Pudderdåserne seks år

15.05.16
Tak buket fra Interflora.dk
Tak buket fra Interflora.dk
Foto: Interflora.dk

I går blev vores ældste nemlig Pudderdåserne.dk seks år, vi fejrede dagen med henholdsvis et nabobryllup og Hunger Games marathon i Cinemateket, og derfor var der ingen af os, der havde mulighed for at godkende de  mange kommentarer, der plejer at strømme ind. I stedet har vi valgt at fejre fødselsdagen online i dag. Derfor har du her det årlige fødselsdagsindlæg, hvor vi først og fremmest ønsker at takke dig, som er grunden til, at vi har mulighed for at beskæftige os med det, vi elsker mest. Og derfor har vi vanen tro samlet nogle af de produkter, som vi er selv har stående på hylden.

Tak!
Vi er så uendelig glade for, at du læser med, at du deltager i dialogen i kommentarfeltet, på facebook og på Instagram og at du bidrager til nysgerrighed og lysten til at skrive. Det skal du have stor tak for! Og derfor har vi som altid samlet nogle af vores favoritter, der bliver udloddet i én eneste præmie til én heldig læser. Det er som altid en skøn blanding af nye og gamle favoritter, for nogen vil blandingen synes lidt sær, men produkterne har alle sammen det til fælles, at det er nogle af dem, vi selv bruger og elsker.

  • Anastasia Beverly Hills Selfmade Palette: Det er nok den palette, jeg har grebet mest efter siden den blev lanceret. Både pigmenteringen og konsistensen er god og skyggerne er nemme at tone ud. Samtidig er det selvfølgelig muligt at kombinere farverne, så paletten sagtens kan bruges både til hverdag og fest.
  • Avène: Eau Thermale er uden tvivl et af de produkter, jeg har brugt op flest gange. Jeg bruger det efter afrensning, før og efter makeup, til opfriskning og alt muligt andet.
    God solcreme er en del af den daglige rutine, her har jeg valgt SPF 30 til kroppen, en farvet SPF 30 til ansigtet, en Sun Stick med SPF 50 og en meget let og lækker after sun.
  • Badeanstalten: Flydende sæbe med Hvid Te er den foretrukne håndsæbe her på matriklen, en rigtig lækker og mild sæbe med blidt skum og en dejlig duft. Selv mændene på matriklen spørger efter den, når den mangler ved håndvasken.
  • Clinique: De nye Clinique Pop Lip Lacquer + Primer er meget pigmenterede og konsistensen er virkelig behagelig på læberne. Her har jeg valgt farverne Cocoa Pop, Happy Pop og Sweetie Pop.
    Hvis du er i tvivl om dåsernes pyntesyge, så skal du se os med en Cheek Pop Blush, vi er især forelskede i farven Peach Pop <3
    Når man føler at sommeren og festerne sidder fast i samtlige porer i huden, så er det virkelig skønt at have Clinique Sonic System ved hånden, den renser både mildt og alligevel grundigt med den praktiske vinklede børste.
  • GHD: En god styler som Platinum er uundværlig, du kan selvfølgelig bruge den til at glatte eller krølle håret, men nu kan du også bruge den til at pleje håret sammen med Advanced Split End Therapy. Da jeg selv er skrækkelig udfordret på motorikken, når det gælder hårstyling er jeg virkelig glad for, at GHD har tænkt over detaljerne, så jeg kan fokusere på håret, når jeg bruger styleren.
  • Kat von D Shade + Light Contour Palette: Nu har konturering aldrig rigtigt været på min hitliste alligevel, er jeg blevet rigtig glad for denne palette. Farverne er rigtig gode og meget anvendelige, uanset hvor i ansigtet du ønsker lys eller skygge.
  • L’Oréal Professionnel: Når vi skriver om stylingprodukter, så er det ganske ofte produkter, der kan få noget volumen ind i vores pjevsede skandinaviske hår. Her er hele tre af slagsen, som vi igen og igen griber efter, når håret skal sættes op eller bare have lidt hverdagsfylde. Produkterne er Tecni.Art Morning After Dust og Volume Lift og Serioxyl Intra-Cylane™ Thicker Hair.
  • MAGICSTRIPES Magic Face Hyaluronic Facial Treatment Mask: Den bedste fugtmaske… både fordi den tvinger mig til at lægge mig ned og slappe af, og selvfølgelig fordi den giver huden så meget fugt, som den behøver. Maskerne er pakket individuelt, så det både er hygiejnisk og nemt at have med… for eksempel på ferie.
  • Marc Jacobs Decadence EdP 30 ml: Med noter af blandt andet italiensk blomme, safran, bulgarsk rose, rav og vetiver er Decadence den mest modne duft fra Marc Jacobs. Det er en meget feminin duft, der ved første snus er næsten overvældende, for der efter at udvikle sig til en let frugtig og varm duft af træ.
  • Matas Hælstift og Fod og Hælkur uden parfume: De to har næppe brug for en nærmere introduktion. Vi køber begge to igen og igen, og de bliver brugt flittigt året rundt, til hælene, albuerne, selv neglebåndene har glæde af den gode effekt.
  • Morphe Brushes: Fra House of Stars har jeg hentet et rigtig godt sæt pensler, som udover at være nogle af mine favoritpensler, så er de også udvalgt af Jaclyn Hill. Her er det nogle af dem til konturering og nogle af dem til øjnene. Penslerne i præmien er M433, M438, M439, M501 og M527.
  • Moroccanoil Body: Kropsprodukterne fra Moroccanoil er mindst lige så gode som dem til håret. Body Buff og Body Butter har jeg valgt i den originale duft, da ønsket om kropsprodukter med denne duft er blevet efterspurgt i kommentarfeltet ved flere lejligheder. Selvforkælelse og hjemmespa er bare meget lettere, når man har adgang til lækre produkter.
  • Nivea Firming Body Oil og Caring Shower Silk Mousse: Begge to er helt nye favoritter. Sidstnævnte er faktisk så ny, at du først kan købe den i næste uge. Begge to er fantastiske til et ordentligt skud hverdagsforkælelse. Moussen sørger for at få mig til at smile, og olien sørger for at huden er glad… og når den er glad, så smiler jeg endnu mere.
  • OGX Kukuí Oil shampoo, conditioner og Anti-Frizz Hydrating Oil: Det var egentlig et sats fra min side, da jeg lagde hår til den nye serie fra OGX, men nu er jeg så begejstret, fordi den sørger for at mit ellers ret slidte hår ser glansfuldt og sundt ud. Ældsten har også lagt lokker til, og han er særligt glad for effekten serien har på frizz.
  • Pudderdåserne.dk Musthave: Hvis du ikke har prøvet vores produkter endnu, så har du muligheden for at prøve alle seks nu. Der er mange steder både her og hos andre bloggere, hvor du kan læse mere om dem.
  • REN Flash Rinse 1 Minute Facial: Den er altid god, men de der morgener, hvor man har lidt svært ved at genkende hende inde i spejlet, der er den altså intet mindre end genial. Man ser bare friskere og pænere ud, når man har brugt denne maske.
  • Sally Hansen Miracle Gel: Den reformulerede udgave af Sally Hansen Miracle Gel er alt det, jeg savnede ved den første version. Her får du udover Top Coat tre lakker i de smukke nuancer 640 Totem-ly Yours, 330 Redgy og 710 Beatnik, så du kan pynte neglene både til hverdag og til fest.

Efter at have brugt langt mere tid end jeg nogensinde kommer til at indrømme på at finde billeder af samtlige produkter og sætte sammen til en collage, blev jeg enig med mig selv om, at man alligevel overhovedet ikke kunne skelne det ene fra det andet, fordi billederne i sagens natur blev bittesmå… så jeg valgte i stedet det smukke billede af en Tak buket fra Interflora.dk. Det siger i hvert fald det, vi ønsker og så er der endda et par roser i en fin pudderdåse nuance. Så bliver det næppe mere passende.

Sådan vinder du
Vil du vinde præmien bestående af ovenstående produkter, skal du i kommentarfeltet herunder fortælle, hvordan du helst vil fejres næste gang, du har fødselsdag. Det kan være alt fra et brag af en fest til en soloaften i sofaen. Konkurrencen løber til søndag den 22. maj, hvor kommentarfeltet bliver lukket og vinderen trukket.

Til sidst vil vi endnu engang takke for alle de dejlige læsere og skønne samarbejdspartnere, som trofast læser med og støtter os. Vi håber inderligt, at du vil deltage i konkurrencen!

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
412 kommentarer
Gitte

Tillykke med fødselsdagen 🎁🎂🇩🇰
Den bedste fødselsdag er når jeg bliver fejret og er sammen med mine to døtre – Elsker at blive overrasket og hygget om og spise en dejlig middag 🎁🎂🇩🇰

Ingrid

Den obligatoriske morgenmad med asser og rundstykker og lidt lækkert vejr, så starter det ihvertfald godt.
Så ellers bare en afslappet dag, måske en tur til friluftsbadet og en lækker middag, så er jeg tilfreds.
Når jeg læser det igennem, lyder mit forsøg på at være beskeden ret krævende.

Amanda

Stort tillykke med de 6 år!
Jeg ville helst fejres stille og roligt med mine nærmeste veninder. Måske med noget lækker brunch 🙂

Leslie B.S.

Juhuu. Tillykke med fødselsdagen 😉
Jeg har faktisk fødselsdag i næste måned og den står på grillhygge med familien og vennerne. Så må vi bare håbe, at vejret er med os. 🙂

Josefine

Waow sikke en præmie! Det lyder for godt til være sandt 😀
Min fødselsdag starter som sædvanlig ud med fødselsdagssang fra familien i sengen med flag og god morgenmad med gaver 🙂 Min fødselsdag skal være afslappende – der må gerne være planer i løbet af dagen men ingen som resulterer i stress, såsom masser af gæster. På min fødselsdag vil jeg helst være sammen med mine tætteste venner, men uden at det bliver noget fancy. Til slut på aftenen ser jeg gerne at der sker noget spontant som kan afslutte en god dag og på en måde fortælle mig selv og andre, at selvom jeg bliver ældre så er min spontanitet her stadig. Det giver en god start på livet som 1 år ældre.
En måske mere urealistisk drøm ville være at fejre sin fødselsdag på en lækker strand. hvor dagen skulle foregå med drinks og afslapning samt igen lidt spontanitet om aftenen/natten – selvfølgelig i selskab med mine nærmeste.

Katrine Egemark

Hvis jeg skulle vælge måden jeg skulle fejre spå næste gang, skulle det være i bedste prinsessestil, en rigtig pigefødselsdag, hvor alle gæster skulle komme udklædt som hver deres yndlingsprinsesse. Alt skulle være lyserød og vi skulle drikke en masse lyserøde drinks og danse til en masse disneyhit. Dette er noget jeg har ønsket siden jeg var barn, en rigtig prinsesse fødselsdag med lyserødt tema og den helt rigtige prinsesse stemning så vi piger kan blive behandlet som det vi er; rigtige prinsesser!

Marianne

Tillykke til bloggen med de første 6 år 🇩🇰🇩🇰Sikke da en lækker gave I deler ud
Min næste fødselsdag bliver nr 54 😂 det skal da fejres – for alternativet til at blive ældre er da ikke godt 😉
Jeg vil invitere hele familien til frokost – as usual – børn, svigerbørn, forældre m.fl og ønskescenariet ville være at få maden udefra 👍🏻 – total luksus

Mille Ditlevsen

Min fødselsdag skal helt sikkert fejres med min mand og 2 børn. Jeg er en kagefreak, så at skulle til kagebord ligger rigtig højt på min liste over ting, som jeg ville nyde at jeg skulle den dag. Derudover ville jeg slutte dagen på Sticks n’ sushi. Total drømmedag 🙌

Regitze Jørgensen

Næste gang fylder jeg 28, og jeg vil fejre den, som jeg altid gør. Invitere familie, kollegaer og venner til fødselsdag på en lokal bar på Nørrebro, hvor jeg giver første omgang. Det er så fantastisk at stå i et lokale kun fyldt med mennesker, som man holder af.

Isabella

Tillykke med de 6 år – viser bare hvor fantastisk en blog i har. Godt arbejde d’damer!
Jeg ville aller helst fejre den rigtig træt men glad, fordi det forhåbentlig er en af de første dage på mit første rigtige-fuldtids-voksen-job.. Lige nu sidder jeg i speciale sumpen og det hele ser lidt sort ud, men forhåbentlig kan jeg til min fødselsdag cykle på arbejde efter en dejlig morgenmad med min kæreste og tage hul på et nyt voksen kapitel i mit liv … <3

Din kommentar