Spar 20 procent og vind effektiv solbeskyttelse fra Avène

02.06.16
Avène sol

Avène sol

Sponsoreret indlæg

Avène er den bedst sælgende solcreme på de europæiske apoteker og med god grund. Kombinationen af solid bredspektret beskyttelse, lækre konsistenser og et bredt udvalg gør det nemt at beskytte sig mod solens stråler.

Her behøver du ikke bekymre dig om, hvorvidt produktet beskytter mod både lange og korte UVA-stråler. Jeg har endnu aldrig set en af de orange solcremer fra Avène, der ikke indeholdt bredspektret beskyttelse.

Der er både parfumerede og uparfumerede muligheder. De to børnesolcremer og enkelte af de øvrige er uden parfume.

Bredt udvalg af lækre konsistenser
Konsistenserne spænder fra lette og usynlige ansigtssolcremer over den lækre sololie til den helt nye Avène Sun Cleanance til fedtet hud.

I min egen taske ligger gerne en Avène Sun Compact Foundation SPF50, der er en farvet kompakt med mineralsk solfilter – perfekt til at dække huden på svedige dage uden at svie i øjnene. En anden taske-klassiker er Avène Sun Reflexe med SPF50 i den lille flade tube, der kan ligge i både taske, baglomme eller hvor som helst – endda til en meget god pris.

Avènes solcremer på spray har dækket hele min familie i mange år. De er cremede og uden alkohol, så de udtørrer og irriterer ikke min hud i modsætning til de transparente alkoholbaserede spray, som min tørre og sarte hud har det meget svært med. I det hele taget forfalder Avène ikke til at lave deres lette konsistenser med alkohol. De skaber lette, usynlige og behagelige ansigtssolcremer uden at basere dem på alkohol – til glæde for huden.

Virksomheden Pierre Fabre, der står bag Avène, gør et stort arbejde for at gøre virksomheden bæredygtig, både socialt, økonomisk og miljømæssigt, og hvis man kan læse fransk, så er der faktisk en del interessant læsning på nettet om det. Når nu dette indlæg handler om netop solbeskyttelse, så har Avène indgået et samarbejde med organisationen Pur Projet om at beskytte og genoprette koralrevene. Det kan I læse mere om her.

Spar 20 procent på alle solprodukter fra Avène
Lige nu kan du spare 20 procent på alle solprodukter fra Avène. Produkterne forhandles på de danske apoteker og online på webapoteket.dk. Priserne er sat ned med 20 procent, så vi kan få købt ind til sommeren.

Find produkterne på dit nærmeste apotek eller køb dem her på webapoteket.dk.

Vind en komplet solpakke
Vi har i samarbejder med Avène udvalgt en pakke med et udvalg af lækre solprodukter, som vi udlodder tre styks af. Pakken består af:

For at være med i konkurrencen skal du lægge en kommentar herunder. Jeg har brugt en del tid på at diskutere med mig selv, hvad jeg gerne vil spørge jer om i den forbindelse og er nået frem til dette:

Hvor længe er det siden, du sidst var solskoldet?

I et håb om at vi måske kan lære af hinandens fejltagelser og blive lidt bedre til at passe på solen.

Sponsoreret indlæg skrevet i samarbejde med Avène

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
282 kommentarer
Emilie

Jeg har faktisk aldrig været solskoldet, da jeg er velsignet med en mørkere hudtype end de fleste danskere (er så bleg alligevel, fordi jeg aldrig får sol). Men forbrændt bliver jeg alligevel typisk hvert år – ofte kun en skulder eller et skulderblad. Jeg tror måske jeg har svært ved at nå derom med solcremen 🙂
Sidst i forgårs! Så nu må min kæreste smøre mig ind på ryggen.

AFA

Jeg er gennemsigtig, så er meget hys med solcreme. Alligevel dummere jeg mig i starten af maj, da jeg var en hel dag ude i solen og ikke fik smurt min skiltning i håret, så der endte jeg med at blive rød.

Emilie

Det er heldigvis helt utrolig længe siden.. Måske 4-5-6 år. Jeg elsker at være ude i solen, men jeg passer på, både herhjemme og sydpå. Min mor har altid haft en kurv stående fremme i stuen/køkkenet hele sommeren med mange forskellige slags solcremer, da jeg og mine brødre var små – så jeg har det nok med hjemmefra 🙂

Emilie

Sidst jeg blev solskoldet var i Lyon sidste sommer, hvor selv min faktor 50+ måtte give fortabt 🙂 Krydser fingre!

Jo-Joo

På trods af (dansk) solcreme fik jeg i 2004 under en rundrejse i Australien så slem soleksem at jeg måtte en tur til lægen. Sidenhen har min ellers hårdføre lysebrune hud været ekstra sensitiv overfor selv den danske sol. Jeg har gennem årene testet mange slags solcremer og solhatte, men alligevel lykkedes det mig i 2010 at blive solskoldet – i Island! Der var kun 18-20 grader, men en eftermiddag i en såkaldt sun pool under den skarpe islandske sommersol gav mig rød og øm hud. Så har jeg lært ikke at undervurdere solen – og temperaturen!

Nicoline

Det er nok ca. 2 år siden jeg sidst blev solskoldet og dette kun pga. at jeg glemte solcremen derhjemme og ikke regnede med at solen kunne gøre mig rød igennem skyerne, men man bliver klogere. Nu har jeg altid solcreme med mig og smører mig ind hver dag, jeg bare har en lille idé om, at jeg skal være udenfor.

Louise L.

Jeg var sidst solskoldet på min bryllupsrejse i 2011. Den sicilianske sol var lige lidt for stærk, selvom jeg var flittig med solcremen. Jeg er rødhåret og normalt mælkehvid, men jeg besluttede, at NU skulle jeg få lidt farve på benene. Så jeg sad ude ved middagstid med stængerne oppe på en stol i håbet om at slikke solens stråler i mig. Farve… det fik jeg! En brændende, sviende rød farve på benene, ikke helt ligeligt fordelt da underbenene stadig var hvide. Halvt krebs/halvt mælkefarvet. Ikke et køns syn, og avs så gjorde ondt. Siden har jeg levet med kronisk hvide ben og nu får benene også faktor 50 hver gang.

Iben

Det er mange år siden, har en mor med hudkræft, så har lært det😱

Katrine K

Jeg har ikke været solskoldet de sidste par år – da jeg er blevet bedre til at huske solcremen…. men som barn blev jeg skoldet hver sommer, min mor var på apoteket og købe solcreme faktor 10, da vi skulle til Grækenland – det var meget højere end dem man ellers kunne købe- og med min lyse (hvide) hud er det jo ikke noget der ligner nok 🙁

Mia

Jeg kan faktisk ikke huske hvornår jeg sidst har været sådan rigtig solskoldet, men har da været lidt rød allerede et par gange i år 🙊

Din kommentar