Vind et fristed i hverdagen: Grohe Rainshower bruser

28.04.16
Grohe Rainshower

Grohe RainshowerGrohe Rainshower Grohe Rainshower Grohe Rainshower

Sponsoreret indlæg

Fra stuen kan jeg høre en blanding af Teletubbies og lyden af en elektrisk legetøjs-værkstøjs-helvedes-maskine, man ikke kan slukke for. Tvillingerne sidder helt sikkert og spiser rosiner i sofaen igen, selvom de egentligt ikke må. Fra den stores værelse kan jeg høre “moar-moar” for 17. gang på 10 minutter, fordi etellerandet på iPad’en ikke virker. I køkkenet synger et kor af køkkenmaskiner på samme tid, og henover støjen prøver min mand at råbe noget vigtigt til mig, jeg ikke kan høre.

Jeg har nemlig gemt mig. Det eneste sted i huset, jeg kan låse døren og være helt alene. Lade som om der ikke findes andre mennesker i verden. Ingen ting jeg skal nå. Intet jeg skal forholde mig til.

I et lille rækkehus med tvillinger på 1 år, en frisk dreng på 7 år og far med fuldtidsarbejde og mor med eget firma, kan det være svært at finde små åndehuller i hverdagen.

Men hvis jeg kan se mit snit til at smutte ud på badeværelset, låse døren, trække vejret dybt ned i maven, tænde for bruseren og bare lade vandet strømme ned af min krop, så kan effekten for en træt tvillingemor sammenlignes med et helt weekendophold med spa. Og når bare tanken om en enkelt overnatning væk hjemmefra stadig er en fuldkommen urealistisk drøm, så har jeg heldigvis mit eget lille fristed med spa hjemme.

Udover den helt store fordel, at man kan låse døren indefra, så er der nemlig en ganske særlig ting på mit badeværelse. En ret fantastisk bruser fra Grohe.

En bruser af den slags, der føles som om vandet regner ud af loftet som en blød sommerregn. Hvor strålerne har præcis den rette blanding mellem blød og hård, så mine ømme muskler og stive led føles et par år yngre. En bruser hvorfra jeg træder ud klar til en dag mere med tigerspring, søvnløse nætter og momsregnskaber.

En bruser, der ikke bare er en luksus i hverdagen, men også praktisk. Hvor blandingsbatteriet aldrig bliver så varmt, at ungerne kan brænde sig på det. Hvor det store rainshower hoved er suppleret med en lille og helt perfekt håndbruser. Og så er den endda smuk at se på.

Et system af brusere
Grohe Rainshower er ikke bare en bruser, men et helt system. Den består af den store hovedbruser, som er stjernen i showet. Som giver de perfekte bløde vandstråler. Derudover er der en håndbruser, som er yderst velegnet til det, man nu bruger en håndbruser til. Designet passer godt ind i mit enkle badeværelse og signalerer den kvalitet, der også gemmer sig indvendigt. Der er fire forskellige modeller at vælge mellem, og du kan læse mere om dem her. På Grohe-brus.dk kan du finde links til forhandlere.

Vind en Grohe Rainshower bruser MED montering
Du kan også vinde en af disse fantastiske brusere til dit badeværelse. Og der kommer endda en håndværker og monterer den for dig, så du ikke skal tænke på noget – andet end hvilken model du helst vil have.

For at være med i konkurrencen skal du nemlig gå ind på Grohes hjemmeside og vælge det af de fire brusesystemer, du helst vil vinde. Skriv hvilken model i en kommentar her på siden, og fortæl os lidt om, hvornår du har din alenetid.

Vi finder en vinder her på bloggen 5. maj.

Sponsoreret indlæg

Tvilling nærmer sig badet

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
158 kommentarer
Christina

Min alenetid foregår i træningscenteret. Musikken i ørerne og så bare lukke alt ude mens jeg går ind i min egen “bobbel” Ville være SÅ skønt at afslutte med en dejligt langt bad med Rainshower 310 for den ultimative wellness-følelse.

Lone Andersen

Åhhh, hvor vil jeg gerne vinde en GROHE Rainshower 210 Brusesystem. Den tror jeg, at jeg vil nyde hver dag.

Anja Nielsen

Hvis jeg skulle være så heldig at vinde så skulle det være den bruser med det ekstra bredde brusehoved. Jeg har alene tid hver anden weekend når mine 2 børn på 7 og 11 år er på weekend hos deres far.

Mie

Jeg ønsker at vinde denne fantastiske bruser til min kæreste. Han har fibermyalgi og altid ømme muskler, og han sukker næsten dagligt efter at have et karbad så han kan afhjælpe sine muskel smerter. Jeg tænker at GROHE Rainshower SmartControl 360 DUO Brusesystem kunne hjælpe ham med varme og velvære, nu vi ikke kan få plads til et karbad på vores lille badeværelse i en lejlighed. På forhånd tak og god dag 🙂

Kathrissen

Som mor til 2 børn, den ene 11 uger og den anden 3 1/2 år, er der fuld fart på hele tiden. Hele tiden nogen der skal ammes, trøstes, spises af, hygges om og tiden til mig selv er knap. Derfor er brusebadet også mit fristed – det bedste jeg ved! Et laaaaangt og uforstyrret bad.
Jeg håber at vinde Rainshower SmartControl 360 Brusesystem til vores nye lejlighed som vi overtager på søndag.

Gitte

Jeg vil mægtig gerne have GROHE Rainshower 310 Brusesystem på mit miniature badeværelse – den kan lige være der!
Lige nu har jeg rigtig meget alenetid, da jeg er gået på graviditetsorlov og “bygger rede”. Men normalvis er de 15 minutter i badet hver morgen mit lille åndehul. Her har jeg ro inden dagen starter og alle dragerne står op fra deres huler. (I’m mother of dragons).

Jeanett Kristiansen

Lækker konkurrence ! Min kæreste vil blive så glad for et nyt brusesystem. Han skal have Grohe Rainshower 310 brusesystem et.

Kirsten

Min alenetid er bedst om morgenen med en kop kaffe og den der helt særlige ro der er inden byen rigtig vågner.

Kirsten

Min bedste alenetid er tidligt om morgenen med en kop kaffe inden byen vågner.
Jeg håber på at vinde GROHE Rainshower 210 Brusesystem.

Jette

Rainshower 210. Jeg har alenetid på badeværelset om morgenen og om aftenen, når tvillingerne er puttet.

Din kommentar