Rimmel har lanceret en lettere og mere transparent version af deres Moisture Renew Lipstick. Og de er skønne.
Farverne er smukke, konsistensen er blød, let og behagelig, looket er transparent, glansfuldt og sommerligt.
Nogle af de klare farver som for eksempel min favorit #500 Red-y, Set, Go! er temmeligt dækkende, mens de blide nuancer er langt mere diskrete. Der kommer i alt otte farver.
Rimmel er gode til at lave billige læbestifter i en kvalitet, der er fuldkommen lige så god som de dyre. For 70 kroner stykket er disse svære at konkurrere med.
Husk at bruge ekstra solbeskyttelse på læberne
Desværre er det som altid ikke fra en læbestift, man skal stole på sin solbeskyttelse. Der er godt nok SPF20 i disse, men det er stort set udelukkende UVB-beskyttelse. Brug altid en solstift under din læbestift selvom den har solfaktor. Jeg har endnu aldrig set en læbestift med solid UVA-beskyttelse.
Rimmel Moisture Renew Sheer & Shine er parfumerede.
Her kan du købe det
Rimmel Moisture Renew Sheer & Shine koster cirka 70 kroner pr styk i Matas og på Matas.dk
Du kan også købe Rimmel på både Asos og Feelunique. Priserne er lidt lavere end i Danmark og du kan finde produkter og farver, som ikke er på det danske marked. Her kan du for eksempel finde foundation i de mørke nuancer, vi ikke får hertil. Og så er priserne nogle gange lavere.
Feelunique har lige nu Moisture Renew Sheer & Shine til 63 kroner pr styk og du får 3 for 2’s pris.
Vil du gerne se Moisture Renew Sheer & Shine i brug? Så find @pudderdaaserne.dk på Instagram.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Den der Rey-Y ligner lige sådan en jeg er på jagt efter. Lidt koral i farven?Men er der meget glimmer i?
Efter flere gange at have købt en læbestift, jeg har endt med ikke at bruge, fordi den ikke så lige så godt ud på læberne, som den gjorde på armen i butikken, har jeg fået anbefalet at bruge læbestifter med en blå undertone.
Nu har jeg desværre ikke så godt et blik for farver, at jeg kan se på to forskellige læbestifter og regne ud hvilken af dem, der har en blå undertone. Det hjælper desværre ikke altid at spørge personalet til råds. Kan man på nogen måde læse det på læbestifterne, eks. i ingredienserne? Eller er der et andet trick, man kan bruge til at regne en læbestifts undertone ud, når man ikke lige er den skarpeste til at se det med det blotte øje?
Hej Marie Louise
Undskyld det langsommelige svar! Det trælse og enkle svar er nej, i hvert fald kender jeg ikke den metode :-/ MEN jeg kan et andet tip… I stedet for at prøve læbestifterne på armen skal du knytte hånden og derefter teste læbestiften på fingrene. Den farve dine fingerspidser får, når du slipper, ligger tæt op ad den farve dine læber har. Øv dig eventuelt der hjemme med de læbestifter, der fungerer, og dem der ikke gør.
Kh. Helene