I går blev vores ældste nemlig Pudderdåserne.dk seks år, vi fejrede dagen med henholdsvis et nabobryllup og Hunger Games marathon i Cinemateket, og derfor var der ingen af os, der havde mulighed for at godkende de mange kommentarer, der plejer at strømme ind. I stedet har vi valgt at fejre fødselsdagen online i dag. Derfor har du her det årlige fødselsdagsindlæg, hvor vi først og fremmest ønsker at takke dig, som er grunden til, at vi har mulighed for at beskæftige os med det, vi elsker mest. Og derfor har vi vanen tro samlet nogle af de produkter, som vi er selv har stående på hylden.
Tak!
Vi er så uendelig glade for, at du læser med, at du deltager i dialogen i kommentarfeltet, på facebook og på Instagram og at du bidrager til nysgerrighed og lysten til at skrive. Det skal du have stor tak for! Og derfor har vi som altid samlet nogle af vores favoritter, der bliver udloddet i én eneste præmie til én heldig læser. Det er som altid en skøn blanding af nye og gamle favoritter, for nogen vil blandingen synes lidt sær, men produkterne har alle sammen det til fælles, at det er nogle af dem, vi selv bruger og elsker.
- Anastasia Beverly Hills Selfmade Palette: Det er nok den palette, jeg har grebet mest efter siden den blev lanceret. Både pigmenteringen og konsistensen er god og skyggerne er nemme at tone ud. Samtidig er det selvfølgelig muligt at kombinere farverne, så paletten sagtens kan bruges både til hverdag og fest.
- Avène: Eau Thermale er uden tvivl et af de produkter, jeg har brugt op flest gange. Jeg bruger det efter afrensning, før og efter makeup, til opfriskning og alt muligt andet.
God solcreme er en del af den daglige rutine, her har jeg valgt SPF 30 til kroppen, en farvet SPF 30 til ansigtet, en Sun Stick med SPF 50 og en meget let og lækker after sun. - Badeanstalten: Flydende sæbe med Hvid Te er den foretrukne håndsæbe her på matriklen, en rigtig lækker og mild sæbe med blidt skum og en dejlig duft. Selv mændene på matriklen spørger efter den, når den mangler ved håndvasken.
- Clinique: De nye Clinique Pop Lip Lacquer + Primer er meget pigmenterede og konsistensen er virkelig behagelig på læberne. Her har jeg valgt farverne Cocoa Pop, Happy Pop og Sweetie Pop.
Hvis du er i tvivl om dåsernes pyntesyge, så skal du se os med en Cheek Pop Blush, vi er især forelskede i farven Peach Pop <3
Når man føler at sommeren og festerne sidder fast i samtlige porer i huden, så er det virkelig skønt at have Clinique Sonic System ved hånden, den renser både mildt og alligevel grundigt med den praktiske vinklede børste. - GHD: En god styler som Platinum er uundværlig, du kan selvfølgelig bruge den til at glatte eller krølle håret, men nu kan du også bruge den til at pleje håret sammen med Advanced Split End Therapy. Da jeg selv er skrækkelig udfordret på motorikken, når det gælder hårstyling er jeg virkelig glad for, at GHD har tænkt over detaljerne, så jeg kan fokusere på håret, når jeg bruger styleren.
- Kat von D Shade + Light Contour Palette: Nu har konturering aldrig rigtigt været på min hitliste alligevel, er jeg blevet rigtig glad for denne palette. Farverne er rigtig gode og meget anvendelige, uanset hvor i ansigtet du ønsker lys eller skygge.
- L’Oréal Professionnel: Når vi skriver om stylingprodukter, så er det ganske ofte produkter, der kan få noget volumen ind i vores pjevsede skandinaviske hår. Her er hele tre af slagsen, som vi igen og igen griber efter, når håret skal sættes op eller bare have lidt hverdagsfylde. Produkterne er Tecni.Art Morning After Dust og Volume Lift og Serioxyl Intra-Cylane™ Thicker Hair.
- MAGICSTRIPES Magic Face Hyaluronic Facial Treatment Mask: Den bedste fugtmaske… både fordi den tvinger mig til at lægge mig ned og slappe af, og selvfølgelig fordi den giver huden så meget fugt, som den behøver. Maskerne er pakket individuelt, så det både er hygiejnisk og nemt at have med… for eksempel på ferie.
- Marc Jacobs Decadence EdP 30 ml: Med noter af blandt andet italiensk blomme, safran, bulgarsk rose, rav og vetiver er Decadence den mest modne duft fra Marc Jacobs. Det er en meget feminin duft, der ved første snus er næsten overvældende, for der efter at udvikle sig til en let frugtig og varm duft af træ.
- Matas Hælstift og Fod og Hælkur uden parfume: De to har næppe brug for en nærmere introduktion. Vi køber begge to igen og igen, og de bliver brugt flittigt året rundt, til hælene, albuerne, selv neglebåndene har glæde af den gode effekt.
- Morphe Brushes: Fra House of Stars har jeg hentet et rigtig godt sæt pensler, som udover at være nogle af mine favoritpensler, så er de også udvalgt af Jaclyn Hill. Her er det nogle af dem til konturering og nogle af dem til øjnene. Penslerne i præmien er M433, M438, M439, M501 og M527.
- Moroccanoil Body: Kropsprodukterne fra Moroccanoil er mindst lige så gode som dem til håret. Body Buff og Body Butter har jeg valgt i den originale duft, da ønsket om kropsprodukter med denne duft er blevet efterspurgt i kommentarfeltet ved flere lejligheder. Selvforkælelse og hjemmespa er bare meget lettere, når man har adgang til lækre produkter.
- Nivea Firming Body Oil og Caring Shower Silk Mousse: Begge to er helt nye favoritter. Sidstnævnte er faktisk så ny, at du først kan købe den i næste uge. Begge to er fantastiske til et ordentligt skud hverdagsforkælelse. Moussen sørger for at få mig til at smile, og olien sørger for at huden er glad… og når den er glad, så smiler jeg endnu mere.
- OGX Kukuí Oil shampoo, conditioner og Anti-Frizz Hydrating Oil: Det var egentlig et sats fra min side, da jeg lagde hår til den nye serie fra OGX, men nu er jeg så begejstret, fordi den sørger for at mit ellers ret slidte hår ser glansfuldt og sundt ud. Ældsten har også lagt lokker til, og han er særligt glad for effekten serien har på frizz.
- Pudderdåserne.dk Musthave: Hvis du ikke har prøvet vores produkter endnu, så har du muligheden for at prøve alle seks nu. Der er mange steder både her og hos andre bloggere, hvor du kan læse mere om dem.
- REN Flash Rinse 1 Minute Facial: Den er altid god, men de der morgener, hvor man har lidt svært ved at genkende hende inde i spejlet, der er den altså intet mindre end genial. Man ser bare friskere og pænere ud, når man har brugt denne maske.
- Sally Hansen Miracle Gel: Den reformulerede udgave af Sally Hansen Miracle Gel er alt det, jeg savnede ved den første version. Her får du udover Top Coat tre lakker i de smukke nuancer 640 Totem-ly Yours, 330 Redgy og 710 Beatnik, så du kan pynte neglene både til hverdag og til fest.
Efter at have brugt langt mere tid end jeg nogensinde kommer til at indrømme på at finde billeder af samtlige produkter og sætte sammen til en collage, blev jeg enig med mig selv om, at man alligevel overhovedet ikke kunne skelne det ene fra det andet, fordi billederne i sagens natur blev bittesmå… så jeg valgte i stedet det smukke billede af en Tak buket fra Interflora.dk. Det siger i hvert fald det, vi ønsker og så er der endda et par roser i en fin pudderdåse nuance. Så bliver det næppe mere passende.
Sådan vinder du
Vil du vinde præmien bestående af ovenstående produkter, skal du i kommentarfeltet herunder fortælle, hvordan du helst vil fejres næste gang, du har fødselsdag. Det kan være alt fra et brag af en fest til en soloaften i sofaen. Konkurrencen løber til søndag den 22. maj, hvor kommentarfeltet bliver lukket og vinderen trukket.
Til sidst vil vi endnu engang takke for alle de dejlige læsere og skønne samarbejdspartnere, som trofast læser med og støtter os. Vi håber inderligt, at du vil deltage i konkurrencen!
Stort tillykke til jer.
Næste gang jeg skal fejres hedder det den runde 30 års fødselsdag. Min kæreste gennem de sidste 8 år og far til vores lille søn har de seneste år sagt at når vi blev 30 år kunne vi ligeså godt holde et stort bryllup istedet for 2x 30 års fødselsdage. Jeg ønsker mig inderligt en stor abefest af et bryllup, med kæmpe dansegulv og spas, dans, gak og løjer til langt ud på den lyse morgen.
Min kæreste stemmer dog pt mest for et herregårds-bryllup 😳 Jeg krydser fingre for en rigtig vild abefest og nååå ja, at han snart hopper på knæ for ellers bliver det jo alligevel ikke til noget..
Jeg fylder 24 år i marts 2017. Jeg har boet ude de seneste år, men da jeg er på elev løn har min boligsituation altid været for lille til at jeg har kunnet invitere alle de mennesker, eg har ønsket.
Jeg blev dog færdigudlært for en uge siden, og kan nu endelig gå på jagt efter et rigtigt hjem – hurra!
Mit drømmescenarie ville være en lækker brunch med familien om formiddagen (som jeg for engangs skyld ville kunne byde dem på, uden at de skulle sidde på skødet af hinanden), og en masse samvær med mine venner om aftenen. Det skulle ikke være formelt. Jeg tænker en gigantisk gryde af langtids-simret bolognese og en helveds masse rødvin – der skulle være nok til alle der skulle have lyst til at komme forbi. Aftenen skulle sluttes af med et bål udenfor, guitar spil og en masse røverhistorier. 🙂
Jeg har planer om at holde en rigtig god gammeldags fødselsdag med boller og varm chokolade 🙂 jeg har fødselsdag i oktober, så der er ikke noget bedre en at sidde inde og hygge med venner og familie. Tillykke med de 6 år!
Jeg bliver 32 i oktober og har egenlig aldrig gjort det store ud af det.
Har det bedst med, at holde det stille og roligt sammen med mine forældre.
Så for mig er den perfekte fødselsdag = hygge, god tid og noget lækkert mad som enten spises ude eller hjemme.
Synes ikke selve dagen betyder det store, men holder tilgengæld af, at være sammen med min familie og bare have det rart.
Har nu her heller ikke så meget energi pga sygdom, så vil slet ikke have det rart med, at der blev arrangeret noget stort og vildt.
Hvis jeg vinder, så må i gerne udlodde Self made paletten til en anden heldig læser 🙂
Har den allerede og elsker den! Men 2 har jeg ikke brug for.
Jeg vil helst fejre min næste fødselsdag, på en strand, i en jungle eller et andet eksotisk sted. Som jordemoderstuderende, er tid og fridage en luksusvare, som når man har den, vil putte i en lufttætbeholder, som man kan gemme, og åbne på en dag, hvor de ulæste bøger er mange og forventningerne for høje! Derfor drømmer jeg om at rejse væk på min fødselsdag og holde fri med min kæreste!
En anden ting, TAK for jeres makeup fjerner. Købte den i sidste uge, og har nu i en hel uge gået i seng om aftenen uden sviende øjne!!! Fantastisk!
Og tillykke med fødselsdagen!
Først og fremmest tillykke med de seks år! 😀
Til min egen fødselsdag ville jeg helt klart foretrække en aften ude med god mad og selskab fra min nærmeste familie. Mere behøves egentlig ikke.
De allernærmeste samlet på en lun sommeraftener med grill, hygge og god vin! Simpelt og fokus op nærvær 🙂
Tillykke til jer og tak for en skøn blog.
Tillyke med fødselsdagen 🎂🌹. En skøn fødselsdag for mig vil starte med at manden og mine børn vækker mig med flag og sang på sengekanten. Så spiser vi fælles morgenmad. I løbet af dagen lidt selvforkælelse som fx en lækker ansigtsbehandling og om aftenen en god middag med familie og venner.
Så længe der er kagemand, kan det kun blive en god fødselsdag! 🙂
Jeg vil egentlig helst bare gøre som jeg plejer 🙂 Først dejlig træning med mit taekwondo hold og så venner til bobler, grill og rødvin i haven. Jeg har heldigvis fødselsdag lige midt om sommeren, så man kan rigtigt nyde at være ude.