Pudderdåserne seks år

15.05.16
Tak buket fra Interflora.dk
Tak buket fra Interflora.dk
Foto: Interflora.dk

I går blev vores ældste nemlig Pudderdåserne.dk seks år, vi fejrede dagen med henholdsvis et nabobryllup og Hunger Games marathon i Cinemateket, og derfor var der ingen af os, der havde mulighed for at godkende de  mange kommentarer, der plejer at strømme ind. I stedet har vi valgt at fejre fødselsdagen online i dag. Derfor har du her det årlige fødselsdagsindlæg, hvor vi først og fremmest ønsker at takke dig, som er grunden til, at vi har mulighed for at beskæftige os med det, vi elsker mest. Og derfor har vi vanen tro samlet nogle af de produkter, som vi er selv har stående på hylden.

Tak!
Vi er så uendelig glade for, at du læser med, at du deltager i dialogen i kommentarfeltet, på facebook og på Instagram og at du bidrager til nysgerrighed og lysten til at skrive. Det skal du have stor tak for! Og derfor har vi som altid samlet nogle af vores favoritter, der bliver udloddet i én eneste præmie til én heldig læser. Det er som altid en skøn blanding af nye og gamle favoritter, for nogen vil blandingen synes lidt sær, men produkterne har alle sammen det til fælles, at det er nogle af dem, vi selv bruger og elsker.

  • Anastasia Beverly Hills Selfmade Palette: Det er nok den palette, jeg har grebet mest efter siden den blev lanceret. Både pigmenteringen og konsistensen er god og skyggerne er nemme at tone ud. Samtidig er det selvfølgelig muligt at kombinere farverne, så paletten sagtens kan bruges både til hverdag og fest.
  • Avène: Eau Thermale er uden tvivl et af de produkter, jeg har brugt op flest gange. Jeg bruger det efter afrensning, før og efter makeup, til opfriskning og alt muligt andet.
    God solcreme er en del af den daglige rutine, her har jeg valgt SPF 30 til kroppen, en farvet SPF 30 til ansigtet, en Sun Stick med SPF 50 og en meget let og lækker after sun.
  • Badeanstalten: Flydende sæbe med Hvid Te er den foretrukne håndsæbe her på matriklen, en rigtig lækker og mild sæbe med blidt skum og en dejlig duft. Selv mændene på matriklen spørger efter den, når den mangler ved håndvasken.
  • Clinique: De nye Clinique Pop Lip Lacquer + Primer er meget pigmenterede og konsistensen er virkelig behagelig på læberne. Her har jeg valgt farverne Cocoa Pop, Happy Pop og Sweetie Pop.
    Hvis du er i tvivl om dåsernes pyntesyge, så skal du se os med en Cheek Pop Blush, vi er især forelskede i farven Peach Pop <3
    Når man føler at sommeren og festerne sidder fast i samtlige porer i huden, så er det virkelig skønt at have Clinique Sonic System ved hånden, den renser både mildt og alligevel grundigt med den praktiske vinklede børste.
  • GHD: En god styler som Platinum er uundværlig, du kan selvfølgelig bruge den til at glatte eller krølle håret, men nu kan du også bruge den til at pleje håret sammen med Advanced Split End Therapy. Da jeg selv er skrækkelig udfordret på motorikken, når det gælder hårstyling er jeg virkelig glad for, at GHD har tænkt over detaljerne, så jeg kan fokusere på håret, når jeg bruger styleren.
  • Kat von D Shade + Light Contour Palette: Nu har konturering aldrig rigtigt været på min hitliste alligevel, er jeg blevet rigtig glad for denne palette. Farverne er rigtig gode og meget anvendelige, uanset hvor i ansigtet du ønsker lys eller skygge.
  • L’Oréal Professionnel: Når vi skriver om stylingprodukter, så er det ganske ofte produkter, der kan få noget volumen ind i vores pjevsede skandinaviske hår. Her er hele tre af slagsen, som vi igen og igen griber efter, når håret skal sættes op eller bare have lidt hverdagsfylde. Produkterne er Tecni.Art Morning After Dust og Volume Lift og Serioxyl Intra-Cylane™ Thicker Hair.
  • MAGICSTRIPES Magic Face Hyaluronic Facial Treatment Mask: Den bedste fugtmaske… både fordi den tvinger mig til at lægge mig ned og slappe af, og selvfølgelig fordi den giver huden så meget fugt, som den behøver. Maskerne er pakket individuelt, så det både er hygiejnisk og nemt at have med… for eksempel på ferie.
  • Marc Jacobs Decadence EdP 30 ml: Med noter af blandt andet italiensk blomme, safran, bulgarsk rose, rav og vetiver er Decadence den mest modne duft fra Marc Jacobs. Det er en meget feminin duft, der ved første snus er næsten overvældende, for der efter at udvikle sig til en let frugtig og varm duft af træ.
  • Matas Hælstift og Fod og Hælkur uden parfume: De to har næppe brug for en nærmere introduktion. Vi køber begge to igen og igen, og de bliver brugt flittigt året rundt, til hælene, albuerne, selv neglebåndene har glæde af den gode effekt.
  • Morphe Brushes: Fra House of Stars har jeg hentet et rigtig godt sæt pensler, som udover at være nogle af mine favoritpensler, så er de også udvalgt af Jaclyn Hill. Her er det nogle af dem til konturering og nogle af dem til øjnene. Penslerne i præmien er M433, M438, M439, M501 og M527.
  • Moroccanoil Body: Kropsprodukterne fra Moroccanoil er mindst lige så gode som dem til håret. Body Buff og Body Butter har jeg valgt i den originale duft, da ønsket om kropsprodukter med denne duft er blevet efterspurgt i kommentarfeltet ved flere lejligheder. Selvforkælelse og hjemmespa er bare meget lettere, når man har adgang til lækre produkter.
  • Nivea Firming Body Oil og Caring Shower Silk Mousse: Begge to er helt nye favoritter. Sidstnævnte er faktisk så ny, at du først kan købe den i næste uge. Begge to er fantastiske til et ordentligt skud hverdagsforkælelse. Moussen sørger for at få mig til at smile, og olien sørger for at huden er glad… og når den er glad, så smiler jeg endnu mere.
  • OGX Kukuí Oil shampoo, conditioner og Anti-Frizz Hydrating Oil: Det var egentlig et sats fra min side, da jeg lagde hår til den nye serie fra OGX, men nu er jeg så begejstret, fordi den sørger for at mit ellers ret slidte hår ser glansfuldt og sundt ud. Ældsten har også lagt lokker til, og han er særligt glad for effekten serien har på frizz.
  • Pudderdåserne.dk Musthave: Hvis du ikke har prøvet vores produkter endnu, så har du muligheden for at prøve alle seks nu. Der er mange steder både her og hos andre bloggere, hvor du kan læse mere om dem.
  • REN Flash Rinse 1 Minute Facial: Den er altid god, men de der morgener, hvor man har lidt svært ved at genkende hende inde i spejlet, der er den altså intet mindre end genial. Man ser bare friskere og pænere ud, når man har brugt denne maske.
  • Sally Hansen Miracle Gel: Den reformulerede udgave af Sally Hansen Miracle Gel er alt det, jeg savnede ved den første version. Her får du udover Top Coat tre lakker i de smukke nuancer 640 Totem-ly Yours, 330 Redgy og 710 Beatnik, så du kan pynte neglene både til hverdag og til fest.

Efter at have brugt langt mere tid end jeg nogensinde kommer til at indrømme på at finde billeder af samtlige produkter og sætte sammen til en collage, blev jeg enig med mig selv om, at man alligevel overhovedet ikke kunne skelne det ene fra det andet, fordi billederne i sagens natur blev bittesmå… så jeg valgte i stedet det smukke billede af en Tak buket fra Interflora.dk. Det siger i hvert fald det, vi ønsker og så er der endda et par roser i en fin pudderdåse nuance. Så bliver det næppe mere passende.

Sådan vinder du
Vil du vinde præmien bestående af ovenstående produkter, skal du i kommentarfeltet herunder fortælle, hvordan du helst vil fejres næste gang, du har fødselsdag. Det kan være alt fra et brag af en fest til en soloaften i sofaen. Konkurrencen løber til søndag den 22. maj, hvor kommentarfeltet bliver lukket og vinderen trukket.

Til sidst vil vi endnu engang takke for alle de dejlige læsere og skønne samarbejdspartnere, som trofast læser med og støtter os. Vi håber inderligt, at du vil deltage i konkurrencen!

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
412 kommentarer
Mia

Tillykke 😊 Næste gang jeg har fødselsdag, fylder jeg rundt (bliver 40). Jeg er ikke så meget for at være alt for meget centrum med stor fest med sang og taler, så i stedet vil jeg holde god gammeldags fødselsdag med boller, lagkage og kagebord for familien og svigerfamilien. Hyggeligt og afslappet – helt perfekt 😊

Christina M

I vores nyindkøbte, men tidligere til familien hørende, oldschool sommerhus. I selskab med familie og venner. Dog bliver det ikke på dagen, da manden skal spille en særdeles vigtig VETERAN pokalkamp……

Thea

Jeg har fødselsdag om tre uger og jeg er så heldig, at skulle fejre min dag i Paris i år. Der vil jeg spise tarte au citron, drikke vin ved canal st martin og købe en fødselsagsgave til mig selv i APC.

Nina

Jeg har snart fødselsdag, 2 uger før termin. Så der sier selv det ikke bliver den største festen. Jeg skal på La Glace og spise med kage med mine venninner. Om aftenen bliver det sofa og min mann laver noget lækker mad 🙂
Vi bar ingen familie her, så vi får ingen annet besøg….måske er den lille allerede født eller måske er jeg i fødsel på min fødselsdag? 🙂
Tillykke med jeres 6 års dag!

Nanna

Tillykke kære Pudderdåser!! Til min fødselsdag i år er jeg højgravid. Så jeg ønsker mig en stille og rolig dag sammen med min familie. Jeg håber på at blive forkælet med gode gaver til både mig og baby samt at nogen vil lave noget lækkert mad når jeg nu nok ikke kan holde det ud 🙂

Dorte Friis

Når jeg har fødselsdag den 1. juni, kommer vennerne forbi til noget ikke-fancy tam-tam. Afhængigt af vejret spiser vi jordbær og bobler udenfor eller kaffe og kage indenfor. Helt uformelt og uden dikkedarer, fordi jeg sidste år fyldte rundt og holdt stor fest med dans og taler.

Eva Jensen

Tillykke tillykke tillykke! Hvor er det bare herligt!
Næste gang jeg har fødselsdag (næsten et år til) skal det bare foregå i ro og mag. Jeg bliver 27 men jeg har ikke behov for kæmpe fest og farver. Måske skal de nærmeste bare inviteres på middag eller boller og lagkage. Så er jeg egentlig fint glad og tilfreds 🙂

Pia Larsen

Jeg fylder 35 i starten af næste måned. Min mand og jeg har 2 små børn sammen, og vi skal fejre min fødselsdag på den hyggeligste måde i år.
Vi starter dagen med en lækker, hjemmelavet brunch med alt, hvad hjertet begærer. Senere tager vi op i den lokale kinesiske restaurant og spiser en sen frokostbuffet.
I løbet af dagen skal vi bare hygge os og være lidt i haven med de små. Om aftenen, når de er puttet, tænder vi grillen, åbner en flaske (alkohol fri til mig pga amning) rødvin og nyder hinanden på vores dejlige terrasse.
<3

Michelle Nexø

Tillykke og tak fordi i hjælper os sådan i hverdagen med alle jeres tips og tricks😍 Min fødselsdag er D. 3. December og der er jeg lige startet på min praktik i Vietnam, mutters alene dansker de første par måneder😊 Jeg ønsker at dagen bliver en fuldt ud wellness og hygge dag. Jeg vil gerne have massage, lavet negle, og en skøn ansigts behandling, god mad og håber de kan lave en god mohito😜Samt en masse FaceTime opkald fra min mand og min familie, så bliver jeg glad👍

Camilla

Stort tillykke med bloggens fødselsdag. Elsker at læse med og også at gå ind at læse ældre blogindlæg, hvis der lige er noget jeg skal vide mere om. En dejlig fødselsdag for mig skal starte med morgenmad hjemme som min kæreste har gjort klar til når jeg vågner. Så må der også gerne være lidt tid til afslapning og tid til at gøre det man har lyst til inden fejring om aftenen med min familie og tvilling 😊

Din kommentar