Sponsoreret indlæg
Avène er den bedst sælgende solcreme på de europæiske apoteker og med god grund. Kombinationen af solid bredspektret beskyttelse, lækre konsistenser og et bredt udvalg gør det nemt at beskytte sig mod solens stråler.
Her behøver du ikke bekymre dig om, hvorvidt produktet beskytter mod både lange og korte UVA-stråler. Jeg har endnu aldrig set en af de orange solcremer fra Avène, der ikke indeholdt bredspektret beskyttelse.
Der er både parfumerede og uparfumerede muligheder. De to børnesolcremer og enkelte af de øvrige er uden parfume.
Bredt udvalg af lækre konsistenser
Konsistenserne spænder fra lette og usynlige ansigtssolcremer over den lækre sololie til den helt nye Avène Sun Cleanance til fedtet hud.
I min egen taske ligger gerne en Avène Sun Compact Foundation SPF50, der er en farvet kompakt med mineralsk solfilter – perfekt til at dække huden på svedige dage uden at svie i øjnene. En anden taske-klassiker er Avène Sun Reflexe med SPF50 i den lille flade tube, der kan ligge i både taske, baglomme eller hvor som helst – endda til en meget god pris.
Avènes solcremer på spray har dækket hele min familie i mange år. De er cremede og uden alkohol, så de udtørrer og irriterer ikke min hud i modsætning til de transparente alkoholbaserede spray, som min tørre og sarte hud har det meget svært med. I det hele taget forfalder Avène ikke til at lave deres lette konsistenser med alkohol. De skaber lette, usynlige og behagelige ansigtssolcremer uden at basere dem på alkohol – til glæde for huden.
Virksomheden Pierre Fabre, der står bag Avène, gør et stort arbejde for at gøre virksomheden bæredygtig, både socialt, økonomisk og miljømæssigt, og hvis man kan læse fransk, så er der faktisk en del interessant læsning på nettet om det. Når nu dette indlæg handler om netop solbeskyttelse, så har Avène indgået et samarbejde med organisationen Pur Projet om at beskytte og genoprette koralrevene. Det kan I læse mere om her.
Spar 20 procent på alle solprodukter fra Avène
Lige nu kan du spare 20 procent på alle solprodukter fra Avène. Produkterne forhandles på de danske apoteker og online på webapoteket.dk. Priserne er sat ned med 20 procent, så vi kan få købt ind til sommeren.
Find produkterne på dit nærmeste apotek eller køb dem her på webapoteket.dk.
Vind en komplet solpakke
Vi har i samarbejder med Avène udvalgt en pakke med et udvalg af lækre solprodukter, som vi udlodder tre styks af. Pakken består af:
- AVÈNE SUN STICK SPF50+
- AVÈNE SUN CLEANANCE SPF30
- AVÈNE SUN EMULSION SPF50+
- AVÈNE SUN OIL SPF30
- AVÈNE SUN SPRAY KIDS SPF50+
- AVÈNE AFTER SUN REPAIR LOTION
- AVÈNE THERMAL SPRING WATER 300 ml
For at være med i konkurrencen skal du lægge en kommentar herunder. Jeg har brugt en del tid på at diskutere med mig selv, hvad jeg gerne vil spørge jer om i den forbindelse og er nået frem til dette:
Hvor længe er det siden, du sidst var solskoldet?
I et håb om at vi måske kan lære af hinandens fejltagelser og blive lidt bedre til at passe på solen.
Sponsoreret indlæg skrevet i samarbejde med Avène
Mange mange år siden,efter at min veninde fik konstateret hudkræft for ca 8 år siden,har jeg være hysterisk med solcreme,så ingen skoldninger til mig
Hmm.. Det er en 11-12 år siden. Jeg var på sejltur en hel weekend i starten af sommeren, og havde ikke skænket det en tanke, at solcreme var vigtigt ar få med på havet – så meget sol var der heller ikke lovet. Men jeg skal love for det resulterede i et solskoldet ansigt og ditto skuldre.
Sidst jeg var solskoldet var for 20 år siden … Efter mine børn er blevet født har jeg ikke været solskoldet og bruger solcreme hver dag jeg skal ud i solen. Prøver at lære mine piger de samme gode sol vaner … Synes dog ikke altid de lytter helt efter hvad moren siger 😊
det er faktisk nu og jeg er ikke stolt af det. Havde brugt tid på at smøre hele kroppen ind i dag da jeg skulle mødes med studiekammeraterne til en øl, men jeg har åbenbart misset et område på størrelse med en håndflade og ja der er jeg blevet ramt. Men jeg er på den anden side glad for at solcremen nu er blevet en fast rutine for mig
Uha – jeg får nok en enkelt tur hvert eneste år. Sidste år var det i vietnam på den dejligste strand at mit ene lår, balle og ryg/mave fik lidt for meget, og jeg har kunnet ane hvor mine bikinitrusser sad lige siden – nu er det snart væk og jeg er klar til at begå nye dumheder 😀 (medmindre jeg vinder præmien selvfølgelig!)
Det er nok mindst 10 år siden. Efter at have fået børn har vi altid brugt faktor 30 både hjemme og sydpå på kroppen og jeg bruger faktor 50 i ansigtet samt solhat og har som oftest hovedet i skyggen.
Det er adskillige år siden
Det er heldigvis længe siden. Men sidste år i Egypten fik jeg en sjov rød streg over næsen, som skallede da jeg kom hjem. er blevet god til at bruge solcreme, så ville være skønt med sådan en pakke :O)
Det var for 2 år siden. Solen bagte fra en fuldstændig skyfri himmel og min kæreste og jeg gik en tur ved vandet. Vi havde picnickurven med og solcreme på- og med. Men vi havde ikke været omhyggelige nok. Vi mærkede ikke solens stråler, da der var en liflig brise. Først da vi havde pakket bilen og kom hjem begyndte det at brænde og vi var begge skoldede som et par velkogte krebs. Det var ganske ubehageligt og næste gang er vi garanteret meget mere omhyggelige med at få smurt hele kroppen godt ind.
Tror faktisk det er 20 år siden jeg sidst var skoldet. Læste til folkeskolens afgangseksamen og det var så hyggeligt at læse sammen på stranden.
Jeg har det fint med varmen, men søger som regel skygge når det er muligt. Derudover er jeg forfængelig og får pigmentpletter så let som ingen ting, så jeg har i mange år været god til at huskedke solcremen.