsen periodevist, da cremen er skrap. Jeg har generelt tendens til fedtet hud, med lidt urenheder. Har svært ved at finde ud af hvilken hudpleje rutine jeg skal have? Hvad skal jeg vaske mit ansigt med?(for at fjerne makeup, hvor jeg i øvrigt kun bruger nude by nature pudder) og hvilken creme kan jeg bruge som dagcreme? Skal jeg bruge en creme til der hvor eksemen er og en anden creme til resten af ansigtet? Har forsøgt lidt med astion pharmas ansigtcreme og facecure, men synes ikke skæleksemen bedres. På forhånd tak for svar.

Helene Randløv Hansson

Hej Sine
Locoid!!! Det er generelt en VIRKELIG skidt idé til svamp. Selvfølgelig er jeg ikke dermatolog, men det strider mod alt jeg har lært og erfaret selv med den Locoid. Når jeg har været ramt, enten fordi jeg har været doven eller fordi jeg har testet et eller andet, bliver det behandlet sådan: Vask/rens med Vaskebalsam (før det Shampoo 4 fra PP og i badet vores Peelingshampoo). Derefter Ducray Kelual eller Kertyol (hvis det er helt tosset). Det har jeg gjort som kur i mindst tre uger og derefter gælder det om at fortsætte med forebyggende behandlingen.
Kh. Helene

Javid din

Hey med jer alle sammen
Har døjet med skæleksem i mange år på næserygge/ved panden/bag ørerne

Har fået diverse fra lægen nizoral creme
Men det hjalp kun i korte perioder,
Men min ven anbefaldet en creme fra Harald ny borg
Som hedder CAMILO PANTHENOLCREME 100 ML
Til 20 kr
Den har hjulpet mig og har fjernet det hel
Jeg har ikke haft det i 3 mdr nu,og livet er skønt igen

Så ville gerne dele det med jer herinde
Håber i ville give det en chance

Helene Randløv

Hej Javid
Det er fantastisk, at cremen har virket for dig. Ingen af ingredienserne har særlig effekt på skæleksem, derfor er det en skidt idé at skippe behandling til fordel for denne creme. Jeg håber selvfølgelig, du bliver ved med at have effekt af den, ellers har vi rigtig mange indlæg om, hvordan man kan behandle skæleksem.

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *