Mange tak og vinder af fødselsdagskonkurrencen

22.05.16
TAK

TAK

Mange tak for din kommentar, ros og lykønskning i anledning af bloggens fødselsdag. Det er virkelig dejligt at se værdierne og glæden ved at blive fejret. Jeg bad Katja om at skrive sit bud på en perfekt fødselsdag, det kan jo være, at det er en idé at sende et link og hinte lidt til en eller anden…
Selv har jeg ry for at være besværlig, men jeg tror mest, det er fordi, det altid er mig, der arrangerer, planlægger og overrasker, så mine nærmeste tror, at mine forventninger er tårnhøje… Det er de bare ikke, og derfor har jeg også skrevet, hvordan jeg helst vil fejres. Så praktisk at man bare kan sende et link 😀

  • Jeg bliver aldrig for gammel til at glædes over min fødselsdag. I dag som 37-årig glæder jeg mig præcis lige så meget til min 38-års fødselsdag, som jeg som 7-årig glædede mig til min 8 års fødselsdag.
    At bliver fejret, få gaver, få ens livretter og være sammen med dem, man elsker. Der er få ting, der er bedre.
    Jeg fylder 38 til september, og jeg drømmer om at fejre den i samme ånd og på omtrent samme måde, som jeg har fejret fødselsdage hele mit liv.
    Først og fremmest ønsker jeg mig at sove længe. Jeg er ikke grådig, 8 timers sammenhængende søvn vil gøre mig glad!
    Når jeg vågner vil jeg gerne vækkes af mine vigtigste. Min mand og vores tre drenge. Og så vil jeg gerne have en af de største luksus, jeg kender til: En god morgenmad lavet med kærlighed. Gerne serveret på sengen.
    Aftenen vil jeg helst tilbringe alene med min mand. Det er ikke så vigtigt hvor eller hvordan. Måske et sted med god vin og mad, bare det at være sammen bare os to er en vild luksus lige for tiden.
    Jeg kunne også godt tænke mig at holde en stor fest. Det er snart meget længe siden sidst. Jeg var højgravid på min 30 års fødselsdag. Måske jeg tager revanche næste gang, jeg fylder rundt?

Nu hvor du har læst Katjas bud på en perfekt fødselsdag, får du også lige mit…

  • Det med at blive fejret er ikke noget, jeg rigtig dyrker. Det er selvfølgelig dejligt at være sammen med dem, jeg holder af, og jeg er også en sand festabe, men jeg holder mest af at glæde, fejre og arrangere overraskelser for andre. Derfor er mine ønsker til den perfekte fødseldag ret lette at imødekomme.
    Morgener er jeg ikke udpræget glad for, så der vil jeg helst være i fred med en god kande te med god tid til at blive klar. Der er næsten tradition for, at jeg spiser frokost med en af mine veninder, og det holder jeg virkelig meget af, ligesom et besøg på for eksempel Louisiana er i høj kurs.
    Om eftermiddagen hygger jeg mig ofte med mine nærmeste, og en perfekt afslutning på min fødselsdag er en god middag, som kan være en af livretterne eller noget mere eksotisk og nyt… enten hjemme eller på restaurant, hvor jeg har god tid til at nyde det gode selskab og naturligvis maden. Da jeg er en natteravn, slutter aftenen helst med en snak med min elskede, en god film eller i selskab med en god bog.

Du kan læse lidt mere om, hvordan vi fejrede bloggens fødselsdag i konkurrenceindlægget, hvor du også kan se en udførlig liste over alt det, den heldig vinder får til sendt snarest…

Mange tak!
Det ville ikke gå, hvis ikke vi havde alle de dejlige læsere, men vi ville heller ikke komme langt uden de gavmilde, hjælpsomme og virkelig skønne mennesker, firmaer og bureauer, vi samarbejder med. Her vil vi især sige tak til dem, der har gjort det er muligt for os at udlodde den overdådige præmie. Nemlig Pierre Fabre, Badeanstalten, Clinique, GHD, Glow: Repeat, Sephora, 9PR, L’Oréal Professionnel, Beautyhero, Ellos.dk, Amaze Communication, Matas, House of Stars, Noise PR, Nivea, Connect Communication, E. Tjellesen, REN og Pagro Aps. I skal alle have stor tak for hjælpen, tålmodigheden og jeres store engagement.

Og vinderen er…
Det er jo en umulig opgave at trække en værdig vinder, når man læser kommentarerne igennem. Helst ville vi sende præmier til alle, men i denne konkurrence er der altså kun en, der kan vinde den storslåede præmie. Og derfor har jeg endnu en gang fået Random.org til at hjælpe mig. Og vinderen blev kommentar nummer 311, som en af vores trofaste og ivrigt kommenterende læsere står bag. Vinderen er:

  • Stine S
    Hjertelig tillykke med de 6 år og selv tak for alle jeres ord om alt fra hygiejnebind til øjenskygge, highlightere og stegepander 🙂
    Jeg har fødselsdag midt om sommeren. Jeg vil allerhelst holde den med frokost på Svinkløv Badehotel ved Jammerbugten – det dejligste sted i Nordjylland, en gåtur på stranden deroppe og hjem igen til hjemmelavet Othellolagkage til kaffen. At forberede den er i sig selv en fest for mig – nå ja og så at jeg må spise mere end et stykke 😉 Så er min fødselsdag lige efter mit hoved. Knus Stine

Stort tillykke med præmien, jeg håber, at den kan forsøde din sommer, og at dine ønsker til den perfekte fødselsdag bliver opfyldt. Du modtager en mail fra mig snarest.

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Stine S

Jamen jamen jamen jeg skulle lige se dit lørdagslook inden jeg skulle sove, og så er det mig som har vundet. Jeg er SÅ glad og SÅ paf! Tusind tak! Jeg ved ik lige, hvad jeg skal sige andet end jeg får den mest forsødede sommer ever, og jeg vil glæde mig til og elske at bruge alle produkterne i den fantastiske præmie! Jeg har lyst til at sige, det samme som Julia Roberts sagde, da hun vandt en Oscar: I’M SO HAPPY! THANK YOU 😀

Helene Randløv

Jaaaaa, det var nemlig dig :-*

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *