Den rigtige måde at bruge hårmousse i fint hår

02.05.16
Wella og L'Oreal Techniart volume mousse

Wella og L'Oreal Techniart volume mousse

Når du bruger en hårmousse til volumen i dit hår, tager du så en håndfuld og fordeler omhyggeligt i hele håret?

Eller har du godt læst, at den skal koncentreres i bunden, så du lægger den i bunden og trækker den ud i resten af håret?

Måske står du bare i halvsøvne og klasker det på siderne af hovedet, hvorefter du prøver at fordele det lidt.

Lige gyldig hvilken af de tre, du er, så saboterer du resultatet for dig selv. Volumenmousse til håret er lavet til at arbejde i rødderne. Og kun i rødderne. Hvilket faktisk gælder mange andre volumenprodukter også. Det bedste resultat får du ved kun at bruge det i rødderne – og vi taler de allernederste par centimeter – og holde resten af håret helt frit for produkt.

Ikke en sko der passer alle
Nu skal man passe rigtig godt på med at komme med endegyldige svar på, hvad der er bedst for alt hår, for de findes ikke. Hår er forskelligt, og det, der virker for mit hår virker ikke for dit hår. Hud er forudsigelig og kan beskrives videnskabelig. Hår har sit helt eget liv, og jeg bliver derfor også altid skeptisk, når nogen kommer med endegyldige svar på, hvordan alt hår bør behandles. Men hvis du har fint hår, så giv prøv lige dette. Næste gang du føntørrer det, så bruger du KUN dit volumenprodukt i de allernederste centimeter tættest på hovedbunden.

Hvis en hårmousse kommer på spidserne, så kan der ske en af to ting: Enten trækker det bare resten af håret med ned og tynger det hele, eller også så opnår du faktisk en fylde i spidserne, men samtidig trækker du hele frisuren ned, så effekten kommer til at minde lidt om en udvokset permanent, hvor volumen sidder på siden af hovedet i stedet for på toppen, hvor vi helst vil have den.

Fin spray direkte i hovedbunden
Se på de to hårmousse her, som jeg selv er glad for. De kommer med en meget fin, tynd lille spraydyse, som er lavet til at du sprayer moussen direkte ned i hovedbunden. Du skiller det fugtige hår ad og lægger moussen som små striber imellem skilningerne. Og det skal IKKE i resten af håret!

Det er så tæt på hovedbunden, vi gerne vil have produktet for optimal effekt. Og det gælder også mange andre produkter, selvom de ikke lige har den særlige stype spray på. Læs bag på det produkt, du bruger, hvis du er tvivl. Der bør stå præcis, hvordan du bruger det. Og prøv dig frem – hvis du altid har brugt din hårmousse i hele håret, så nøjes med bunden næste gang. Bare som et forsøg. Og fortæl mig så, hvordan det virkede.

Hvis du gerne vil gøre lidt godt for spidserne, så brug i stedet lidt af et plejende produkt der. Det har de slidte spidser også bedre af.

Her kan du købe det
Mange mærker laver præcissions-mousse beregnet til at spraye direkte ned i hovedbunden, som dem på billedet. De to, jeg bruger, er L’Oréal Professionnel Tecni Art Volume Lift Spray Mousse og Wella EIMI Root Shoot.

Begge produkter kan købes hos frisøren. Du kan også købe dem på nettet. Nicehair har Wella Root Shoot på lager til 169 kroner.. Feelunique har L’Oréal Techni Art Volume Lift til 114 kroner (koden FANCY giver lige nu 10% – du kan også købe 3 for 2’s pris).

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
9 kommentarer
Nanna

Super tip! Det skal helt sikkert prøves.
Jeg får desværre bare SÅ tørt og stift hår af mousse og krøllecreme. Både ved føntørring og ved at lufttørre håret. Jeg bruger hhv. Tresemme og Schwarzkopf.. Har i et godt tip?

HeLene

Krammer du håret mens det tørrer? Det synes jeg gør det mindre stift…

Sofie

Hej Nanna.
Jeg går ud fra, at du har krøller, når du skriver krøllecreme. I så fald kan jeg virkelig anbefale Paul Mitchell sculpting foam. Den giver lidt hold på krøllerne, dog uden at gøre dem stive.
Det er den eneste, der virker for mig, og jeg har prøvet RIGTIG mange.
Blot et tip 🙂

HeLene

Jeg elsker wellas 2day mousse men jeg bruger den i hele håret da jeg bruger den for at tæmme og forme mine bølger/naturligt fald og jeg synes det virker fint og giver lidt hold og volumen, som faktisk holder et par dage… men jeg skal bestemt teste at kun bruge den i bunden næste gang, det er et interessant tip, tak

Melanie

Det bedste volumeprodukt er uden tvivl Root 66 fra iherb.com! Billigt og effektivt😍

Helene Randløv

Fedt… Tak for tip :-*

Katja Moikjær

Ej den må jeg prøve. Den er ny for mig 🙂

Anne Mette

Hvad anbefaler I så for at få mere fylde i længderne og ikke mindst undgå elektrisk hår?

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *