I går blev vores ældste nemlig Pudderdåserne.dk seks år, vi fejrede dagen med henholdsvis et nabobryllup og Hunger Games marathon i Cinemateket, og derfor var der ingen af os, der havde mulighed for at godkende de mange kommentarer, der plejer at strømme ind. I stedet har vi valgt at fejre fødselsdagen online i dag. Derfor har du her det årlige fødselsdagsindlæg, hvor vi først og fremmest ønsker at takke dig, som er grunden til, at vi har mulighed for at beskæftige os med det, vi elsker mest. Og derfor har vi vanen tro samlet nogle af de produkter, som vi er selv har stående på hylden.
Tak!
Vi er så uendelig glade for, at du læser med, at du deltager i dialogen i kommentarfeltet, på facebook og på Instagram og at du bidrager til nysgerrighed og lysten til at skrive. Det skal du have stor tak for! Og derfor har vi som altid samlet nogle af vores favoritter, der bliver udloddet i én eneste præmie til én heldig læser. Det er som altid en skøn blanding af nye og gamle favoritter, for nogen vil blandingen synes lidt sær, men produkterne har alle sammen det til fælles, at det er nogle af dem, vi selv bruger og elsker.
- Anastasia Beverly Hills Selfmade Palette: Det er nok den palette, jeg har grebet mest efter siden den blev lanceret. Både pigmenteringen og konsistensen er god og skyggerne er nemme at tone ud. Samtidig er det selvfølgelig muligt at kombinere farverne, så paletten sagtens kan bruges både til hverdag og fest.
- Avène: Eau Thermale er uden tvivl et af de produkter, jeg har brugt op flest gange. Jeg bruger det efter afrensning, før og efter makeup, til opfriskning og alt muligt andet.
God solcreme er en del af den daglige rutine, her har jeg valgt SPF 30 til kroppen, en farvet SPF 30 til ansigtet, en Sun Stick med SPF 50 og en meget let og lækker after sun. - Badeanstalten: Flydende sæbe med Hvid Te er den foretrukne håndsæbe her på matriklen, en rigtig lækker og mild sæbe med blidt skum og en dejlig duft. Selv mændene på matriklen spørger efter den, når den mangler ved håndvasken.
- Clinique: De nye Clinique Pop Lip Lacquer + Primer er meget pigmenterede og konsistensen er virkelig behagelig på læberne. Her har jeg valgt farverne Cocoa Pop, Happy Pop og Sweetie Pop.
Hvis du er i tvivl om dåsernes pyntesyge, så skal du se os med en Cheek Pop Blush, vi er især forelskede i farven Peach Pop <3
Når man føler at sommeren og festerne sidder fast i samtlige porer i huden, så er det virkelig skønt at have Clinique Sonic System ved hånden, den renser både mildt og alligevel grundigt med den praktiske vinklede børste. - GHD: En god styler som Platinum er uundværlig, du kan selvfølgelig bruge den til at glatte eller krølle håret, men nu kan du også bruge den til at pleje håret sammen med Advanced Split End Therapy. Da jeg selv er skrækkelig udfordret på motorikken, når det gælder hårstyling er jeg virkelig glad for, at GHD har tænkt over detaljerne, så jeg kan fokusere på håret, når jeg bruger styleren.
- Kat von D Shade + Light Contour Palette: Nu har konturering aldrig rigtigt været på min hitliste alligevel, er jeg blevet rigtig glad for denne palette. Farverne er rigtig gode og meget anvendelige, uanset hvor i ansigtet du ønsker lys eller skygge.
- L’Oréal Professionnel: Når vi skriver om stylingprodukter, så er det ganske ofte produkter, der kan få noget volumen ind i vores pjevsede skandinaviske hår. Her er hele tre af slagsen, som vi igen og igen griber efter, når håret skal sættes op eller bare have lidt hverdagsfylde. Produkterne er Tecni.Art Morning After Dust og Volume Lift og Serioxyl Intra-Cylane™ Thicker Hair.
- MAGICSTRIPES Magic Face Hyaluronic Facial Treatment Mask: Den bedste fugtmaske… både fordi den tvinger mig til at lægge mig ned og slappe af, og selvfølgelig fordi den giver huden så meget fugt, som den behøver. Maskerne er pakket individuelt, så det både er hygiejnisk og nemt at have med… for eksempel på ferie.
- Marc Jacobs Decadence EdP 30 ml: Med noter af blandt andet italiensk blomme, safran, bulgarsk rose, rav og vetiver er Decadence den mest modne duft fra Marc Jacobs. Det er en meget feminin duft, der ved første snus er næsten overvældende, for der efter at udvikle sig til en let frugtig og varm duft af træ.
- Matas Hælstift og Fod og Hælkur uden parfume: De to har næppe brug for en nærmere introduktion. Vi køber begge to igen og igen, og de bliver brugt flittigt året rundt, til hælene, albuerne, selv neglebåndene har glæde af den gode effekt.
- Morphe Brushes: Fra House of Stars har jeg hentet et rigtig godt sæt pensler, som udover at være nogle af mine favoritpensler, så er de også udvalgt af Jaclyn Hill. Her er det nogle af dem til konturering og nogle af dem til øjnene. Penslerne i præmien er M433, M438, M439, M501 og M527.
- Moroccanoil Body: Kropsprodukterne fra Moroccanoil er mindst lige så gode som dem til håret. Body Buff og Body Butter har jeg valgt i den originale duft, da ønsket om kropsprodukter med denne duft er blevet efterspurgt i kommentarfeltet ved flere lejligheder. Selvforkælelse og hjemmespa er bare meget lettere, når man har adgang til lækre produkter.
- Nivea Firming Body Oil og Caring Shower Silk Mousse: Begge to er helt nye favoritter. Sidstnævnte er faktisk så ny, at du først kan købe den i næste uge. Begge to er fantastiske til et ordentligt skud hverdagsforkælelse. Moussen sørger for at få mig til at smile, og olien sørger for at huden er glad… og når den er glad, så smiler jeg endnu mere.
- OGX Kukuí Oil shampoo, conditioner og Anti-Frizz Hydrating Oil: Det var egentlig et sats fra min side, da jeg lagde hår til den nye serie fra OGX, men nu er jeg så begejstret, fordi den sørger for at mit ellers ret slidte hår ser glansfuldt og sundt ud. Ældsten har også lagt lokker til, og han er særligt glad for effekten serien har på frizz.
- Pudderdåserne.dk Musthave: Hvis du ikke har prøvet vores produkter endnu, så har du muligheden for at prøve alle seks nu. Der er mange steder både her og hos andre bloggere, hvor du kan læse mere om dem.
- REN Flash Rinse 1 Minute Facial: Den er altid god, men de der morgener, hvor man har lidt svært ved at genkende hende inde i spejlet, der er den altså intet mindre end genial. Man ser bare friskere og pænere ud, når man har brugt denne maske.
- Sally Hansen Miracle Gel: Den reformulerede udgave af Sally Hansen Miracle Gel er alt det, jeg savnede ved den første version. Her får du udover Top Coat tre lakker i de smukke nuancer 640 Totem-ly Yours, 330 Redgy og 710 Beatnik, så du kan pynte neglene både til hverdag og til fest.
Efter at have brugt langt mere tid end jeg nogensinde kommer til at indrømme på at finde billeder af samtlige produkter og sætte sammen til en collage, blev jeg enig med mig selv om, at man alligevel overhovedet ikke kunne skelne det ene fra det andet, fordi billederne i sagens natur blev bittesmå… så jeg valgte i stedet det smukke billede af en Tak buket fra Interflora.dk. Det siger i hvert fald det, vi ønsker og så er der endda et par roser i en fin pudderdåse nuance. Så bliver det næppe mere passende.
Sådan vinder du
Vil du vinde præmien bestående af ovenstående produkter, skal du i kommentarfeltet herunder fortælle, hvordan du helst vil fejres næste gang, du har fødselsdag. Det kan være alt fra et brag af en fest til en soloaften i sofaen. Konkurrencen løber til søndag den 22. maj, hvor kommentarfeltet bliver lukket og vinderen trukket.
Til sidst vil vi endnu engang takke for alle de dejlige læsere og skønne samarbejdspartnere, som trofast læser med og støtter os. Vi håber inderligt, at du vil deltage i konkurrencen!
Altså, Det er sådan lidt pinligt….
Men jeg vil suuuuuuuuuper gerne overraskes med en surprise-party af mine nærmeste venner !
Jeg er sååå dårlig til overrakelser og har de sidste mange år håbet og krydset fingre… Og muligvis været super mistænksom.
Mine dejlige venner er efterhånden spredt ud over landet, så en aften hvor alle var sammen ville være mit støreste ønske 🙂
Jeg vil fejres med alle dem jeg holder af ved min side <3
Jubiii, stort stort tillykke med fødselsdagen 🙂 Jeg elsker fødselsdage!!
Jeg knuselsker jeres blog! Får så meget inspiration og gode råd – bliv endelig ved; jeg er nemlig ret sikker på, jeg ikke er den eneste, der tænker sådan.
Næste gang jeg har fødselsdag er en fredag, og der vil jeg vækkes med sang – den tradition bliver jeg aldrig for gammel til. Så vil jeg tage hjem til min familie i den anden ende af landet og hygge mig mægtigt med dem. Lørdag skulle den stå på fødselsdagsfest med mine veninder, hvor jeg ville invitere til mad og drinks og så skulle vi ud at svinge fletningerne hele natten. Søndag skulle stå på fødselsdag for den øvrige del af familien. Jeg elsker at holde fødselsdag af flere omgange – så varer den lidt længere 🙂 Som lille fejrede jeg halvårsfødselsdag – måske jeg skulle genoptage traditionen?! 😀
Rigtig god dag :
Jeg har liige haft fødselsdag og da det er den fine runde med 4-tallet, så skal vi holde et brag af en fest 😀
Det bliver en sjov en af slagsen og da jeg er farveglad, har vi valgt at skrue godt op for farverne med røde stole, solgule duge, orange servietter og masser af blomster i alverdens klare farver…uhh hvor jeg glæder mig!!!
Jeg vil fejre min 6 års bryllupsdag med hele familien – jeg blev nemlig gift på min fødselsdag! I år med skøn tapas og masser af vin 🙂
Jeg vil bare være hjemme og hygge med mine børn. Tillykke med de seks år.
Næste gang jeg har fødselsdag fylder jeg 20 år. Jeg drømmer om at min familie kommer hjem til mig til eftermiddagshygge med kaffe og kage. Derefter aftensmad hvor mine nærmeste venner og veninder bliver inviteret, og til sidst et brag af en fest da jeg fylder rund 😛
Tillykke med de 6 år 😉
Jeg vil fejre det med min dejlige kæreste og senere have rigtig tøsehygge med veninderne og et par flasker rosévin 🙂
Hvis jeg skulle drømme helt vildt vil jeg fejre fødselsdag med mand og børn på en spændende rejse.
Mere realistisk og lige så dejligt er en hyggelig eftermiddag og aften med familie og venner, efterfugt af en stille morgen dagen. En morgen til at nyde minderne (hvis man kan kalde det det allerede dagen efter).
Helt nede på jorden bliver fødselsdagen i år først fejret 1½ måned efter. På dagen skal jeg frivilligt stå 4 timer i cafe til et stævne. Hvad man ikke gør for sine børn.
Tillykke til bloggen.
Jeg bor 2.000 km væk fra min mand, forældre, søskende og tre barndomsvenner. Næste gang jeg har fødselsdag, håber jeg, at det kan lade sig gøre at samle denne kerne af dejlige mennesker i et sommerhus for en weekend. Jeg har ikke brug for diskokugle, konfetti eller champagne. Et brætspil og gåture i skoven er, hvad jeg ønsker mig. Okay… Og champagne. Mousserende vin har vist aldrig gjort et brætspil fortræd.